Forestil dig, at du lider af sygdomsangst, frygt for bakterier og overdreven håndvask.
En dag bliver verden pludselig ramt af en pandemi, hvor vi dagligt bliver fortalt, at vi skal holde afstand, vaske hænder og bruge sprit for ikke at blive syge – eller i værste fald dø – af en ny virus, der spreder sig i samfundet.
Hvordan reagerer du?
Får du det værre? Eller får du det faktisk bedre, fordi det jo allerede er normalt for dig at gøre de her ting, alle nu bliver bedt om for at holde smitten nede?
Det satte en dansk gruppe forskere sig for at undersøge. Mere specifikt har de med en spørgeundersøgelse dykket ned i, hvordan en krise som COVID-19 kan påvirke OCD hos børn og unge.
Og nu er resultaterne klar:
Mange børn og unge med tvangstanker og tvangshandlinger oplever, at deres OCD, angst og depressive symptomer forværres under coronakrisen.
Det viser et nyt studie, som forskerholdet fra Aarhus Universitet og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Region Midtjylland har fået offentliggjort i tidsskriftet BMC Psychiatry.
\ Hvad er OCD?
OCD (Obsessive Compulsive Disorder) er en psykiatrisk lidelse med tilbagevendende tvangstanker og / eller tvangshandlinger.
Tvangstanker er tanker, ideer og billeder, som vender tilbage og presser sig på uden at patienten kan få dem til at forsvinde.
Tvangshandlinger er ritualer, som patienten føler sig tvunget til at gentage. Det kan f.eks. være at tjekke igen og igen, at stearinlys og komfur er slukkede, eller at man føler sig nødsaget til at vaske hænder 100 gange om dagen for at fjerne snavs og smitte.
Kilder: OCD-foreningen. Region Medijyllands Psykiatri, Per Hove Thomsen
Coronakrisen er en ‘trigger-faktor’
Ifølge Per Hove Thomsen, der stod i spidsen for forskerholdet, er det ikke overraskende.
Med den massive opmærksomhed på håndvask, håndsprit, afstand og beretninger om, hvor galt det stod til især i marts og april, var det forventet, at børn og unge med OCD ville blive påvirket af den nye hverdag, for de er i forvejen særligt sårbare.
Alligevel er resultatet vigtigt, for coronakrisen er endnu ikke ovre, og det skaber derfor opmærksomhed på, hvordan trigger-faktorer – som coronakrisen – kan udløse OCD, mener Per Hove Thomsen.
»Nu hvor de (børn og unge, red.) bliver massivt belastet af ting, de kan være bange for, for eksempel at blive syge eller dø eller miste nogen i deres omgangskreds, er vi interesserede i at se på, hvordan de reagerer,« siger Per Hove Thomsen, professor i Børne- og Ungdomspsykiatri ved Aarhus Universitet og overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling ved Aarhus Universitetshospital, og tilføjer:
»Men det gør os også ekstra opmærksomme på, at når vi har katastrofer i samfundet, selvom det heldigvis ikke er så tit, så er der børn med OCD, der reagerer ekstra voldsomt, og dem skal vi være særligt opmærksomme på.«
102 deltog i undersøgelsen
I foråret 2020 sendte forskerne et spørgeskema rundt til to grupper af børn og unge mellem syv og 21 år.
I alt svarede 102 på spørgeskemaet. Den ene gruppe var forskerne allerede i kontakt med, da de er i behandling på et specialiseret OCD-afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrien. Den anden gruppe blev identificeret gennem den danske OCD-forening, hvoraf de fleste blev diagnosticeret for flere år siden.
»Vi kunne se, at begge grupper oplevede en forværring af deres OCD-symptomer (tvangstanker og tvangshandlinger, red.), men også angst og depressive symptomer. Det var især gruppen i OCD-foreningen, der blev diagnosticeret år tilbage, der fik det værst,« siger Per Hove Thomsen.
Undersøgelsen viste også, at især de mindre børn oplevede den største forværring af deres OCD-symptomer, fordi de havde svært ved at lægge afstand til deres tanker og angst om, at der kunne ske noget alvorligt; at de selv kunne komme til skade eller miste familiemedlemmer.
\ Om forsøget og resultaterne
I løbet af foråret 2020 sendte forskerne et spørgeskema ud til to grupper af børn og unge mellem syv og 21 år. I alt svarede 102 børn på spørgeskemaet.
Den ene gruppe var diagnosticeret med OCD i et specialiseret OCD-afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrien – alle havde her en kontakt til en behandler på sygehuset.
I denne gruppe (65 personer) svarede…:
- Næsten halvdelen, at deres symptomer var blevet værre
- en tredjedel, at deres angst var forværret
- en tredjedel, at deres depressive symptomer var værre.
Den anden gruppe blev identificeret gennem den danske OCD-forening. De fleste af disse børn og unge var diagnosticeret år tilbage.
I denne gruppe (37 personer) rapporterede…:
- 73 procent, at de havde fået det dårligere
- lidt over halvdelen, at deres angst var værre
- og 43 procent svarede, at de depressive symptomer var forøget.
»Et vigtigt studie«
Ifølge Poul Videbech, professor i psykiatri ved Københavns Universitet, er det vigtigt, at vi nu også i Danmark ser studier af, hvordan coronakrisen påvirker børn og unge.
»Det er vigtigt, at man laver den her slags undersøgelser. COVID-19 er en helt ny virus, så vi ved ikke meget om den og følgevirkningerne,« siger Poul Videbech, der ikke har været med til at lave det nye studie, men som tidligere har været involveret i adskillige projekter om OCD.
Selvom det er et lille studie, er det stadig relevant, mener Poul Videbech.
»Der kan ikke ske noget ved, at man er særligt opmærksom på børn og unge og lige tjekker, om de får forværret deres tilstand. Det er kun rimeligt,« siger han og tilføjer:
»Det styrker bare, at man skal tage sig ordentligt af dem med symptomer, og at behandlere og praktiserende læger skal være opmærksomme på, at man kan se den her forværring, for at hjælpe børn og unge med OCD.«
Det første studie
Forskere har længe vidst, at traumer og belastninger kan udløse eller forværre OCD. De har også fundet ud af, at COVID-19 kan føre til, at voksne udvikler psykiatriske lidelser. Derimod var der endnu ingen studier, der beskriver, hvad coronakrisen betyder for børn og unge.
Indtil nu, hvor den danske forskergruppe har undersøgt systematiske reaktioner hos børn med OCD. Det gør studiet stærkt, mener Per Hove Thomsen.
»Men er 102 (børn og unge, der har svaret på spørgeskemaet, red.) nok? Det er ikke nok til at få alle detaljer og aspekter med, men stort nok til statistiske analyser af, om der er forskelle grupperne imellem vedrørende alder og symptomer,« siger han og uddyber:
»Styrken ved studiet er også, at vi har to grupper af børn, der er lidt forskellige. De er ens i at have OCD, men forskellige i tidspunkt for diagnose, og hvorvidt de er i behandling. Vi ser, at de reagerer forskelligt, og det er en styrke.«