På Kemisk Institut på Københavns Universitet jubler professor Sine Larsen over, at tre af hendes kolleger med speciale i krystallografi i dag er blevet hædret med nobelprisen i kemi.
»Jeg kan næsten ikke få armene ned. Det er fantastisk. Det er helt klart nobelprisklasseforskning det her,« siger Sine Larsen.
Den ene arm er hævet, fordi hun udover sit arbejde på KU også er præsident for den internationale union for krystallografi - teknikken bag vindernes opdagelse.
Den anden arm strækkes ligeledes i vejret, da Sine Larsen gennem sin ansættelse som forskningsdirektør ved den europæiske synkrotronstrålingsfacilitet i Grenoble (ESRF) har bidraget til at skabe optimale faciliteter til flere af nobelpristagernes eksperimenter.
Nobelpris til kortlæggere af cellers proteinfabrik
Det var derfor en glad og stolt dansk professor, der i dag modtog nyheden om, at amerikanerne Venkatraman Ramakrishnan, Thomas A. Steitz og israeleren Ada E. Yonath har vundet nobelprisen i kemi, fordi de hver især har bidraget til at skabe et detaljeret billede af, hvordan ribosomer - kroppens proteinfabrik - ser ud.
\ Fakta
VIDSTE DU
I alle kroppens celler findes ribosomer. Man kan beskrive et ribosom som en slags maskine, der producerer mange forskellige typer proteiner ud fra instruktioner, som ribosomet får fra arveanlæggene.
»Proteinerne er cellens arbejdsheste. At forstå, hvordan de bliver lavet, og hvordan de fungerer, er en fantastisk erkendelse at få,« siger Sine Larsen, der længe har ventet, at netop disse forskere ville modtage nobelprisen.
Hun har siden 1980erne fulgt arbejdet af pioneren Ada E. Yonath, der i øvrigt er den første kvindelige nobelpristager i kemi siden 1964.
Nobelpristagerne har benyttet sig af teknikken røntgenkrystallografi og herunder den meget intense synkrotronstråling. Gennem belysning af et krystalliseret ribosom med røntgenstråler fremstillede de tre forskere billeder af ribosomets opbygning helt ned til placeringen af de enkelte atomer.
Danskere bag model af nøglen til alt liv
Sine Larsen mener, at modelleringen af de proteinproducerende ribosomer er meget vigtig, da proteiner spiller en helt fundamental rolle for alle organismers liv.
I mennesker findes titusindvis af forskellige proteiner, der hver især med utrolig præcision kontrollerer alt, hvad der sker i kroppen. Eksempler er hæmoglobin, der transporterer ilt ud i resten af kroppen, og insulin, der kontrollerer sukkerniveauet i blodet.
Det er derfor afgørende at forstå detaljerne af den proces, hvor proteinerne bliver skabt i ribosomerne. Kortlægningen af ribosomernes struktur kan hjælpe til at bekæmpe sygdomme, da man med forståelse for ribosomernes virkemåde kan målrette medicin til at gå ind og standse en bakteries evne til at producere de livsvigtige proteiner.
»Noget af det sidste, man arbejder på, er at lave nye former for antibiotika, der kan blokere proteinsyntesen i ribosomerne. Blokerer man den, så dør organismen. Så det er vigtigt at kende ribosomets opbygning og funktion,« fastslår Sine Larsen.
Hun er ikke den eneste dansker, der har haft en finger med i nobelpristagernes arbejde.
Lektor Ditlev Brodersen har igennem fire år været en central del af arbejdet på det nobelprisvindende projekt i Venkatraman Ramakrishnans laboratorium i Cambridge.
Det samme gælder professor Poul Nissen, der i tre år har samarbejdet med Thomas A. Steitz på Yale University, ligesom Harly A.S. Hansen gennem mange år arbejdede for den tredje nobelpristager, Ada E. Yonath, i hendes laboratorium i Hamborg.
Ditlev Brodersen, Poul Nissen og Harly A.S. Hansen er medforfattere på artikler, som Nobelpriskomitéen nævner i sin begrundelse for indstillingen til nobelprisen, og de er alle nuværende eller forhenværende forskere ved Aarhus Universitet.
