Brugerne: Forskere skal bestemme over forskningen

Tidligere på året bad Videnskab.dk vores brugere om hjælp til at besvare spørgsmål om, hvilke betingelser forskningen skal foregå under.

Nu er stemmerne talt op.

Til spørgsmålet: ’Hvem skal efter din mening have størst indflydelse på, hvad der skal forskes i? Politikerne, befolkningen, interesseorganisationerne, virksomhederne eller forskerne?’, svarede brugerne:

• Forskerne 81,7 procent
• Befolkningen 27 procent
• Politikerne 14 procent
• Virksomhederne 11,9 procent
• Interesseorganisationerne 8,5 procent

578 har besvaret spørgsmålet, og der var mulighed for at give flere svar.

I boksen under artiklen kan du se resultaterne for de øvrige spørgsmål - f.eks. om brugerne mener, forskerne bør overveje konsekvenserne af deres forskning, eller om forskerne er gode nok til at kommunikere forskningen ud til samfundet.

Bred enighed om, at forskerne ved bedst

Resultatet af afstemningen virker logisk for Søren Harnow Klausen, professor ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Religionsstudier på Syddansk Universitet.

»Det overrasker mig for så vidt ikke, at et udsnit af Videnskab.dk’s læsere mener, forskerne selv bør have mest indflydelse på, hvad der skal forskes i - heller ikke selv om resultatet skulle være repræsentativt for hele den danske befolkning. I Danmark er det faktisk lykkedes forskningen at holde sig mere eller mindre fri for indblanding og politisk kontrol – og langt de fleste politikere og borgere er overbeviste om, at det nok er bedst at lade forskerne selv styre forskningen,« fortæller han.

Forskerne har ansvar over for samfundet

Søren Harnow Klausen bemærker dog, at et flertal – 88,6 procent af 581 brugere, der har besvaret spørgsmålet - samtidig mener, at den offentligt betalte forskning har et ansvar for at være med til at løse udfordringer i samfundet - selv om 84,7 procent af brugerne ikke anser det for at være forskernes primære opgave.

»At forskerne får frihed til at forske, er ikke det samme, som at de fritages for at arbejde med relevante og aktuelle samfundsproblemer,« siger han.

»Man skal huske på, at selv om forskerne ved bedst, så er de jo også mennesker med interesser som alle andre. Derfor kan der opstå en fare for, at de overdriver betydningen af deres eget forskningsfelt, hvis ikke de er i dialog med befolkningen.«

Forskningen mangler demokratisk indflydelse

Søren Harnow Klausen mener, at man kan argumentere for, at borgerne har ret til en højere grad af indflydelse på, hvad der forskes i, ud fra et demokratisk perspektiv, selv om han medgiver, at det er et kontroversielt synspunkt.

»Der vil nok være nogen, der mener, at forskningen har bedst af, at forskerne lades i fred. Jeg mener dog, at det skal diskuteres, i hvor høj grad forskerne bør underlægges mere kontrol fra politikere og borgere. Men misforstå mig ikke – jeg taler ikke om en topstyret kontrol, eller om, at borgerne skal have indflydelse på konkrete forskningsprojekter. Men måske bør der være mere demokratisk indflydelse på overordnede prioriteringsspørgsmål om, hvilke områder, der skal forskes i,« uddyber han.

Det handler om demokrati

Maja Horst, der er institutleder og ph.d. fra Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, er enig i, at borgernes demokratiske rettigheder skal respekteres. Og ifølge hende er det er en gammel diskussion, om forskerne selv er mere kvalificerede end befolkningen generelt til at beslutte, hvad der skal forskes i.

»Men sagen er, at det kan man sige om mange områder, hvor befolkningen skal afgive stemme. Jeg mener derfor, det handler om respekt for, at vi lever i et demokrati. Og i stedet for at klage over befolkningens manglende viden, bør universiteterne og forskerne i stedet være bedre til at fortælle borgerne, hvorfor bestemte forskningsområder er vigtige. Og acceptere, at der er forskellige meninger om, hvad der skal forskes i.«

»Forskerne kan ikke længere tillade sig til at være ligeglade med, om de har opbakning fra befolkningen,« siger hun.

Kan bruge erfaringer fra udlandet

Hverken Maja Horst eller Søren Harnow Klausen lægger skjul på, at der er mange udfordringer forbundet med at føre en demokratisering af forskningen ud i livet. Men ifølge Søren Harnow Klausen kan man trække på erfaringer fra udlandet.

»Særligt i Storbritannien har man haft initiativer som rådgivende kommissioner bestående af både forskere, politikere og borgere, der sammen har udformet anbefalinger på forskellige områder,« forklarer han.

I lande, hvor befolkningen er veluddannet, ser man en tendens til, at borgerne bliver mere kritiske forbrugere af videnskab. De følger med i medierne og hører en del hist med snyd og fusk i forskningsverdenen – eksempelvis inden for medicinalindustrien. Her vil en forbedret, demokratiseret dialog kunne gavne.

Søren Harnow Klausen, professor ved Syddansk Universitet

»Jeg vil dog ikke lyde som en slags jubelfortaler. For selvfølgelig ved jeg, at den konkrete implementering er svær.«

Fare for skæv repræsentation blandt borgerne

En af problematikkerne er ifølge Søren Harnow Klausen en frygt for, at indflydelse fra visse repræsentanter i befolkningen ikke nødvendigvis gør forskningen mere demokratisk.«

Ofte ser man nemlig, at det ikke er befolkningen i bredeste forstand, der tages med på råd i den slags kommissioner, men derimod bestemte grupper i samfundet, som i forvejen er meget engagerede eller har en vis interesse på området.

»Man kan sige, at for at det giver mening, at borgerne får indflydelse på forskningen, kræver det jo et vis kendskab til forskningsområdet. Og det er jo et dilemma, fordi det samtidigt skaber en fare for skævhed, da den viden ofte går hånd i hånd med en forudindtaget indstilling til det specifikke område,« siger Søren Harnow Klausen.

Konferencen ’Science in Dialogue’ skal starte debatten

Den problemstilling vil Søren Harnow Klausen blandt andet tale om, når Syddansk Universitet fra i dag afholder en tre-dages international videnskabs-konference, ’Science in Dialogue’, for at skabe debat om, hvordan den akademiske verden og det omgivende samfund kan få mere glæde af hinanden.

Også Maja Horst skal på talerstolen sammen med en række andre ledende forskere fra hele verden.

»Formålet med konferencen er at skabe fokus på, hvordan vi i Europa udvikler en kultur, hvor vi sørger for, at forskningen sker i overensstemmelse med den øvrige samfundsudvikling og værdierne i samfundet. Det gør vi ved at forsøge at snakke os frem til nogle faste rammer. Men kulturen skal bygges op stille og roligt, så én konference er ikke nok,« siger Maja Horst.