Besvimelse kan være tegn på hjertesygdom
Nyt dansk studie indikerer, at besvimelse kan være første tegn på hjertesygdom hos ellers raske personer.

Tidligere har man ofte opfattet besvimelser hos ellers raske personer som ufarlige, men den nye undersøgelse understreger vigtigheden af, at læger og sygehuspersonale er opmærksomme på den potentielle sammenhæng mellem besvimelse, hjertesygdom og dødelighed. (Foto: Colourbox)

Tidligere har man ofte opfattet besvimelser hos ellers raske personer som ufarlige, men den nye undersøgelse understreger vigtigheden af, at læger og sygehuspersonale er opmærksomme på den potentielle sammenhæng mellem besvimelse, hjertesygdom og dødelighed. (Foto: Colourbox)

Besvimelse er typisk noget, vi forbinder med dånende starletter, der udsat for blod, fare eller ubehageligheder dejser om med hånden for panden.

I virkelighedens verden skal besvimelse tages mere alvorligt, for et nyt dansk studie har netop påvist en sammenhæng mellem besvimelse, hjertesygdomme og overdødelighed hos ellers raske personer, der bliver indlagt efter at være besvimet.

Studiet er lavet af forskere fra Gentofte Hospital, med læge og ph.d. Martin Ruwald i spidsen, der nu forsker ved University of Rochester i USA. Studiet  sammenligner data fra 37.017 raske personer, der har været indlagt på hospitalet efter en besvimelse i perioden 2001-2009. 

»Rask betyder i den forbindelse, at personerne ikke skulle tage medicin eller have været indlagt tidligere for medicinske problemstillinger, men de kunne godt have været indlagt for en brækket fod eller på grund af en fødsel,« fortæller Martin Ruwald.

Til at sammenligne dataene sammensatte forskerne fra Gentofte Hospital en alders –og kønssvarende kontrolgruppe, og forskerne har fulgt de to grupper i gennemsnitligt 4,5 år.

Besvimelse værst for 26 til 44-årige

I studiet indgår der personer fra 12 år og op, fordelt på grupper fra 12-25, 26-44, 45-74 eller over 75 år. Det er især blandt de 26 til 44-årige, at besvimelserne er et dårligt tegn.

»Både inden for et år og over de gennemsnitlige 4,5 års opfølgning var der dobbelt så stor risiko for død på grund af hjertesygdom i gruppen mellem 26-44 år, sammenlignet med normalbefolkningen,« forklarer Martin Ruwald.

Også hos de 45 til 74-årige skal besvimelser tages alvorligt. Her er der 29 procent forøget risiko for at dø inden for det første år, mens der over 4,5 år er 23 procent højere risiko for at dø.

For begge grupper er risikoen for at blive indlagt med hjertesygdom, at få brug for en pacemaker og at få en blodprop i hjernen også markant forøget.

Forsker: Vi kender ikke årsagen

Eftersom studiet er et observationsstudie, hvor forskerne har undersøgt data fra Landspatientregistret, kan de ikke på baggrund af studiet sige noget om, hvorfor besvimelse hænger sammen med hjertesygdom og øget dødelighed.

»Vi kan ikke udtale os om den præcise årsagssammenhæng med sikkerhed. Dét, vi kan sige, er, at der er en klar sammenhæng mellem besvimelse og død hos raske personer, særligt midaldrende, sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Herudover er der en klar sammenhæng mellem indlæggelse for besvimelse hos raske personer og senere diagnosticering af hjertesygdomme,« forklarer Martin Ruwald.

Besvimelse skal tages alvorligt

Tidligere har man ofte opfattet besvimelser hos ellers raske personer som ufarlige, hvilket andre studier også har peget på.

Men Martin Ruwald understreger på baggrund af den nye undersøgelse vigtigheden af, at læger og sygehuspersonale er opmærksomme på den potentielle sammenhæng mellem besvimelse, hjertesygdom og dødelighed.

»På trods af, at patienten i øvrigt er fuldstændig rask og ikke tager medicin, så er der en forøget risiko for både kardiovaskulær sygdom og død, særligt i midaldrende aldersgrupper. Det skal sundhedspersonalet være opmærksomme på, når de vurderer en patient, der er besvimet,« siger han.

Det betyder dog ikke, at alle, der besvimer og bliver indlagt, skal begynde at bekymre sig.

»Vores studie viser blot, at besvimelse kan være første symptom på hjertesygdom, og at der er en overdødelighed i nogle af grupperne. Men det skal slås fast, at den absolutte risiko fortsat er meget lav,« understreger Martin Ruwald.

Hvorfor besvimer man?

En besvimelse kaldes på lægesprog også en ’synkope’ og skyldes, at der kortvarigt mangler blod og ilt til hjernen.

Årsagerne er mange, men grundlæggende findes der tre slags besvimelser: ’vasovagal’, ’ortostatisk’ og ’kardiovaskulær’.

Vasovagal er den almindeligste form og er eksempelvis det, man ser, når folk skal stikkes med en nål. Vasovagal-besvimelse er en slags refleks, der medfører lavt blodtryk og eventuelt langsom hjerterytme - derfor besvimer man.

Ortostatisk besvimelse er meget almindeligt hos ældre. Den skyldes typisk behandling med blodtryksmedicin, men kan også bare være et aldersfænomen. Ortostatisk besvimelse kan også skyldes neurologiske sygdomme og mange andre tilstande.

Kardiovaskulær besvimelse skyldes oftest hjerterytmeproblemer eller forsnævringer i hjerteklapperne.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om blandt andet det mikroskopfoto, som du kan se herunder.


Annonce: