Coronasikker: Sådan lufter du ud i klasselokalet, børnehaven eller fælleskontoret
Den bedste løsning er et ordentligt ventilationsanlæg, men alternativt bør du skabe gennemtræk i et klasselokale hver halve eller hele time, anbefaler forskere.

Korrekt corona-udluftning? Det er ikke nok at åbne et enkelt vindue, påpeger forskere. Du skal skabe fem minutters 'heftigt' gennemtræk med jævne mellemrum - i en skoleklasse cirka hver halve eller hele time, lyder rådet. (Foto: Shutterstock) 

Korrekt corona-udluftning? Det er ikke nok at åbne et enkelt vindue, påpeger forskere. Du skal skabe fem minutters 'heftigt' gennemtræk med jævne mellemrum - i en skoleklasse cirka hver halve eller hele time, lyder rådet. (Foto: Shutterstock) 

Du har sikkert hørt, at ventilation og udluftning er et led i kampen mod coronavirus.

Men hvordan og hvor ofte bør du lufte ud, hvis du vil sikre dig bedst muligt mod smittefare?

Videnskab.dk har samlet en række gode råd fra nogle af landets førende forskere i ventilation og indeklima.

»Det er altid godt at lufte ud for indeklimaet skyld, men corona er en ny god grund til at sørge for, at luften bliver udskiftet jævnligt, særligt i lokaler med mange mennesker,« fortæller Torben Sigsgaard, som er formand for Rådet for Sundt Indeklima og professor ved Institut for Folkesundhed på Aarhus Universitet.

Dårlig ventilation på skoler

En række rapporter og studier har efterhånden dokumenteret, at dårligt indeklima i danske skoler og daginstitutioner går ud over børnenes trivsel og indlæring.

Med corona er der kommet endnu en god grund på banen til at få gjort op med det dårlige indeklima på landets skoler og få installeret automatisk ventilation, mener forskere.

Læs mere i artiklen Forskere efter COVID-19: Alle skoler bør skaffe ventilationsanlæg

Råd 1: Skaf et ventilationsanlæg

Forskerne er enige om, at en ’styret ventilation’ – også kaldet mekanisk ventilation - er den bedste og nemmeste løsning, hvis du vil sikre dig et godt indeklima og reducere smittefaren i storrumskontorer, klasselokaler, børnehaver og lignende lokaler med mange mennesker samlet.

Det har Videnskab.dk for nyligt skrevet om i artiklen Forskere efter COVID-19: Alle skoler bør skaffe ventilationsanlæg.

En ’styret ventilation’ sørger nemlig automatisk for, at luften i lokalerne bliver udskiftet løbende.

»Det kan være effektivt at lufte ud og skabe gennemtræk med vinduerne, men det kræver, at man gør det jævnligt og husker at gøre det – og det kan være svært at organisere. Samtidig kan det være en udfordring med kulden, nu hvor vi nærmer os efterår og vinter,« fortæller Torben Sigsgaard.

Professor Jørn Toftum påpeger, at der også kan være andre problemer ved at bruge åbne vinduer og gennemtræk som ventilation.

»Åbne vinduer kan medføre støj fra for eksempel trafikken eller andre børn, som leger i gården. Så den bedste løsning er, at man får installeret en form for ’styret ventilation’ i klasselokaler og andre institutioner,« fortæller Jørn Toftum, som er professor ved Institut for Byggeri og Anlæg på Danmarks Tekniske Universitet.

Råd 2: Tjek dit ventilationsanlæg

Forskerne understreger, at det er vigtigt at sikre sig, at bygningen ikke benytter en type ventilationsanlæg, som genbruger og recirkulerer luften i lokalerne.

»Nogle få typer ventilationsanlæg genbruger luften, og det betyder, at viruspartikler potentielt kan blive spredt rundt i lokalerne. Så hvis et anlæg genbruger luften, bør man slå funktionen fra, og hvis det ikke er muligt, bør man slukke helt for anlægget og i stedet lufte ud,« forklarer Torben Sigsgaard.

Drop blæseren

En blæser eller et airconditionanlæg, som blæser kølig luft rundt i lokalet, er måske rart, hvis du har en varm dag på kontoret.

Men luftstrømmene kan være med til at sprede virus rundt i lokalet og dermed potentielt set øge smittespredningen, fortæller professor Torben Sigsgaard. 

Han påpeger, at det også er vigtigt at sikre sig, at ventilationssystemet er serviceret og fungerer korrekt. Samme melding kommer fra brancheorganisationen VELTEK.

»Det er et problem, at mange skoler og kommuner ikke får serviceret deres ventilationsanlæg, hvilket betyder, at anlæggene over tid mister deres funktion eller ophører med at fungere. Andre gange bliver de slukket på grund af energiforbrug eller støj,« siger Lennart Østergaard, som er ph.d. og sektionschef for ventilation i VELTEK.

Hvis du vil have flere gode råd til, hvordan du indstiller et ventilationsanlæg under coronakrisen, henviser flere forskere til en rapport fra den europæiske organisation Rehva.

Råd 3: Skab gennemtræk i fem minutter

Hvis du befinder dig i et lokale med mange mennesker og uden ventilationsanlæg, er det vigtigt at sørge for at lufte ud.

Et enkelt åbent vindue er ikke nok – den friske luft skal blæse den gamle ud. Derfor skal du skabe gennemtræk ved at lukke luft ind ad den ene side af lokalet og ud ad den anden, forklarer Torben Sigsgaard.

»Nogle steder kan det være svært at etablere gennemtræk. Hvis du har en skole med klasseværelser på begge sider af gangen, kan det være nødvendigt at koordinere udluftningen, så begge lokaler lufter ud på samme tid, og der kommer ordentligt gennemtræk,« siger Torben Sigsgaard.

Han anbefaler, at du lader gennemtrækket vare i cirka fem minutter, så den gamle luft når at blive skiftet ud med ny. Samme melding kommer fra professor Per Heiselberg.

»Det er mest effektivt, hvis du åbner flere vinduer – gerne fra modstående facader – med jævne mellemrum. Gennemtrækket skal være heftigt men kortvarigt - cirka fem minutter,« siger Per Heiselberg, som er professor ved Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

Det kan være nødvendigt at koordinere udluftningen i en bygning med andre lokaler, så du kan skabe ordentligt gennemtræk og få blæst al den gamle luft ud, anbefaler forskere. (Foto: Shutterstock)

Råd 4: Frygt ikke kulde og frisk luft

Hvis du har hørt, at kulde og træk gør dig syg, kan ideen om gennemtræk måske virke skræmmende, men der er ingen grund til at frygte frisk luft, lyder det fra forskerne. Du kan altså roligt blive i lokalet, mens der luftes ud.

»Mange tror, at gennemtræk er farligt, men det er ikke rigtigt. Vi skal undgå træk i vores huse, for det er en tilstand, som varer ved gennem lang tid. Men gennemtræk er kortvarigt og kontrolleret, og det gør dig ikke syg,« siger Torben Sigsgaard, som ud over at være indeklimaforsker også er læge.

Han påpeger, at det ikke er tid nok til at gøre møbler og vægge rigtig kolde, når et gennemtræk kun varer fem minutter.

»Det er kun luften, som bliver fjernet ved gennemtræk, og der er faktisk ikke så meget energi i luften. Det er møbler og vægge, som bærer energien og varmen i sig,« siger Torben Sigsgaard.

Hvis lokalets termostater er mere end et par år gamle, skal man slukke for radiatorerne imens man lufter ud. Ellers begynder de at sende ekstra meget varme ud, når termostaterne føler den kolde luft, fortæller Torben Sigsgaard.

Generelt behøver et kortvarigt gennemtræk da heller ikke at gå alvorligt ud over din varmeregning, påpeger Per Heiselberg.

»Lige nu er det stadig relativt varmt, men når det bliver vinter, handler det om at klare udluftningen så effektivt som muligt, uden at du taber for meget varme fra lokalet. Det gør du bedst med de kortvarige, men kraftige gennemtræk,« siger han.

Råd 5: Hvor ofte skal du lufte ud?

Spørgsmålet om, hvor ofte du bør lufte ud, afhænger blandt andet af, hvor mange mennesker I er sammen i lokalet, og hvor stort lokalet er.

Antallet af mennesker per kvadratmeter er altså afgørende, fortæller Per Heiselberg.

»Det spiller også ind, om det er en ny eller en gammel bygning. Gamle, utætte bygninger har et naturligt luftskifte, mens nyere, lufttætte bygninger typisk har brug for mere ventilation,« forklarer Per Heiselberg og fortsætter:

»Så hvis du befinder dig i en lidt utæt bygning, hvor der kun er 1 person pr 20-30 kvadratmeter, kan du måske nøjes med at lufte ud et par gange om dagen. Men hvis det er en relativt ny og lufttæt bygning, hvor der sidder 1-2 personer for hver 10 kvadratmeter, kan man slet ikke klare sig med manuel udluftning,« siger Per Heiselberg og tilføjer, at den slags lokaler bør anskaffe sig et ventilationsanlæg.

»Ellers skal du nærmest have åbne vinduer hele tiden for at få tilstrækkeligt udluftet.«

Råd 6: Luft ud hver halve eller hele time i klasselokalet

Klasselokaler, børnehaver og lignende institutioner er gode eksempler på lokaler, hvor tætheden af personer kan være høj, uden at der nødvendigvis er ventilationsanlæg. Her lyder anbefalingen fra forskerne, at man bør skabe gennemtræk meget ofte – hver halve eller hver hele time.

Udluftningen skal ikke alene på banen på grund af risikoen for corona, men også fordi dårligt indeklima og ophobning af CO2 kan gå ud over elevernes trivsel og indlæring, som beskrevet i en nylig artikel på Videnskab.dk.

»I et klasselokale med mange elever bliver luftkvaliteten meget hurtigt for dårlig. Der går cirka 15-20 minutter,« siger Per Heiselberg.

Forskerne anbefaler derfor, at klasseværelser og andre lokaler med lignende tæthed – og manglende ventilation – flytter undervisningen udenfor eller lufter ud meget ofte.

»Mit råd vil være, at man lufter ud i 5 minutter, for hver gang der er gået 20-25 minutter,« siger professor Jørn Toftum.

Professor Torben Sigsgaard mener, at klasselokaler og børnehaver godt kan ’nøjes med’ fem minutters gennemtræk én gang i timen.

»Et naturligt tidspunkt er at lufte ud i frikvartererne. Men jeg er blevet gjort opmærksom på, at mange skoler kører med dobbeltlektioner, hvor eleverne har to timers undervisning ad gangen. I så fald må man tage fem minutters gennemtræk i midten af timen,« siger Torben Sigsgaard.

Han anbefaler desuden, at man udpeger en ansvarlig, som sørger for at sikre, at der sker udluftning på stedet – uanset om man befinder sig i skoleklassen, børnehaven eller storrumskontoret.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.