COVID-19: Derfor er hurtigtests en vigtig del af en genåbning
Hurtigtesten er et led i genåbningen af samfundet, men har vi grund til at være trygge ved den, når testen er mindre følsom? Et hold forskere har analyseret netop det spørgsmål.
antigentest_covid_test_corona_hurtigtest

Det giver kun mening, at antigentests får en dominerende rolle i den fremtidige teststrategi, ifølge forskerne. (Foto: WildMedia / Shutterstock)

Det giver kun mening, at antigentests får en dominerende rolle i den fremtidige teststrategi, ifølge forskerne. (Foto: WildMedia / Shutterstock)

Antigentests, hurtigtests, kviktests, lateral flow tests. Kært barn har mange navne. Uanset hvad man kalder dem, så er de på hastigt indtog i Danmark som et redskab til epidemikontrol. 

Myndighederne tog dem i brug i december og har for nylig indkøbt 10 millioner antigentests, som skal bruges til hyppigt at teste dem, som skal tilbage på skoler og arbejdspladser for forhåbentligt snart at kunne åbne samfundet mere.

Men antigentests har en lavere følsomhed end PCR-tests, og det har ført til debat om, hvorvidt de er lige så 'gode' som PCR-tests, og hvad deres berettigelse egentlig er i COVID-19-pandemien.

Her i artiklen vil vi kaste lys over:

  • Antigentesten er mindre følsom end PCR-testen, men den fanger folk hurtigere, og den har god følsomhed overfor de mest smitsomme.
  • Antigentesten giver svar cirka et døgn før PCR-testen, hvorfor folk kan selvisolere et døgn tidligere, og smitteopsporingen kan begynde med det samme.
  • Antigentesten koster en brøkdel af PCR-testen, og kombinationen af gentagen screening og hurtigt svar vinder over den højere følsomhed af PCR-testen.

Af de årsager giver det kun mening, at antigentests får en dominerende rolle i den fremtidige teststrategi.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Et typisk coronavirus-forløb

For at forstå, hvorfor antigentests er et stærkt redskab til at finde folk, når de er mest smitsomme, må vi først se på, hvordan en typisk coronavirus-infektion forløber.

Når man smittes med coronavirus, går der som regel nogle dage, den såkaldte inkubationsperiode, før man får symptomer (se figur 1 herunder).

I inkubationsperioden stiger virusmængden ('viral load') eksponentielt.

Virusmængden topper tæt på symptomdebuten, hvorefter den aftager.

figuren_viser_maengden_af_virus_i_kroppen_over_tid_siden_smitten

Figur 1. Figuren viser mængden af virus i kroppen over tid, siden man blev smittet (rød kurve). Den samlede smitteperiode er illustreret med gult. (Figur: Crozier et. al.)

Hvor smitsom man er, hænger sammen med virusmængden i svælget. Det lumske ved coronavirus er, at man kan have ret meget virus, uden at man mærker symptomer.

Derfor kan man smitte præsymptomatisk, det vil sige, imens man stadig føler sig rask og derfor ikke isolerer sig. Herudover smitter man også i de første dage af den symptomatiske fase.

En persons smitsomhed hænger sammen med vedkommendes virusmængde i svælget. Der er ingen studier, der har kunnet påvise levende virus mere end ni dage efter symptomstart. Dermed smitter man formentlig ikke længere på dette tidspunkt. På figuren herover er den samlede smitteperiode illustreret med gult.

Det skal bemærkes, at cirka 20 procent af de smittede aldrig udvikler symptomer. Sammenlignet med dem, der får symptomer på sygdom, har denne undergruppe kun cirka 30 procent så stor risiko for at smitte andre.

Sådan fungerer PCR-testen

I Danmark tester vi typisk for smitte med coronavirus på to måder: med en PCR-test eller en antigentest.

For begge tests gælder, at man fører en vatpind ind i svælget (gennem mund/næse). 

Ved PCR-testen ser man efter genetisk materiale fra virus. Prøven bliver kørt gennem en maskine ad flere omgange (flere 'cyklusser'), og jo flere cyklusser, man skal køre, for at prøven bliver positiv, jo mindre virus er der i udgangsprøven.

Antallet af cyklusser, man skal køre for at få et positivt signal, kaldes CT (cycle threshold)-værdien - jo højere CT-værdi, jo mindre virus i prøven. (Læs mere om PCR-test og cyklusser i boksen under artiklen.)

PCR-testen har en række karakteristika:

  • Den er ekstremt følsom og fanger stort set alle, som har genmateriale i svælget, også selv om der er meget lidt, og måske ingen levende virus.
  • PCR-testen kan fange smittede meget tidligt i forløbet, før nogle andre tests bliver positive (den 'blå' periode omkring dag 4 på figur 1). 
  • En af ulemperne ved PCR-testens store følsomhed er, at man fortsat kan teste positiv i en PCR-test længe efter, man er smittet. Gennemsnittet ligger på 17 dage, men nogle gange tester man positiv flere måneder efter, selvom man ikke længere er syg eller kan smitte (den 'lilla' periode på figur 1).
  • PCR-analysen kan med andre ord ikke umiddelbart fortælle, om virus er der, eller om virus bare har været der.
  • En anden ulempe er, at PCR-testen tager tid at gennemføre; som regel mindst 4-5 timer. I Danmark går der pt. et døgns tid, før svaret foreligger.

Sådan fungerer antigentests

Med antigentests ser man efter større dele af virus; testen bliver ikke positiv, hvis der kun er små stumper genmateriale.

Antigentestene har den store fordel, at de er hurtige – man får resultatet efter et kvarter og kan øjeblikkeligt starte smitteopsporing. De er nemme at lave, de kræver ingen maskiner, og de er meget billigere end PCR-tests.

Antigentestene kommer ikke med en CT-værdi – de viser bare positiv eller negativ, ligesom en graviditetstest.

Men det betyder ikke, at virusmængden er ligegyldig for antigentesten. Hvis antigentesten bliver positiv, har man formentlig en betragtelig mængde levende virus i svælget. Og det er faktisk nøglen til at forstå, hvorfor antigentests kan være nyttige, trods deres lavere følsomhed. 

Jo mere virus i kroppen, jo større risiko for at smitte

Et nyligt engelsk studie med data fra mere end 200.000 personer viser, at CT-værdien hænger sammen med, hvor mange man smitter (figur 2 herunder).

Jo lavere CT-værdi, jo mere smitter man. 

Baseret på tallene kunne det eksempelvis forudsiges, at folk med CT = 35 ville smitte i gennemsnit 2,5 procent i husstanden, mens de med CT = 10 i gennemsnit ville smitte 15 procent i husstanden; de havde altså seks gange så stor risiko for at smitte.   

sammenhaeng_mellem_ct-vaerdi_og_andelen_af_smittede_kontakter

Figur 2. Figuren viser, at jo højere CT-værdi (mindre virus), jo mindre risiko er der for at smitte kontakter.

Denne viden - at virusmængden har betydning for smitterisiko - er vigtig i relation til smitteopsporing, som vi har forslag til i slutningen af artiklen. Den har også betydning for, hvordan vi ser på antigentests i forhold til PCR-analysen.

PCR-testen er uspecifik set fra et smitteperspektiv

I studier, hvor man sammenligner antigentests og PCR-tests overfor hinanden, tænker man på PCR som en 'guldstandard', selv om PCR fra et smitteperspektiv er uspecifik og også fanger dem, som ikke længere smitter.

Antigen-testene ser dårligere ud per definition, fordi de ikke fanger alle. Men antigentests er faktisk gode til at fange de mest smitsomme, og det er dem, vi allerhelst vil fange.

Antigentestene er nemlig gode til at fange dem, der har lav CT-værdi (altså dem med meget virus i svælget). Mange studier viser, at antigentest fanger langt størstedelen af dem, der har CT-værdier, som er mindre end 30 (se her og her).

I figur 3 herunder har vi opsummeret de studier, som har præsenteret sammenhængen mellem CT-intervaller og følsomheden af antigentests. Den viser, at hurtigtesten fanger langt størstedelen af alle dem, der har CT-værdi under 30. 

sammenhaeng_mellem_ct-vaerdi_og_sensitivitet_af_antigentest

Figur 3. Figuren viser studier fra flere lande, som understøtter, at antigentests er meget følsomme, når virusmængden er høj. Kommer CT-værdien under 30 (højere virusmængde), stiger følsomheden kraftigt, og fra værdier omkring 25 eller derunder fanger testen over 90 procent af de smittede. Kilde: artiklens skribenter står bag overbliksfiguren. 

 

Så når et nyt dansk studie viser, at antigentest kun fangede 70 procent af dem, der var positive ved PCR, betyder det ikke, at de fanger et tilfældigt udsnit.

Det viste forfatterne af studiet faktisk også: der var lavere CT-værdier blandt dem, som antigentests fangede, end blandt dem, som de ikke fangede. 

Hvis de kun så på udsnittet med CT-værdier under 30, var antigentestens følsomhed 81,1 procent over for PCR. Sagt med andre ord: Hurtigtests fanger altså lidt mere end fire ud af fem af de mest smitsomme. 

Det skal dog nævnes, at der blandt dem, som antigentestene ikke fanger i første omgang, kan være nogle i den præsymptomatiske 'blå fase' (figur 1), som efterfølgende kan udvikle sygdom.

De kan altså – hvis man kun tester en enkelt gang  slippe under radaren, hvis man bruger antigentest frem for PCR-analyse.

Men der er tale om få timer (i den 'blå fase' i figur 1), hvor smittede ikke vil blive opdaget med en antigentest. De få, der måtte smutte igennem, vil blive fanget kort tid efter, ved næste antigentest, eller hvis de får symptomer. 

Derfor er antigentest relevant for smitteopsporingen

For at opsummere er det nu blevet klart:

  • Jo mere levende virus, man har i svælget, jo mere smitter man.
  • CT-værdien i PCR-tests afspejler mængden af virus i svælget; hvis CT-værdien er lav, er der større risiko for, at der er levende virus i svælget, mens en høj CT-værdi hos smittede uden symptomer ofte reflekterer overstået infektion.
  • Antigentestene fanger overvejende dem, der har lav CT-værdi og dermed levende virus i svælget.
  • Af ovenstående grunde er antigentestens følsomhed bedre end det ser ud, når de testes over for PCR.

Otte overvejelser, der med fordel kan præge et nyt testprogram

Den ovenstående analyse peger på, at antigentests bør få en mere dominerende rolle i den fremtidige strategi – og det er da også den vej, myndighederne er ved at gå.

Det anbefales at bruge PCR-tests til folk, der allerede er isoleret - fx ved symptomer på COVID eller nære kontakter til en smittet. PCR-testen kan suppleres med en antigentest, så et evt. positivt testsvar fås hurtigt, og smitteopsporing kan begyndes med det samme. Hvis begge tests er negative kan man afbryde isolation

Men specielt i forhold til testning af personer uden symptomer kan antigentests have fordele i forhold til PCR-testen:

  1. Antigentests er gode til at fange de mest smitsomme.
  2. De koster en brøkdel af PCR-testen.
  3. De giver resultat med det samme, og dermed kan isolation og smitteopsporing starte 1-2 dage tidligere. Normalt antager man, at folk smitter i ca. 6-7 dage (figur 1), så det er en betragelig del af smitteperioden, man kan skære bort.
  4. Antigentests kræver meget lidt ekspertise, og det gør det nemt at blive testet, også flere gange om ugen.
  5. En positiv antigentest bør dog følges op af en PCR-analyse for at sikre mod falsk positive i situationer med lavt smittetryk og for at have genmateriale til at undersøge for den engelske variant og andre varianter.
  6. Hvis man screener flere gange om ugen på arbejdspladser og skoler, er det muligt at fange en stor del af de smittede en dag før, det ville ske, hvis de havde fået en PCR–test (som tager et døgn, før svaret når patienten), og dermed stoppe flere i at smitte videre.
  7. Antigentesten kan altså være med til at finde og fjerne dem, som smitter mest. Og hvis en smittet uden symptomer ikke bliver fanget første gang, så bliver de det formentlig i den gentagne test et par dage efter.
  8. Hyppige antigentest med hurtigt svar kan overgå PCR-test, når det kommer til at holde coronavirus i skak. Med andre ord, kombinationen af hyppig test og hurtigt svar vinder over den højere følsomhed af PCR testen.

Opsummerende har vi her argumenteret for, at vi med mere udstrakt brug af antigentest frem for PCR-test kan opnå en mere effektiv og samtidigt ressourcebesparende smitteopsporing og pandemi-kontrol.

Vores råd til smitteopsporing

COVID-19 epidemien har vist sig at være unik ved, at der er rigtig mange, der aldrig smitter en eneste, mens nogle få smitter mange. Det er blevet beregnet, at cirka 10 procent af de smittede forårsager cirka 80 procent af de fremtidigt smittede (superspredning) - det viser flere studier, blandt andet det her og det her.

Det gør det vigtigt at undersøge, om der er måder at finde frem til de 10 procent, der smitter mest.

Blandt de PCR-positive kan vi prioritere smitteopsporing af dem, der har lav CT-værdi.

De skal hurtigst muligt informeres om, at de har fået påvist meget virus i halsen, og at det er yderst vigtigt, at de omgående informerer den centrale smitteopsporing og/eller deres kontakter gennem de seneste 3-4 døgn. 

Gerne med en kraftig opfordring til, at de går i rigtig isolation, eksempelvis på dertil indrettede corona-hoteller, så de ikke smitter andre i husstanden. 

De, der er positive på antigentesten, skal ligeledes lige efter testning have at vide, at de er i den meget smittende fase af sygdommen og bedes isolere sig, og kontaktopsporing skal opstartes øjeblikkelig.

Hvad med dem med høje CT-værdier?

I Irland har man skrevet en specifik guideline for asymptomatiske personer med en CT-værdi over 30.

Den tilskriver, at man isolerer dem, og gentester to dage efter. Er CT stadig høj, så stoppes isolation og smitteopsporing.

På den måde sparer man ressourcer, menneskeligt som økonomisk, ved ikke at isolere og smitteopspore personer, der formentlig ikke længere kan smitte.

Det kan overvejes, om vi i Danmark skal lade os inspirere af det og tage det mere roligt med gruppen af asymptomatiske personer med høje CT-værdier. Der er en rimelig sandsynlighed for, at de er i den sene fase og ikke længere smitter. Det kan dog ikke udelukkes, at nogle er i den 'blå' fase (figur 1).

Hvor kraftig og langvarig en isolation, man vil kræve af personer med højj CT-værdi, er derfor i sidste ende et politisk spørgsmål.  

PCR-test og cyklusser

Ved PCR-testen ser man efter genetisk materiale fra virus. Prøven bliver kørt gennem en maskine ad flere omgange (flere 'cyklusser'), hvor genmaterialet i prøven bliver kopieret. Det betyder, at hver cyklus fordobler genmængden fra den foregående cyklus.

Jo flere cyklusser, man skal køre, for at prøven bliver positiv, jo mindre virus er der altså i udgangsprøven.

Der er med andre ord tale om en eksponentiel stigning i mængden af genetisk materiale. Jo flere cyklusser, man skal køre, for at prøven bliver positiv, jo mindre virus var der altså i udgangsprøven.

I nogle tilfælde bliver prøven positiv allerede efter 14 cyklusser. Andre gange sker det først efter 30 cyklusser. Hvis man kører 30 cyklusser, er der en milliard gange mere virus-genmateriale, end der var i udgangsprøven.

Antallet af cyklusser, man skal køre for at få et positivt signal, kaldes CT (cycle threshold)-værdien - jo højere CT-værdi, jo mindre virus var der altså i udgangsprøven.

Nogle mikrobiologer vil fremføre, at for den enkelte patient kan man ikke direkte oversætte CT-værdi til mængden af virus ('viral load').

På grund af måleusikkerhed og individuelle svingninger er dette korrekt for den individuelle patient, men fra et befolkningsperspektiv er det klart, at gruppen med højere CT-værdi har en mindre mængde virus i sig. 

Samtidigt er det også vist i en meta-analyse (et studie, der samler resultaterne af andre studier), at jo højere CT-værdi, jo mindre levende (smitsom virus) er der i prøven.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.