Den bog, jeg lagde til side for at se på denne, var dirigenten John Eliot Gardiners 'Music in the Castle of Heaven', et lærd og tungt værk om, hvordan det lykkedes Johan Sebastian Bach, trods mange ydre udfordringer og trakasserier i hans pligt som Thomas kantor i Leipzig, at skabe kantater til fremførelse i kirken næsten hver søn- og helligdag i tre på hinanden følgende år.
Han skulle desuden undervise eleverne i Thomasskolen i andet end musik, holde regnskab med udgifter og indtægter samt spille orgel til forskellige tjenester.
Som om det ikke var nok, skulle han også producere musik til mere verdslig brug, blandt andet i Zimmermanns kaffehus ikke langt fra hans hjem på skolen. Alt sammen for en løn, som hans arbejdsgivere forsøgte at beskære og samtidig lægge endnu flere pligter over på ham.
Heldigvis bukkede Bach ikke under for presset med det resultat, at vi kan glæde os over et af de største mirakler i den vestlige kultur.
Det danske sundhedsvæsen, som er emnet for denne ligeledes lærde bog, er en institution, som lider under en del af Bachs ydre og indre pres.
Der er et stadigt pres for at skabe resultater, som i stigende grad skal måles og vejes. Ydermere skal dette ske stadig mere effektivt med færre midler og på kortere tid.
Sidstnævnte kan bedst eksemplificeres ved de kræftpakker, som til stadighed bliver udvidet i omfang, mens tiden til opnåelse af diagnoser og start af behandlinger forkortes.
Det danske sundhedsvæsen – effektivitetsøgning for færre penge
Den igangværende udflytning af sygehusvæsenet i Aarhus til Det Nye Universitetshospital, som ellers er en positiv begivenhed, er således koblet med betydelige besparelser, som blandt andet skal opnås ved omlægning af sengepladser til øget aktivitet i ambulatorier.
Dette risikerer at gå ud over arbejdsglæden for personalet, og dette kan selvsagt betyde en mindre god betjening af patienten, som vi alle selvfølgelig helst vil undgå.
Baggrunden for bogen er forfatterens indgående arbejde med patienttilfredshedsundersøgelser og interviews med ansatte i sundhedsvæsenet. For de førstes vedkommende har han især set på de kommentarer, som de adspurgte leverer som ekstra materiale til svarene på de spørgsmål, som de krydser i bokse for, om de er mere eller mindre tilfredse/enige med/i.
En velopbygget bog
Forfatteren når på de 332 siders tekst vidt omkring og gennemgår de facto udviklingen i vores sundhedsvæsen de seneste 25 år, både set indefra, men heldigvis i lige så høj grad fra det, som med et fælles begreb er blevet døbt 'sygehusejernes' side.
Sidstnævnte skal vel i stigende grad opfattes som politikerne, både de regionalt forankrede og de landsdækkende.
En af bogens mest positive sider er faktisk, at man ud fra fremstillingen kan stykke udviklingen i det danske sundhedsvæsen sammen siden 90'ernes (nødvendige) fokus på udgiftsstyring og ansvarstildeling på alle niveauer og til debatten om privathospitalers fedmeoperationer i 2013.
Forfatterne ser fremstillingen i fire dele, hvoraf de centrale er patientroller og patientoplevelser, samt det, som noget kryptisk kaldes for 'Motorer bag den institutionelle praksis', men som i realiteten dækker over en mere detaljeret fremstilling af de faktorer i sundhedsvæsenet, som påvirker patientens situation under en indlæggelse.
Først på side 307 kommer der dedikeret tekst om patienten som partner, men emnet har i hele den foregående gennemgang været mere eller mindre i centrum.
Det er generelt en velskrevet bog, som kun sjældent bliver meget teknisk i sprogbrugen og kun i ganske enkelte tilfælde tyer til telegramstil.
Læseren hjælpes desuden betydeligt af de eksempel bokse, som tager mere eller mindre aktuelle emner op fra medierne, som tjener til illustration af brødteksten.
Det hjælper også, at der er en ofte anvendt skabelon til at behandle ideer og begreber, som i tabelform opregner gennemgående aspekter ('Ideen, Oversættelse, Strukturer og mekanismer, Effekter for patienten').
De kommentarer, som er uddraget tilfredshedsundersøgerne og uddrag fra de interviews, som forfatterne har gennemført med sundhedspersonale, fremdrages ordret og i talesprog, hvilket gør, at man lettere tager synspunkterne til sig.
Alt i alt er der gjort meget for læseværdigheden – selv om man i allerhøjeste grad mangler et stikordsregister. Jeg kunne også godt have tænkt mig regulære figurer (billeder) ud over de halvabstrakte billeder, som kræves en vis tilvænning at se på.
Det omskiftelige sundhedsvæsen
Hvad der som allerede anført er en speciel styrke ved bogen er, at man – når man lægger den til side – har en klar fornemmelse af, at man er ført igennem udviklingen i et system, som ikke alene er komplekst, men også i stadig forandring.
Det er på den baggrund naturligt, at forfatteren undrer sig over, hvorfor så mange patienter er så forholdsvis tilfredse med deres forløb, når det i medierne jo ofte er de negative historier, som sælger.
Her har han imidlertid en pointe i, at spørgeskemaerne ofte er udformede på en måde, som vel ikke lægger til, men så i det mindste tillader positive vurderinger og ser mindre på aspekter, som traditionelt er kontroversielle.
Man kan selvfølgelig altid indvende, at fremdragningen af negative kommentarer (fra både patienter og personale) kan være en fordrejning af det samlede billede, og at man også kan lære af de positive tilbagemeldinger, men det rokker ikke ved, at netop kommentarerne sætter fremstillingen i perspektiv, og jeg kan da genkende mange af de beskrevne situationer.
Perspektiver?
Begrebet fra bogens overskrift – patienten som partner – angribes altså fra mange vinkler, men det er først på de sidste 30-40 sider, at perspektiverne i det behandles.
Jeg er enig i hovedkonklusionen, nemlig at det ikke har haft nok opbakning. Der er nok her et moment af metaltræthed fra de ansattes side, for de mange initiativer, som udgår fra det administrative system (i den periode, jeg læste bogen, fik jeg mindst to invitationer til at deltage i sådanne projekter), ønsker ikke alene en bedre patientinvolvering (enig i dette), men også, at dette registreres –undskyld udtrykket - ned under gulvbrædderne.
I en travl hverdag er dette – som også beskrevet i bogen – demotiverende (helt modsatrettet patientinvolvering er der indført et andet begreb, som er blevet kaldet patientinventering, som dækker over, at man laver en tværsnitskontrol på, hvilke patienter, som ikke bør ligge i en seng eller ikke bør have et ambulant besøg).
Jeg tror, at enhver person med ansvar for patientpleje- eller behandling vil have gavn af at læse denne velafbalancerede gennemgang af patientens rolle.
Hvad jeg er lige så glad for at kunne videregive er imidlertid, at det vil de fleste lignende personer i det administrative system også – og jeg håber virkelig også, at nogle politikere vil tage sig tid til at læse den.
