Bivirkninger underrapporteres i videnskabelige tidsskrifter

Når forskere publicerer resultaterne af kliniske forsøg, undlader de ofte at omtale de bivirkninger, der er ved lægemidlerne, viser en undersøgelse, netop publiceret i det videnskabelige tidsskrift PLOS Medicin.

»Der er en dårlig kultur, hvor man helst kun rapporterer om de positive virkninger ved nye behandlinger,« lyder det fra en af forskerne bag undersøgelsen, professor Yoon Loke fra Norwich Medical School, University of East Anglina, UK.

»Forskere vil helst rapportere om spændende, nye fund. Det vil de videnskabelige tidsskrifter også. Bivirkninger er dårligt nyt, så dem undlader man at fortælle om,« fortsætter hun.

Op til alle bivirkninger bliver udeladt

Yoon Loke og kolleger har lavet en gennemgang af de studier, der hidtil er lavet, hvor forskere uafhængigt af hinanden har undersøgt, hvor mange bivirkninger ved lægemidler der er lagt frem i videnskabelige artikler.

Ved at sammenligne antallet og arten af bivirkninger, der er rapporteret i de videnskabelige artikler, med oplysninger om bivirkninger, der er lagt frem i upubliceret materiale såsom forsøgsprotokoller og konferenceoplæg, kunne forskerne se, at bivirkninger bliver underrapporteret i de videnskabelige tidskrifter.

Mellem 43 og 100 procent af de bivirkninger, der, ifølge det ikke-publicerede materiale, er fundet ved de testede lægemidler, er ikke lagt frem i de videnskabelige artikler, viser Yoon Loke og kollegernes gennemgang.

Studiet bekræfter en fornemmelse

Karsten Juhl Jørgensen, vicedirektør ved forskningscentret Cochrane Instituttet i København, er ikke overrasket over, at bivirkninger bliver underrapporteret, når resultaterne af kliniske tests bliver publiceret.

»Studiet bekræfter noget, vi havde en stærk fornemmelse af i forvejen,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

»Det er velkendt, at der er en tendens til, at man fokuserer så meget på de gavnlige virkninger, at man glemmer at fortælle om skadevirkningerne, når man publicerer forsøgsresultater,« fortsætter han.

Dødelige bivirkninger blev tilbageholdt

Karsten Juhl Jørgensen henviser blandt andet til bogen The Truth About the Drug Companies fra 2005. I bogen fremgår det, at medicinalindustrien bevidst skjuler skadevirkninger ved lægemidler. Bogen er skrevet af dr. Marcia Angell, som har været chefredaktør for det videnskabelige tidsskrift New England Journal of Medicine. I dag er hun seniorlektor på Harvard Medical School i Boston, USA.

Af hendes bog fremgår det blandt andet, at flere lægemidler er blevet trukket tilbage, efter at de er blevet godkendt af myndighederne, fordi de har vist sig at have alvorlige skadevirkninger, efter at de er taget i brug. Et eksempel er det smertestillende middel Vioxx, som kom på det amerikanske marked i 1999. Det blev trukket tilbage af producenten Merch i 2004, fordi det forårsagede hjerteanfald, slagtilfælde og dødsfald.

Ifølge Dr. Marcia Angell var Merch i lang tid klar over, at der var skadevirkninger ved Vioxx, men de undlod at rapportere om dem. Først da skadevirkningerne blev påvist af andre, uafhængige forskere, blev Vioxx taget af markedet.

Bivirkninger er vigtige at få med

Konsekvenserne ved at underrapportere bivirkninger kan således være fatale, siger Karsten Juhl Jørgensen. For læger baserer deres viden på videnskabelige artikler, når de sammen med patienterne tager stilling til, hvilken behandling der er den rigtige.

»Langt de fleste læger baserer deres valg på den information, der er lagt frem i de videnskabelige artikler. De leder ikke i sekundær litteratur for at dobbelttjekke, om der er bivirkninger, som ikke er blevet publiceret. Det har de simpelthen ikke tid til i den kliniske hverdag,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

En konsekvens er, at patienterne får bivirkninger, som de ikke var forberedte på.

En anden konsekvens er, at lægerne overbehandler patienterne, fordi de tror, at et givent lægemiddel er mere harmløst, end det reelt er.

Økonomiske interesser på spil?

Karsten Juhl Jørgensen tror, at bivirkninger bliver underrapporteret, fordi lægemiddelindustrien, som finansierer de kliniske forsøg, har en interesse i at få de testede lægemidler til at fremstå så gode som muligt.

»Industrien vil tjene penge. Den har ingen interesse i at få bivirkningerne frem,« siger han.

Videnskabelige tidsskrifter har også en økonomisk interesse i at publicere forsøgsresultater, selv om alle bivirkninger ikke er lagt frem. For jo bedre resultater, der er ved et lægemiddel, jo mere bliver en videnskabelig artikel brugt og citeret.

»Positive resultater er god marketing,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

Yoon Loke er enig:

»Lægemiddelindustrien har brug for at sælge deres produkter og få dem godkendt. Alle - også tidsskrifterne - vil helst publicere resultater, der giver håb om forbedringer i patienternes liv,« skriver hun i en mail til Videnskab.dk.

Lægemiddelindustrien afviser

Lægemiddelindustriforeningen LIF afviser kritikken.

»LIF’s medlemmer har kun en interesse i at sende effektive og sikre lægemidler på markedet. De har ingen interesse i at få rapporteret færre bivirkninger, end hvad der er rigtigt,« svarer Mikkel Møller Rasmussen, konsulent i LIF.

Ifølge Mikkel Møller Rasmussen er det ikke lægemiddelindustrien, men offentligt ansatte læger, der er ansvarlige for det, hvis bivirkninger ved testede lægemidler bliver underrapporteret.

For det er læger, der er ansat og betalt af offentlige sygehuse, der laver de kliniske forsøg.

»Lægemiddelproducenter betaler hospitalet for at få gennemført de kliniske forsøg, men den ansvarlige læge har ingen økonomiske interesser på spil,« skriver Mikkel Møller Rasmussen i en mail og fortsætter:

»Vores medlemmer lægger alle data frem, både over for myndigheder og offentligheden. De bidrager også til, at data lægges frem i videnskabelige artikler, som publiceres,« fortsætter han.

Karsten Juhl: Det er misvisende!

Ifølge Karsten Juhl Jørgensen er LIF's udsagn misvisende. Det er lægemiddelindustrien, ikke lægerne, der skriver de videnskabelige artikler, siger han:

»Det er oftest industrien, der står for forsøgsdesign, analyser, kodning af skadevirkninger samt selve artikelskrivningen. Man kan ofte undre sig over, hvad de læger, der står på artiklerne som forfattere, egentlig har gjort for at retfærdiggøre deres forfatterskab.«

»Hospitalslægen har sjældent indflydelse på design og analyser og skal måske have finansieret sin egen forskning af firmaet i en anden sammenhæng. Det kan have konsekvenser for, hvordan vedkommende tolker resultaterne,« siger Karsten Juhl Jørgensen.

På Cochrane Instituttet, som overvåger effekt og bivirkninger ved lægemidler, har forskerne ofte problemer med at få de data, de beder om fra lægemiddelproducenterne, tilføjer han.

Først for nyligt har uafhængige forskerne fået adgang til industriens forsøgsdata, da det Europæiske Medicinal Agentur (EMA) lavede en åben database, hvor medicinalindustrien fremover har pligt til at registrere effekter og bivirkninger ved de lægemidler, de tester.

Flere er dog kritiske overfor det nye system. Det kan du læse meget mere om i Videnskab.dk's artikelserie De skjulte data.