Berømt søvnteknik brugt af Edison og Dalí kan berige din kreativitet
Du kan finde ind i din kreative åre, når du glider ind i søvnens tusmørkezone, viser et nyt studie, som begejstrer førende søvnforskere i Skandinavien.
Thomas Edison tager en lur søvnteknik

Forfatterne bag det nye studie opfordrer folk til at prøve Thomas Edisons særlige søvnteknik, hvor du blunder med en lille genstand i hånden, derhjemme. (Illustration: Shutterstock/Anne Sophie Thingsted)

Forfatterne bag det nye studie opfordrer folk til at prøve Thomas Edisons særlige søvnteknik, hvor du blunder med en lille genstand i hånden, derhjemme. (Illustration: Shutterstock/Anne Sophie Thingsted)

Når elpærens ophavsmand, Thomas Edison, var tom for kreativitet, døsede han angiveligt hen i en lænestol, imens han holdt en genstand i hånden.

Idet søvnen overmandede den berømte opfinder, faldt genstanden på gulvet. Lyden vækkede Edison, nøjagtigt i tide til at fange de ideer der var kommet til ham under den korte skraber, påstod han. Kunstmaler Salvador Dalí brugte efter sigende også teknikken.

Nu føjer et nyt studie i tidsskriftet Science Advances videnskabelig tyngde til Edisons teknik. 

Studiet viser, at hjerneaktiviteten i tusmørkezonen, et kortvarigt søvnstadie mellem søvn og vågenhed, antænder kreativitetens flamme, og det høster ros blandt nogle af Skandinaviens førende søvnforskere.

»Mange har omtalt Edisons ide som anekdotisk evidens, men nu er et hold forskere skredet til handling og har undersøgt dens virkning. Resultatet understreger, at søvn er noget naturgivent, som vi kan bruge på mange fantastiske måder, og skubber til grænserne for hvordan,« siger Christian Benedict, der leder søvnforskningslaboratoriet Benedict Lab på Uppsala Universitet. 

Også en af Danmarks ledende søvnforskere, Birgitte Rahbek Kornum fra Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet, har kendskab til studiet og kalder resultaterne for »meget spændende«.

Denne artikel er en del af 'Brainstorm' -Videnskab.dk's projekt om hjernen

I Brainstorms ugentlige podcast serverer værterne Jais og Asbjørn hver fredag den nyeste hjerneviden med førende hjerneforskere på en let og spiselig måde.

I Brainstorms artikler kan du hver uge gå på opdagelse i en ny fascinerende afkrog af menneskets underfundige hjerne.

Følg også brainstorm.podcast på Instagram for din ugentlige dosis af nørdede, sjove og tankevækkende hjernefacts og behind the scenes.

Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Kreativitet på grænsen mellem søvn og vågenhed

I det nye studie fik deltagerne til opgave at løse et matematisk puslespil, hvor de fik at vide, at de skulle regne det sidste tal ud i rækker med 8 cifre ved at følge nogle trinvise anvisninger. 

Deltagerne anede ikke, at det virkelige formål med forsøget var, at de skulle opdage en skjult talregel; en genvej til at løse opgaven hurtigere, og at forskerne var interesserede i, om deltagerne hurtigere fandt frem til reglen, hvis de tog sig et hurtigt hvil undervejs.

Derfor lagde forskerne en 20 minutters pause ind midt i forsøget, hvor deltagerne hvilede sig i en lænestol i et afsondret rum, imens de holdt en lille plastikflaske i hånden, som faldt på gulvet og vækkede dem, hvis de faldt i søvn.

Imens aflæste tre elektroder på deltagernes kranier nøje deres hjernebølger for at monitorere, om de faldt i søvn, og i så fald hvilket søvnstadie de sank ned i. Derefter vendte de tilbage til talopgaven, og forandringen var slående.

»De deltagere, der faldt i den meget lette N1-søvn, som befinder sig lige på skillelinjen mellem vågenhed og søvn, tredoblede deres chancer for at finde den skjulte regel, der knækker den matematiske gåde,« siger studiets medforfatter Delphine Oudiette, som forsker ved Paris Brain Institute på Sorbonne Universitet i Frankrig.

Det resultat stemmer overens med en blandt søvnforskere udbredt teori om, at søvn spiller en rolle i kreativ problemløsning, og studiet bidrager desuden med en vigtig præcisering; Deltagere, der faldt i en dybere søvn end N1, fik ikke skærpet deres problemløsningsevner. Det lader derfor til at være N1, der booster kreativiteten.

Talopgave

Talopgaven gik ud på finde det sidste tal i en række af 8 cifre bestående af 1, 4 og 9-taller ved hjælp af to regler: Hvis to efterfølgende tal er identiske, skal du angive det samme tal, (samme-reglen), eller det tilbageværende tredje tal, hvis de to efterfølgende tal er forskellige (forskellig-reglen). Den skjulte regel var, at det andet tal, fundet via de to regler, altid var det endelige svar. (Figur: Lacaux et al. og Science Advances)

83 procent øget sandsynlighed for at løse talopgaven

Så mange faldt i søvn:

  • 103 personer deltog i studiet.
  • 16 fandt den skjulte regel før hvilepausen og gik ud af undersøgelsen.
  • Af de 87, der gik videre til pausen, forblev 49 vågne, 24 faldt i en let N1 søvn i gennemsnit 1 min., og 14 faldt videre ned i en dybere N2 søvn.

Så mange fandt den skjulte regel: 

  • Efter pausen fandt 20 ud af 24 af deltagerne i N1-kategorien den skjulte regel. D.v.s. 83 procent.
  • I vågen-kategorien fandt 15 ud af 49 den skjulte regel (30 procent)
  • I N2-kategorien fandt 2 ud af 14 den skjulte regel (14 procent)

Kilde: Sleep onset is a creative sweet spot’, Science Advances, 2021, DOI: 10.1126/sciadv.abj5866

Let døs aktiverer hjernens kreativitetsfremmende netværk 

Sammenlignet med de andre søvnstadier, er N1 ikke blevet betragtet som særlig vigtig og har fået meget lidt forskningsmæssig opmærksomhed. Ifølge forskerne bag det nye studie tyder meget dog på, at søvnstadiet N1 skaber den ultimative grobund for sprudlende kreativitet.

»Det er hypotetisk, men vi tror, at N1 udgør den ideelle cocktail af søvn og vågenhed. Du mister konturen af dine tanker, men du er stadig bevidst om dine omgivelser, så du kan fange en god ide, hvis den kommer til dig,« siger Delphine Oudiette.

Cocktailen af søvn og vågenhed menes at fremme kreativiteten, fordi to af hjernens netværk er involveret under N1-søvn: 

  • Standardmodusnetværket (DMN), der er aktivt, når hjernen er i ro.
  • Det kognitive kontrolnetværk (CCN), som aktiveres, når vores opmærksomhed er rettet mod en opgave.

Hjerneforskere mener, at kreative tankeprocesser opstår i et dynamisk samspil mellem netop disse to netværk, så det er en sandsynlig forklaring på, hvorfor den lette søvn kan gøre os mere kreative.

Samtidig ledsages overgangen til N1-søvn af ufrivillige drømmeagtige oplevelser af det, vi lige har oplevet i vågen tilstand, bundet sammen med løst forbundne minder. Den blanding kan formodentlig give os nye perspektiver på det, vi foretog os, inden vi faldt i søvn, lyder det.

Udfordrende at genkende N1 i hjernebølger 

Søvnforsker Louise Piilgaard har læst det nye studie og stiller sig optimistisk i forhold til resultaternes gyldighed. Hendes eneste tvivl går på, om det virkelig er N1-søvnen i sig selv, der skaber de kreative tanker.

En tredjedel af de studiedeltagere, der var vågne, fandt den skjulte regel, så måske er det snarere bestemte hjernerytmer og ro, der er afgørende, foreslår hun. Desuden kan det have været svært for forskerne at vurdere, om deltagerne faktisk var i N1-søvn.

»Jeg synes, det er et vigtigt forbehold, at det kan være utrolig svært at bedømme præcist, hvornår folk er i et bestemt søvnstadie ved at måle deres hjernebølger, som forskerne har gjort i studiet,« siger Louise Piilgaard, som er ph.d.-studerende ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet.

Det kan være svært helt at bedømme, hvornår en person begynder at sove, fordi forskellige typer af hjernebølger, som forskere bruger til at aflæse, hvilket søvnstadie vi befinder os i, kan overlappe. Fremkomsten og hyppigheden af hjernebølger kan også variere fra person til person. 

»Men jeg er ikke så nervøs, for søvnklassificeringen er bestemt af minimum to forskere med stor enighed, og effekten af N1-søvn er tydligt statistisk signifikant,« siger hun.

Medforfatter Delphine Oudiette er enig:

»N1 kan være svært at måle, men ikke så svært. Desuden fandt vi en høj overensstemmelse mellem, at deltagerne tabte flasken, og at EEG-målingerne viste N1-søvn,« siger hun.

En hel nats søvn giver ikke samme virkning

Forskere har tidligere undersøgt, om en hel nats søvn kan øge kreativiteten. Især et studie fra 2004 gjorde sig bemærket ved at komme på forsiden af det prestigefyldte tidsskrift Nature.

Her lavede deltagerne præcis den samme matematiske opgave med den skjulte regel som i det nye studie, men i stedet for en 20 minutters pause, fik deltagerne otte timers søvn, hvorefter de igen prøvede kræfter med talrækkerne.

Troede, at en hel nats søvn var ideel
  • Når vi sover, organiserer hjernen vores minder og sletter dem, der er irrelevante.
  • Derfor behøver vi ikke tænke på, hvad vi spiste til morgenmad, eller hvilken farve sokker vi havde på dagen før.
  • Derfor troede forskerne bag 2004-studiet, at kreativiteten blev boostet, når hjernen sætter hukommelsespuslebrikkerne ind i en større kontekst under en hel nats søvn.
  • Det nye studie peger imidlertid på, at kreativiteten daler, når vi bevæger os fra N1 til dybere søvnstadier.
  • En forklaring kan være, at den dybere søvn sletter den inspiration, der er opstået i N1-stadiet. 

Kilder: Christian Benedict og Delphine Oudiette

Efter en god nats søvn fandt 60 procent den skjulte regel, »så det var bestemt ikke små effekter,« siger Delphine Oudiette. Effekterne ville dog formentlig have været større, hvis ikke deltagerne var faldet i dyb søvn, vurderer Christian Benedict, som var videnskabelig assistent på 2004-studiet.

»Jan Born (en af studiets forfattere, red.) troede altid, at du har brug for hele natten for at konsolidere dagens minder, så du kan løse opgaven, men i det nye studie viser forskerne, at du kun har brug for den såkaldte tusmørkezone,« siger Christian Benedict fra Uppsala Universitet, og fortsætter:

»Det interessante ved 2004-studiet er, at når deltagerne faldt i en meget dyb søvn, blev de mindre tilbøjelige til at finde den skjulte regel. Så det lader til, at du bare har brug for at koble af fra det omgivende miljø i nogle minutter for at opnå indsigt.«

Christian Benedict var selv forsøgsperson i det gamle studie, men løste ikke gåden. »Nu kan jeg regne ud, at det må have været, fordi jeg sov for meget,« bemærker han.

Forskere: Prøv søvnteknikken derhjemme

Næste gang du savner inspiration til en opgave, så brug Thomas Edisons teknik, opfordrer forskerne. 

Tag en lille genstand i hånden, læn dig tilbage, og lad dig glide ind i søvnen, til genstanden falder på gulvet, siger  Delphine Oudiette, som tror, at studiets metode kan hjælpe folk i hverdagssituationer.

»Vores forsøg er blevet lavet på almindelige mennesker med gennemsnitlige kreative færdigheder, så det burde virke for alle. Men vi lavede kun forsøget med en specifik matematisk opgave, og ikke uden for kontrollerede rammer, så vi har brug for flere studier, for at blive sikre på at resultatet kan udbredes til andre typer af problemløsning,« siger hun.

Salvador Dalí brugte også søvnteknikken

Når den spanske maler Salvador Dalí trængte til lille eftermiddagslur, satte han sig i en stol med et nøglebundt i hånden. 

Han lod sin hånd hænge ud over armlænet og havde en tallerken på gulvet nedenunder, så nøglerne ville falde ned på tallerkenen med en høj klirren, når han fandt i søvn.
Det lille hvil var alt, hvad han havde brug for, før han begyndt på sit »livlige eftermiddagsarbejde«, skriver han i sin bog ‘50 Secrets of Magic Craftsmanship’.

Kilde: ‘50 Secrets of Magic Craftsmanship’, Salvador Dalí, 1948

Hvis du vil prøve søvnteknikken derhjemme, anbefaler hun at holde en genstand, der ikke er for tung til, at du ikke kan sove, men tung nok til at lave en lyd, når den rammer gulvet. I forsøget brugte forskerne en let plastikflaske på 15 centimeter, som nemt gled ud af hånden. 

»Det vigtigste take away er, at du skal skrue fuldstændig ned for udefrakommende sensoriske stimuli, så din hjerne får ro. Sådan giver du den lov til at løse problemer, og det er den virkelig god til,« lyder rådet fra Louise Piilgaard.

Det hjælper også, hvis du er motiveret for at løse problemet. »Du bliver nødt til at investere i det. Søvn er en naturlig gave, der kan give dig nogle fordele, men det garanterer ikke, at du løser problemet,« siger Christian Benedict.

 
Hjernebølgerne røber, hvor dybt vi sover
  • Forskere måler hvilket søvnstadie nogen sover i ved hjælp af EEG: Elektroder, der sættes på kraniet, hvor de registrer hjernebølgerne. 
  • Hjernebølger er elektriske signaler, der består af mange forskellige baggrundsrytmer: Alfa, beta, theta og delta, som samlet skaber et overordnet EEG-signal.
  • Forskerne kan vurdere de 4 søvnstadier (N1, N2, N3, og REM), baseret på, hvilken rytme der er dominerende, fordi rytmerne har forskellige frekvenser (gentagelser per sekund).
  • Alfa-bølger er dominerende, når vi slapper af og har lukkede øjne.
  • Delta har en meget lav frekvens med få gentagelser i sekundet. Delta dominerer, når vi sover dybest.
  • Alfa og theta er dominerende i N1-stadiet.
  • Men rytmerne kan overlappe mellem søvnstadier. For eksempel ses både alpha og theta under stille vågenhed, altså allerede inden man glider over i N1, så det kan være svært at vurdere, præcis hvornår N1 indtræffer.

Kilde: Louise Piilgaard

 

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk