Bliver kvinder sure på grund af PMS?
Er det en myte, at kvinder bliver humørsyge, fordi de skal have menstruation? Vi har spurgt en overlæge.

Få kvinder bliver overmandet af PMS i en sådan grad, at det resulterer i vrede og humørsvingninger, fortæller overlæge Ditte Trolle. (Foto: Shutterstock)

Få kvinder bliver overmandet af PMS i en sådan grad, at det resulterer i vrede og humørsvingninger, fortæller overlæge Ditte Trolle. (Foto: Shutterstock)

Din kæreste er sur og ked af det, men vender pludselig rundt på en tallerken og glæder sig over det gode vejr.

En halv time efter flipper hun ud over opvasken og smækker med døren. 

Du tænker måske, at det kan have noget med det der PMS (præmenstruelt syndrom) at gøre. Det kan i hvert fald ikke skyldes noget, du selv har gjort.

Spørg Videnskaben undersøger denne gang et af mysterierne om kvinder – nemlig sammenhængen mellem et lunefuldt humør og menstruationscyklus.

En læser vil nemlig gerne have afklaret, hvorvidt det er en myte, at vrede kvinder ofte er PMS-ramte?

»At kvinder bliver sure og humørsvingende under menstruationen er jo en påstand, som man som kvinde tit skal lægge øre til. Men er der noget forskningsmæssigt belæg for det?,« skriver Kamilla Zingenberg i en mail.

PMS er ikke en myte

Vi har derfor taget en snak med en kvinde, der på professionel vis ved en hel del om PMS. Ditte Trolle er nemlig overlæge på Gynækologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

»Der er ingen forskningsmæssig tvivl om, at PMS eksisterer. Og man har altid vidst, at kvinder kunne have humørsvingninger op til menstruation.«

PMS rammer dog langt fra alle kvinder. Faktisk er antallet af kvinder med psykiske lidelser meget lille, ifølge overlægen.

LÆS OGSÅ: Er der en evolutionær årsag til PMS?

Hvor mange påvirkes meget af menstruation?

Præmenstruelle symptomer er ifølge netdoktor.dk helt normale.

Op til 70-80 procent af alle kvinder oplever fysiske og/eller psykiske ændringer op til menstruations-tidspunktet.

Netdoktor.dk skriver, at mellem tre og 10 procent af kvinder oplever symptomer, som i væsentlig grad påvirker de daglige gøremål.

PMS skyldes progesteron

Det såkaldte præmenstruelle syndrom finder ikke sted under menstruationen, men lige før blødningen.

PMS hænger nemlig sammen med hormonet progesteron, som bliver dannet i æggestokkene lige efter ægløsning og gør livmoderen klar til en eventuel graviditet.

Hormonet påvirker ikke kun livmoderen. Det kan også give uheldige fysiske og psykiske symptomer.

De fysiske symptomer er for eksempel:

  • Spændinger i brystet
  • Hovedpine
  • Ledsmerter
  • Vægtforøgning
  • Ondt i maven
  • Udslæt
  • Bumser

De psykiske symptomer er eksempelvis:

  • Humørsvingninger
  • Følelse af håbløshed
  • Nedtrykthed
  • Irritabilitet og vrede
  • Mangel på energi
  • Trækker sig socialt tilbage

»Man ved ikke præcis, hvad det er der sker i kroppen, når progesteron udløser PMS. Der er ikke sådan, at jo mere progesteron, der er i kroppen, jo hårdere ramt bliver man af PMS. Det har nærmere noget med individets modtagelighed at gøre,« siger Ditte Trolle.

Nogle kvinder oplever så ubehagelige gener, at de søger behandling for PMS. Kuren består ofte i at forsøge sig med forskellige former for p-piller, hvis kvinden samtidig ikke ønsker ægløsning. Nogle steder har lægerne også brugt antidepressiv medicin til kvinder i de perioder, hvor kvinderne var hårdt ramt af PMS.

Man kan også forsøge sig med naturlægemidlet Perikon, som hjælper nogle kvinder mod PMS-symptomer (se faktaboks).

Perikon

Hvis du har tendens til PMS, kan du forsøge dig med naturmedicin, der bliver udvundet af blomsten Perikon. Det findes i håndkøb på apoteket.

Kilde: Overlæge Ditte Trolle

PMS ophører, når menstruationscyklussen ophører

PMS rammer ikke alle. Gravide kvinder får eksempelvis ikke PMS. Kvinder, som ikke længere er i den fødedygtige alder og ikke menstruerer, udløser heller ikke progesteron og får derfor hverken hovedpine eller humørsvingninger på grund af PMS.

Rigtig mange andre kvinder har heller ikke problemer med PMS.

Der findes flere måder at definere syndromet på. Men Ditte Trolle har fundet en videnskabelig artikel frem til Spørg Videnskaben, som viser, at det kun er 25 procent af alle kvinder, der bliver ramt af fysiske PMS-symptomer. De psykiske symptomer viser sig ligeledes kun hos fem procent af alle kvinder.

Der er altså meget få kvinder, som med rette kan blive beskyldt for PMS-surhed. Eller som kan undskylde sig med PMS.

»Forestillingerne om, hvor mange der har PMS er helt sikkert overdrevet,« siger Ditte Trolle.

Hendes indtryk er, at PMS ofte bliver brugt som en undskyldning for ikke at høre på sine kones måske berettigede vrede, surhed eller kritik.

Vi sender Kamilla Zingenberg en T-shirt som tak for det gode spørgsmål. Har du også et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til redaktion@videnskab.dk, så har du også en chance for at vinde en flot T-shirt.

LÆS OGSÅ: Bliver jeg mere fuld, når jeg har menstruation?

LÆS OGSÅ: Hvorfor får kvinder menstruation samtidig?

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk