Derfor er dit blodsukker så vigtigt

Er al den snak om det stabile blodsukker endnu en forbigående sundhedstrend, eller er der noget om snakken?

Der er i den grad noget om snakken – og der er store sundhedsmuligheder for både enkeltpersoner og samfund, når vi ser det i øjnene og følger det til dørs.

Men hvad skal vi forstå ved et stabilt blodsukker?

Et stabilt blodsukker er et blodsukker, der ligger tæt på fasteblodsukkeret (ca. 4-5,5 millimol/L (mM)) i de fleste timer i døgnet, mens det sagtens kan stige lidt (til ca. 7,5 mM) i forbindelse med måltiderne.

Efter måltiderne lagres overskydende sukker fra blodet især i muskel og leverceller, hvorfra det mellem måltiderne løbende forsyner kroppen med energi efter behov. Man tanker brændstof – og man bruger noget fra tanken, før man tanker igen.

Kroppen regulerer blodsukkeret for de fleste

For langt de fleste af os er det stabile blodsukker noget, kroppen sørger for helt uden vores bevidste indblanding. Det skyldes, at kroppen har en helt fantastisk evne til at regulere blodsukkeret i forskellige situationer.

De to vigtigste blodsukkerregulerende hormoner er insulin og glukagon fra bugspytkirtlens celler. Insulin er det hormon, der sender beskeden ‘lagring’, mens glukagon sender beskeden ‘hent fra lageret’, men disse hormoners virkning finjusteres af flere andre hormoner, neurotransmittere og immunregulerende stoffer.

\ Læs mere

En gåtur efter maden kvæler dit høje blodsukker

For unge, sunde og raske individer, der lever et almindeligt sundt liv, kræver det stabile blodsukker ikke megen omtanke. For mennesker med type 1-diabetes kræver det stabile blodsukker både medicin og konstant omtanke for blodsukkeret.

For ældre, overvægtige eller folk med en stillesiddende arbejdsdag kan der være sundhedsmuligheder i at have omtanke og bevidst hjælpe kroppen med at fastholde et stabilt blodsukker.

Denne store gruppe har ofte lidt ringere evne til at lytte til insulinens ordrer om at fjerne overskydende sukker fra blodet. Man kalder det insulinresistens.

Hyppigt højt blodsukker kan tappe dig for energi

Er du sund, ung og rask kræver det ekstreme måltider, hvis blodsukkeret skal op på 10 mM. Men er du en af de 1,5 millioner danskere, der har en grad af insulinresistens eller decideret diabetes 2, kan selv et rundstykke eller et stykke rugbrød medføre et blodsukker på >10 mM.

Det mest sandsynlige er, at det høje blodsukker absolut ingen konsekvens har for kroppen, fordi den stille og roligt reparerer de skader, der måtte være sket.

Omvendt kan der være situationer, hvor hyppigt højt blodsukker kan vedligeholde processer i kroppen, der tapper dig for energi.

Der er en fin balance mellem den mængde sukker, som kroppens celler får tildelt fra blodet, og den mængde sukker, som kroppens celler bruger som brændstof.

Er kroppen fintunet, får cellerne den nødvendige mængde brændstof. Du undgår at drukne cellemotoren med brændstof, og at forbrændingsprodukter ophobes i cellen.

For højt blodsukker kan ændre dine celler

Når dit blodsukker stiger, er koncentrationen af sukker i og uden for cellen for høj.

Det er et problem, da celler, der får meget glukose (og fruktose), vil omdanne mere glukose til energi uden at kunne omsætte energien til noget fornuftigt. Når cellerne laver mere energi, end de har brug for, ophober de forbrændingsprodukterne.

Et højt blodsukkerniveau og ophobning af forbrændingsprodukter kan føre til, at sukker og forbrændingsprodukter binder sig til proteiner både indeni og udenpå dine celler, hvorfor dine celler ændrer sig.

Kort sagt: Ved høje blodsukkerniveauer er sukker den rene gift for dine celler. Jo højere blodsukkeret er, og jo oftere det sker, desto mere giftigt virker sukker.

Celler udsat for sukkerskader år efter år

Proteiner i blodet, proteiner på overfladen af blodcellerne og proteiner på overfladen af de celler, som beklæder indersiden af dine blodkar, kan alle reagere uhensigtsmæssigt med sukker.

Det samme kan proteinerne indeni cellen, når et højt blodsukker smitter af på blodsukkerniveauet her.

Inde i cellen er der mange ens proteiner, som varetager samme opgave, hvorfor der typisk ikke sker den store skade, når glukose, fruktose og forbrændingsprodukter fra glukoseforbrændingen skader det enkelte protein.

Problemerne opstår, hvis cellen ikke når at reparere sukkerskaderne inden den næste blodsukkerstigning.

Bliver cellerne udsat for dette over flere år, kan det i værste tilfælde føre til, at kroppens celler lider alvorlig og tilfældig skade.

Mange sukkerskader, før det bliver fatalt

På indersiden af blodkarrene sidder endothelcellerne, der kontrollerer trafikken af væske, salte, næringsstoffer og celler fra blodet til og fra organerne.

Disse endothelceller har stor betydning for reguleringen af dit blodtryk, for fordeling af næring og for at etablere kontakt mellem dit immunsystem og de områder af kroppen, der kræver bekæmpelse af infektioner eller reparation af skader.

Bliver sukker bundet til proteinerne på overfladen af endothelcellerne, bliver cellernes barrierefunktion, deres regulering af blodtrykket og deres påvirkning af immunsystemet ændret.

Der er mange endothelceller og mange proteiner til at fange vildfaren sukker, så i praksis skal der mange skader til, før fatale skader er sandsynlige.

Immunforsvaret begynder at angribe din krop

Også proteiner i blodbanen kan ændres, hvis sukker sætter sig fast på dem – det vil sige, hvis de bliver såkaldt glykerede.

Blodbanen har en række receptorer, der fanger de glykerede proteiner for derefter at stimulere immunforsvaret.

Umiddelbart giver det mening, at immunforsvaret griber til våben, fordi de glykerede proteiner til forveksling ligner de mikroorganismer, der kan forårsage infektioner hos mennesker. De glykerede proteiner skruer altså immunforsvarets beredskab op uden nogen grund.

Når kroppen kæmper mod sygdom eller infektion, vil vi gerne have både inflammation og et aktivt immunforsvar.

Anderledes står det til, hvis inflammationen kommer, når immunforsvaret er blevet aktiveret af højt blodsukker.

Autoimmun sygdom kan opstå

Hvis du ser verden fra endothelcellernes side, bliver din sundhed noget lettere at forstå.

Et højt glukoseniveau i dine endothelceller kan betyde, at cellerne hidkalder immunceller, hvorfor koncentrationen af immuncellerne i området stiger over normalen.

Når antallet af immunceller i et område af kroppen stiger, vil de være tilbøjelige til at opdage uregelmæssigheder som for eksempel proteiner, der ser fremmede ud, fordi sukkerbindingen har ændret deres struktur.

\ Læs mere

Blodsukkers betydning for gigt og diabetes kan være undervurderet

Når immunsystemet opdager, og senere bekæmper, de glykerede proteiner, opstår en potentiel farefuld situation.

For når immunsystemet bekæmper kroppens egne molekyler, kan der i princippet grundlægges en autoimmun sygdom – altså en sygdom, hvor immunforsvaret angriber kroppen i stedet for at forsvare den.

Immunsystemets samspil med blodsukker

Et aktiveret immunsystem kan nedsætte musklernes evne til at lagre glukose. Af samme grund er immunforsvarets samspil med sukker langt fra optimalt i den moderne verden.

Forestil dig, at du et sted i kroppen har en infektion eller en skade, som immunforsvaret er i gang med at hele. For at sikre et godt resultat skal der være mange immunceller i området.

Immuncellerne og endothelcellerne sender signal til musklerne om, at de skal spare på sukker og overlade energien til de hårdtarbejdende immunprocesser. Problemet opstår, hvis blodsukkeret er højt, for så bliver flere proteiner glykeret.

Med en situation, hvor immunforsvaret skal være aktivt, er dette selvfølgelig godt, men når immunsystemets arbejde er fuldendt, kan en situation, hvor højt blodsukker bliver vedligeholdt være skadelig. Den situation kan opstå, hvis der hyppigt er overskud af sukker i blodet.

Kendskab til blodsukkeret kan nedsætte risiko

At højt blodsukker alene kan starte allergier og autoimmune sygdomme er usandsynligt – det kræver formentligt, at immunsystemet allerede er aktiveret af en infektion eller helingsproces, samtidig med at det høje blodsukker rammer blodbanen.

Men med kendskabet til de negative spiraler kan symptomer på allergi og autoinflammatoriske sygdomme ofte nedsættes, hvis du lever blodsukkerstabilt.

Heldigvis har kroppen indbygget modgift, der kan reducere skaderne efter det høje blodsukker. For eksempel kan tarmhormonet GLP-1 stimulere dine celler til at blive stærkere, så de har bedre chancer for at kæmpe mod overskydende glukose.

Derudover kan både antioxidanter fra kosten, antioxidanter fra mikrobiotaen og antioxidanter fra dine egne celler reducere risikoen for, at højt glukose skader kroppens celler og proteiner.

\ Hvordan kan man hjælpe kroppen med at fastholde det stabile blodsukker?

Skulle man være havnet i en situation, hvor immunsystemet er lidt overaktiveret, og samspillet mellem sukker og immunsystem holder sig selv ved lige, er der her et helt gratis forsøg.

Prøv at leve kompromisløst blodsukkerstabilt i en uge. Mærker du ingen forbedringer, kan du vende tilbage til præcis det liv, du ønsker at leve – men er der en mærkbar forbedring, kan du jo vælge at vedligeholde den.

En kompromisløs blodsukkerstabil periode indeholder tre elementer:

1. Måltidernes sammensætning
2. Måltidernes timing
3. Op med pulsen mellem måltiderne

Disse tre kombinationer spiller på alle tangenter for at forbedre kroppens evne til at lagre overskydende sukker fra blodet og til at tåle det sukker, der alligevel ankommer fra fordøjelsen af de livsnødvendige kulhydrater.

Måltidernes sammensætning

Sammensættes måltiderne uden raffinerede kulhydrater og uden kulhydratrige fødevarer får du kun kulhydrater, der er pakket godt og naturligt ind i fiber. Det får du fra grøntsager og kål.

Måltiderne sammensættes af 50 procent blandede grøntsager, 25 procent kål og 25 procent æg, ost, kød, fisk, fedtstof.

Midten af pyramiden indeholder det, der udgjorde basiskosten i den traditionelle kostpyramide. (Illustration: Das Rotes Rabit)

Måltidernes timing

I forsøgsperioden nøjes vi med tre solide hovedmåltider om dagen. Her bliver man godt mæt.

Imellem måltiderne tilføres energi fra tarmsystemet, som langsomt frigiver tungtfordøjelige kulhydrater, og desuden henter kroppen energi på lagrene.

De tre hovedmåltider indtages inden for 12 timer – og under de øvrige 12 timer er det bedst, at 8 timer er søvn.

Op med pulsen mellem måltiderne

Når pulsen kommer op mellem måltiderne sikrer man, at kroppens evne til at lagre overskydende sukker i blodet vedligeholdes.