Børn med gigt oplever smerter, efter sygdommen er taget af

Føler børn smerte?

Før 1980’erne var holdningen og behandlingen af børns smerter markant anderledes end i dag.

Spædbørns oplevelse af smerter blev anset for at være minimal på grund af et umodent neurologisk system. Derfor blev smertefulde procedurer, såsom operationer, udført helt uden eller med minimal narkose eller smertestillende.

Også hos børn med gigt troede man tidligere, at de oplevede mindre smerter end voksne med gigt. Behandlingen af deres gigt var derfor mangelfuld.

I dag ved vi, at børn oplever smerte på samme niveau som voksne. Behandlingen er derfor derefter, og narkose og smertestillende er en fast del af operationer af børn.

At være et barn med gigt gør ondt

Leddegigt hos børn er den fjerde hyppigste kroniske sygdom, som starter i barndommen, og ca. 1.200 børn og unge under 16 år har diagnosen i Danmark.

I løbet af de seneste 15 år er behandlingen af gigt blevet kraftig forbedret med udviklingen af nye typer medicinsk behandling.

Leddegigten skyldes betændelsestilstand i leddene og takket være den forbedrede behandling oplever størstedelen af børn med gigt, at betændelsestilstanden er kraftig reduceret og kan holdes nede med behandlingen.

Men på trods af effektiv behandling af gigten fandt vi i en undersøgelse, at næsten hver tredje barn med gigt havde daglige smerter. Hvordan kan dette forklares?

Hvad påvirker den smerte, vi oplever?

Traditionelt har man i den medicinske verden anset smerter for udelukkende at være påvirket af fysiologiske faktorer, såsom f.eks. sygdommens sværhedsgrad, eller hvor alvorlig en skade er.

Smerterne kunne påvirke den enkelte og dermed den enkeltes omgivelser, men ikke den anden vej; smerter var udelukkende en fysiologisk problemstilling. Denne forståelse, som kan spores helt tilbage til 1600-tallets filosof René Descartes, er dog blevet kraftigt udfordret de sidste 50 år.

Det har ført frem til, at vi i dag anerkender, at også faktorer hos den enkelte og omgivelserne spiller en rolle i forhold til den smerte, vi oplever.

For eksempel: Får du fingrene i klemme i døren en morgen, hvor du har sovet over dig - det regner, og humøret er derefter - vil det alt andet lige føles værre, end hvis det samme sker en solskinsfridag, hvor du er i godt humør.

Eller vrider du om på foden i en fodboldkamp for femte gang i denne sæson og ved, at det er en forstuvelse, som kræver et par ugers ro, vil den smerte også være anderledes og sandsynligvis føles mindre slem, end hvis det er første gang, det sker, og du frygter, at det er en alvorlig skade.

Hvorfor stopper smerterne ikke altid med sygdommen?

For at forklare hvorfor en tredjedel af børn med gigt fortsat oplever daglige smerter, selvom betændelsen i leddene er reduceret, er det derfor nødvendigt at kigge på andet og mere end sygdommen.

• En mulig forklaring er, at børn med gigt har en klart lavere smertetærskel sammenlignet med raske børn, dvs. at børn med gigt oplever, at for eksempel et tryk på kroppen hurtigere bliver smertefuldt. Det ser ud til, at det er betændelsen i leddene, som påvirker nerverne, sådan at de nemmere fyrer smerteimpulser af sted, som så resulterer hurtigere smerte hos barnet.

• En anden mulig forklaring er, at de tanker, børnene har om smerter, og hvad de gør, når de har ondt, har en indvirkning på den smerte, som børnene oplever. Tanker om smerten som værende en katastrofe, som for eksempel ’Smerterne går aldrig over!’ eller ’Jeg kan simpelthen ikke magte mine smerter!’, har en sammenhæng med øgede smerter.

Der er dog ingen entydig forklaring på, hvorfor bedring af sygdommen og smerterne ikke følges ad. Og det er derfor et område, hvor der er grobund for meget mere forskning.

Tanker er afgørende for at klare smerten

I samtalegrupper med børn med gigt arbejdede vi med børnenes tanker om smerte og måden, børnene klarede smerterne på.

På trods af at børnene ikke følte, at deres smerter blev reduceret efter samtaleforløbet, oplevede de til gengæld, at deres trivsel blev bedre, og at de nemmere og bedre kunne klare de smertefulde dage.

Det er altså muligt at forbedre børnenes trivsel, selvom smerterne forsat er til stede. Og netop børnenes trivsel er fundamentet til at skabe et godt børneliv.