Demens er en forfærdelig, men desværre forholdsvis almindelig lidelse.

Flere og flere danskere rammes af demens. På verdensplan er 47 millioner mennesker i øjeblikket ramt af demens, og i Danmark alene lever omkring 87.000 mennesker med en form for demens.

Forekomsten stiger i takt med alderen, og da livslængden ser ud til at øges, forventes der endnu flere tilfælde af demens i fremtiden. Faktisk forventer man at nå en tredobling af tilfælde, nemlig 131 millioner mennesker i år 2050.

Der er indtil videre heller ikke medicin, som kan kurere demente, og det er derfor et stort emne for forskningen at finde ud af, hvad der forårsager demens, og hvordan man eventuelt kan forebygge eller kurere.

Her har vi samlet otte af de bedste artikler på Videnskab.dk om, hvad vi ved om demens. Klikker du på overskrifterne kan du læse hele artiklen.

9 videnskabelige råd til at undgå demens

Tidligere på sommeren udkom et omfattende metastudie med bidrag fra 24 internationale eksperter, hvori forskerne mente at have fundet frem til 9 risikofaktorer for demens, som vi er i stand til at undgå.

Kunne man undgå at opfylde de ni risikofaktorer i fremtiden, ville man kunne undgå 35 procent – cirka en tredjedel – af alle demenstilfælde, ifølge studiet.

Blandt risikofaktorerne finder man blandt andet lav uddannelse, høretab hos midaldrende og rygning sent i livet.

Kan man således sørge for, at alle mennesker modtager uddannelse, indtil de er mere end 15 år gamle, at de bliver behandlet for nedsat hørelse, og at de undgår rygning sent i livet, vil man henholdsvis kunne nedsætte antallet af demensramte med otte, ni og fem procent, ifølge studiet.

Kan Videnskab.dk forebygge demens?

Hvor mange der får uddannelse, bliver behandlet for høretab eller ryger sent i livet lyder som problemer på samfundsniveau.

Men er der ikke noget, vi selv kan gøre, hvis vi gerne vil forebygge demens?

En læser har tidligere spurgt os, om man mon ikke kunne forebygge demens ved at læse artikler dagligt på Videnskab.dk.

Det ville nok være at strække den at sige, at Videnskab.dk på magisk vis kan holde en demenssygdom for døren. Men der er faktisk en lille smule, der tyder på at det er forebyggende at udfordre de små grå.

Kan spil forbedre din hjerne?

Netop idéen om at udfordre sin hjerne går igen i diverse spil, der markedsfører sig som sund hjernegymnastik med navne som ’Brain Age.’

I artiklen ’Kan spil forbedre din hjerne,’ kigger Andreas Lieberoth, der forsker i læring fra spil.

Han fortæller, at spillenes reklamer skal tages med et gran salt, men at voksne mennesker faktisk godt kan opbygge nye hjerneceller, samt at visse øvelser kan mindske risikoen demenssygdomme.

Det kan dog også gøre ved at læse bøger, gå ture fremmede steder og opbygge nye relationer.

Dagligdagsaktiviteterne bliver ekstra vigtige, når demens har ændret ens samliv. Måske fordi de minder om fortiden som mand og kone, fortæller Linn Hege Førsund (Foto: Shutterstock)

Forsker: Husk kærligheden i demensomsorgen

Demenslidelser kan få betydelige følger, og specielt ægtepar, hvor den ene lider af en demenssygdom, er i en svær situation, der ofte ender i, at den ene skal på plejehjem.

I artiklen ’Forsker: Husk kærligheden i demensomsorgen’ skriver lektor Linn Hege Førsund ved Fakultet for helsevitenskap ved Sykepleien i Norge om, hvor stor en omvæltning det er for parrene, og hvor vigtigt det er, at lade partneren få del i omsorgen på plejehjemmet.

Desuden står den pårørende pludselig alene i hjemmet , og derfor er det ekstra vigtigt at støtte dem.

Lithium i drikkevand beskytter måske mod demens

Et nyt dansk forskningsresultat viser, at der muligvis kan være en sammenhæng mellem, hvor meget lithium der er i vores drikkevand og risikoen for at få demens.

I studiet målte lithium-indholdet i drikkevandet 151 steder i Danmark. Det viste sig, at folk fra områder, hvor drikkevandet indeholdt de højeste koncentrationer af lithium – over 15 mikrogram per liter – havde 17 procent reduceret risiko for demens.

Kakao forbedrer ældres hukommelse

Et andet stof, der findes i kakao, ser ud til at forbedre ældres hukommelse og give dem mere blod i hjernen. Det viser et studie udgivet i 2014.

Undersøgelsen viser, at ældre forbedrer evnen til at genkende objekter, de lige har set, hvis de spiser stoffet flavanol fra kakaobønner som kosttilskud i tre måneder.

»Med undersøgelsen viser vi, at der er en kausal sammenhæng mellem indtag af flavanol og en forbedret hjernefunktion og evne til at genkende objekter. Stoffet påvirker evnen til at genkende i så høj grad, at nogle ældre kan få deres normale evne tilbage,« fortæller forskerne.

Kan svimmelhed forvarsle demens?

Mens mere blod til hjernen ser ud til at være gavnligt, kan pludselige fald i blodtrykket have den modsatte effekt.

I et studie udgivet tidligere i år, viste det sig, at midaldrende personer, der oplevede hurtige fald i blodtrykket og efterfølgende svimmel- eller omtågethed, når de rejste sig op, havde markant forhøjet risiko for at udvikle demens senere i livet.

Danske forskere finder mulig årsag til demens i blodet

Blodet er også et af de steder, vi kan lede efter mulige årsager til demens. For nyligt kunne forskere fra Rigshospitalet vise en sammenhæng mellem et bestemt protein i blodet og risiko for demens.

Fundet gav også håb for, at man i fremtiden kan udvikle medicin mod demens, fortalte forskerne.

»Vores fund understreger, at denne strategi, hvor man undersøger årsagssammenhængen mellem en markør i blodet og en sygdom – i dette tilfælde apolipoprotein E i blodet og demens – er en vigtig metode til at understøtte udvikling af ny, effektiv medicin,« siger Ruth Frikke-Schmidt i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet.