I en nylig Forskerzonen-artikel (hvor en af os, Lone Simonsen, var medforfatter) blev der argumenteret for, hvorfor COVID-19-tests med hurtig svartid kan være vejen til en hurtigere genåbning af samfundet.
Vores budskab her er det samme, men nu får du mulighed for at ’lege’ med en interaktiv figur i bunden af artiklen og selv få føling med, hvordan hurtigtests kan være smarte.
Du kan også se, hvordan hurtigtests i nogle situationer kan være at foretrække frem for de mere nøjagtige, men langsomme, PCR-tests.
Det vigtige er nemlig, at man med hurtig svartid og hyppige tests har mulighed for at finde smittede, inden de udvikler symptomer. Derved kan man isolere dem hurtigere og bedre sikre, at de ikke smitter andre.
Og da omkring hver tredje smittet faktisk slet ikke får symptomer, er den mulige gevinst stor på en arbejdsplads eller en skole.
En forskergruppe har for nylig vurderet, at man ved at teste folk jævnligt med hurtigtests kan opnå en betydelig reduktion i antallet af smittede i et udbrud.
Selv ugentlige tests for en del af en befolkning kan være nok til at næsten halvere antallet af smittede i et ellers ukontrolleret udbrud, lyder vurderingen.
I takt med at samfundet forsigtigt genåbner, og coronavirus-varianten B117 (populært kaldet den britiske variant) samtidig har fået overtaget, kan hurtigtests måske være en måde at undgå at miste kontrollen over epidemien.
Den lange forklaring har vi, i samarbejde med forfatterne til den anden Forskerzonen-artikel om hurtigtest, udgivet en rapport om i februar, hvor vi undersøger sagen i detaljer og argumenterer for, at hyppige hurtigtests kan være et godt værktøj.
Den korte forklaring, inklusiv en interaktiv beregner, får du i resten af artiklen.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.
Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Derfor har vi behov for at sænke kontakttallet
Coronavirus-varianten B117 er cirka 55 procent mere smitsom end den normale coronavirus. Det betyder i praksis, at det kræver mere at holde smitten lav, da kontakttallet for B117 er noget højere end for den ‘gamle’ coronavirus.
De restriktioner, som ville resultere i et kontakttal på 0,8 uden B117, giver et kontakttal for B117, som vil være omkring 1,24.
Senest er B117’s kontakttal opgjort til henholdsvis 1,28 ved udgangen af uge 7 og 1,14 ved udgangen af uge 8.
Det er før den forsigtige genåbning 1. marts og indikerer, at hvis vi intet yderligere gør, kan B117 potentielt lave en stor epidemi. For at undgå dette skal der altså yderligere midler til, for eksempel udbredt brug af hurtigtests.
Herunder kan du se en simplificeret figur over, hvordan udviklingen kunne have været i februar med forskellige kontakttal.
Du kan læse mere om denne simple fremskrivning og lege med en anden interaktiv beregner i denne artikel, som vi skrev i starten af februar.
I dag udgør B117 over 80 procent af alle nye smittetilfælde, og den andel vokser dag for dag. Forbliver konttakttallet for B117 for højt (over 1), kan det desværre betyde, at genåbningen bliver yderligere udskudt.
Og hvis B117’s kontakttal ligger på 1,3-1,5, kan det måske endda betyde, at dele af genåbningen skal rulles tilbage.
Det er netop derfor, at værktøjer som hurtigtests skal tages i brug.
Tests af dem, der ikke ved, de er syge
Selvom der er forskel fra person til person, udvikler mængden af virus i svælget (‘viral load’) sig typisk på samme måde, når man bliver smittet med COVID-19.
Mængden af virus i svælget vokser i løbet af de første dage, så følger en periode på omtrent en uge, hvor man er smitsom, indtil kroppen får succes med at bekæmpe infektionen og mængden af virus begynder at falde igen.
Der er typisk en såkaldt præ-symptomatisk periode, inden man får symptomer, hvor man kan smitte andre i den sidste del af perioden. Selvom de fleste får symptomer og derved kan handle på dem, er cirka hver tredje asymptomatisk og får aldrig symptomer.
Ved at teste for virus er det muligt både at finde smittede personer, der er asymptomatiske og de, der er i den sene del af den præ-symptomatiske periode, hvor man er begyndt at smitte.
Hurtig svartid reducerer smitten
Som diskuteret i en nylig artikel på Forskerzonen er der flere grunde til, at hurtigtests – også kaldet antigentests – kan være at foretrække fremfor PCR-tests i denne sammenhæng, til trods for at antigentestens sensitivitet er noget lavere.
Sensitiviteten, eller følsomheden, kan i denne sammenhæng tænkes som et mål for, hvor lidt virus der skal til for, at testen kan måle det.
Selvom der kan være bekymringer for såkaldte falsk positive svar, er disse ikke nødvendigvis noget stort problem (se forklaring i faktaboksen nederst i artiklen).
Udover at antigentests er billigere end PCR-tests, spiller svartiden en vigtig rolle: PCR-testen er et præcist diagnostisk værktøj, men det tager desværre typisk 24 timer, før svaret er tilgængeligt.
Derimod kan antigentests give et svar inden for 15 minutter.
Netop den hurtigere svartid er afgørende for at reducere smitten med hyppige tests, har førnævnte forskningsgruppe vist.
Herunder har vi lavet en interaktiv version af en figur lavet af samme forskere fra en videnskabelig artikel fra november.
En interaktiv beregner for hyppighed og hurtighed
Forestil dig en arbejdsplads eller skole, hvor tests skal bruges til at håndtere COVID-19. Et vigtigt spørgsmål er så: Hvor ofte skal man teste?
Herunder kan du selv prøve at ændre på hyppigheden og se, hvordan man ved hjælp af test kan forkorte den periode, hvor man er smitsom uden at vide det.
Den interaktive figur herunder viser skematisk, hvordan mængden af virus typisk udvikler sig for en smittet person (den sorte kurve), og hvilken periode man er mest smitsom (vist med rødt).
Den smitsomme periode vises også i boksen under grafen. De meget smitsomme dage vises i mørk rød, mens lys rød viser den periode hvor stadig kan være smitsom, men mængden af virus er faldende.
Vi forestiller os her, at vi ser på situationen for en enkelt person, som er asymptomatisk og derfor ikke selv-isolerer sig, da personen simpelthen ikke er bevidst om at være smittet.
To test-scenarier vises samtidig: Et scenarie med antigen-tests, der giver øjeblikkeligt svar (vist med blå) og et scenarie med PCR-tests, hvor svaret først er tilgængeligt efter 24 timer (vist med gul).
Ved at trække i de to sliders kan du indstille, hvor ofte der testes med hver af de to tests.
Når mængden af virus i svælget er høj nok til at blive fanget af den enkelte tests følsomhed (vist som en blå og gul horisontal linje for henholdsvis antigen- og PCR-testen), vil testen være positiv, hvilket vises med prikker i en lidt lysere farve.
Færre smittedage med hurtigtest
Når testresultatet er tilgængeligt (øjeblikkeligt for antigen-test, dagen efter for PCR-test) isoleres personen i 14 dage, hvilket vises under figuren som en blå eller gul boks.
Du kan derved se, hvor mange dage personen har været meget smitsom, før de isoleres.
Antallet af meget smitsomme dage vises også i tabellen nederst i midten. Her vises det også, hvilken test der har størst effekt på at reducere antallet af de mest smitsomme dage.
Prøv med forskellige tidsintervaller. Hold øje med, hvor mange dage personen kan smitte, inden de bliver testet positive.
Eksempelvis vil man i værste fald højst kunne smitte i tre dage, hvis man blev testet med antigentest hver fjerde dag.
Ved test hver fjerde dag med PCR-tests kan man til gengæld være uheldig og have fire hele dage, hvor man er smitsom på grund af forsinkelsen på svaret.
Ved at trykke på tandhjulet i højre side kan du ændre på flere indstillinger, blandt andet hvornår personen bliver smittet.
OBS: Bruger du en mobil enhed, kan du med fordel skifte til vandret visning og derefter åbne figuren i et nyt vindue.
Figur: Rasmus Kristoffer Pedersen
Billigere end PCR-tests
Rutinemæssige tests kan være et stærkt værktøj til at begrænse smitten med coronavirus på en arbejdsplads eller på en skole.
For at få den største effekt er det vigtigt, at resultatet er tilgængeligt så hurtigt som muligt, og at det rent praktisk er muligt at udføre hyppige tests.
PCR-tests har klare fordele, når en læge skal diagnosticere en syg patient, men antigentests kan være et bedre redskab på samfundsniveau – eksempelvis ved at få fundet så mange smittede som muligt på en skole eller en arbejdsplads.
Dertil er det også værd at bemærke, at antigentests er billigere end PCR-tests. Lignende hurtige tests, eksempelvis spyt-tests (som stadig er under udvikling), vil af samme grunde være nyttige til at reducere smitten i samfundet.
Så længe testsvaret er hurtigt (og nogenlunde præcist), kan testen være nyttig.
Hyppige hurtigtests kan sikre hurtigere genåbning
I den interaktive figur så vi kun på, hvor mange dage man kan reducere en enkelt persons mest smitsomme dage ved hjælp af tests, men det samme er gældende for større grupper af personer.
Matematiske modeller og interaktive figurer som dem, vi har vist her, giver naturligvis kun et ideelt billede af virkeligheden, men beskeden er klar: Hyppige tests med hurtig svartid kan spille en afgørende rolle i genåbningen af samfundet.
B117 udgør nu over 9 ud af 10 smittetilfælde, og vi har endnu ikke formået at holde B117’s kontakttal under 1.
Derfor er der brug for initiativer som antigentest, så vi kan begrænse smitten og undgå, at genåbningen trækker i yderligere langdrag.
\ Kilder
- Rasmus Kristoffer Pedersens profil (RUC)
- Viggo Andreasens profil (RUC)
- Lone Simonsens profil (RUC)
- ‘Muligheder for gentagen anvendelse af antigentests til reduktion af smitte på skoler og arbejdspladser’, RUC (2021)
- ‘Occurrence and transmission potential of asymptomatic and presymptomatic SARS-CoV-2 infections: A living systematic review and meta-analysis’, PLoS Med (2020), DOI: 10.1371/journal.pmed.1003346
- ‘Test sensitivity is secondary to frequency and turnaround time for COVID-19 screening’, Science Advances (2021), DOI: 10.1126/sciadv.abd5393
- ‘Rethinking Covid-19 Test Sensitivity — A Strategy for Containment’, N Engl J Med (2020), DOI: 10.1056/NEJMp2025631
\ En kommentar om falsk positive og falsk negative
En bekymring for hyppig brug af hurtigtests er, at man risikerer, at testen giver et positivt resultat for personer, der i virkeligheden slet ikke er smittede, såkaldte falske positive.
En konsekvens af mange falsk positive svar ville være, at unødig mange personer vil gå i isolation. Risikoen for at en hurtigtest er falsk positiv forventes at være højere end for PCR-tests.
En langt værre type fejl er det, man kalder falsk negative testresultater. I det tilfælde vil en test vise at en person er rask, også selvom vedkommende faktisk er smittet.
Personen, der har testet falsk negativ vil så kunne smitte frit på arbejdspladsen eller skolen, endda med en falsk tryghed fra en (falsk) negativ test.
Falske testresultater kan være en udfordring, især hvis tests bruges hyppigt. Men en løsning kan være at kombinere hurtigtestens korte svartid med PCR-testens lavere risiko for falske testresultater.
Ved for eksempel at bruge hurtigtests som en første screening og så bagefter benytte en PCR-test for at dobbelttjekke et positivt resultat, kan man komme både smitten og unødig isolation til livs på samme tid.
