Autister har også følelser
Mennesker med autisme har ofte svært ved at forstå såvel deres egne som andres følelser. Men det er ikke ensbetydende med, at de slet ikke har følelser.

Folk med autisme kan have meget svært ved at aflæse følelser i et ansigt. (Foto: Colourbox)

Folk med autisme kan have meget svært ved at aflæse følelser i et ansigt. (Foto: Colourbox)

Personer med autisme og Aspergers syndrom har ofte svært ved at udtrykke og forstå deres egne og andres følelser.

Det er derfor nærliggende at tro, at de ikke har det samme indre følelsesliv som os andre, såkaldt normalt udviklede, men det ser faktisk ikke ud til at være tilfældet.

Forskning peger derimod på, at folk med autisme har et livligt indre følelsesliv, men at deres problemer opstår i forhold til at udtrykke og sætte ord på de følelser, de oplever.

I tvivl om følelser

Du har sikkert selv prøvet at stå i en situation hvor det er svært at beskrive præcist hvad du føler. Det skyldes måske at du ikke kan finde de rigtige ord eller måske ved du ikke en gang selv hvad du i virkeligheden føler i situationen.

Prøv nu at forestil dig at have det sådan hele tiden. Hele tiden at være i tvivl om, hvad du føler, eller hvad andre føler. Og samtidig være ude af stand til at sætte ord på det.

Sådan har op imod 85% af folk med autisme og Aspergers syndrom det hver eneste dag.

Aleksithymi - uden ord for følelser

I psykologien kaldes dette for aleksithymi. Ordet aleksithymi stammer fra græsk og kan direkte oversættes til ‘uden ord for følelser'. Begrebet dækker altså over en manglende evne til at identificere ens egne følelser og sætte ord på følelser. Aleksithymi inddeles normalt i:

  • Type I aleksithymi, hvor personer er ude af stand til at opleve eller beskrive nogen som helst følelser og altså oplever sig selv som følelsestomme.

  • Type II aleksithymi, hvor personer har normal til høj bevidsthed om deres egne følelser, men ikke er i stand til at kategorisere eller beskrive disse.

De, der lider af type I, har svært ved at opleve, at de reelt har følelser og har samtidig svært ved at beskrive deres følelser.

Type II derimod har "kun" problemer med at forstå og beskrive deres følelser, men ikke er i tvivl om, at de har følelser. Meget tyder også på, at der er forskellige årsager til type I og II, selvom de endnu ikke er fuldt afklarede.

Studier peger på, at personer, der lider af spiseforstyrrelser, ofte har type I aleksithymi. De har især svært ved at genkende kropslige følelser som for eksempel det at være sulten eller at være mæt.

Folk med autisme og Aspergers syndrom lider ofte af type II aleksithymi og har altså en klar oplevelse af at have følelser, men har svært ved at beskrive dem. Aleksithymi er et personlighedstræk, og vi kan alle have det i mere eller mindre grad.

Det er altså ikke kun folk med autisme der lider af aleksithymi; ca. 8-10% af normalbefolkningen oplever lignende problemer.

Hvad mener du, når du siger at du er ked af det?

Personer med aleksithymi har generelt svært ved at genkende deres egne følelser og finde ud af, om de er triste eller sure eller måske bange.

Derfor er det også svært for personer med aleksithymi at lære at sætte ord på deres egne følelser, for hvis man ikke kan genkende den følelse, som ordet 'trist' refererer til, så er det svært at vide, hvornår man bruger ordet rigtigt.

Folk med aleksithymi forbinder heller ikke deres erindringer med følelser. De husker ikke, at deres mor trøstede dem, da de som små var kede af det, men i stedet det mere konkrete handlingsforløb.

De husker måske blot, at de faldt over en sten og slog deres knæ, så det blødte, hvorefter deres mor lagde sine arme rundt om dem og strøg dem over håret.

En konsekvens af den manglende indsigt i éns egne følelser er naturligvis, at folk med aleksithymi ofte ikke forstår, hvad andre mener, når de siger, at de er bange eller kede af det.

De kan simpelthen ikke genkende den følelse, som bliver beskrevet. Der er derfor også et stort overlap mellem aleksithymi og manglende evne til empati, altså en manglende evne til at indleve sig i andres følelser.

Smiley-blindhed

Normalt udviklede har en meget intuitiv oplevelse af, hvad vi føler. Så selvom vi måske kan nikke genkendende til en gang imellem at have besvær med at finde de helt rigtige ord til at beskrive, hvad vi føler, så er det næsten umuligt for os helt at forstå, at der findes mennesker, der slet ikke har indblik i, hvad de føler.

Et godt eksempel på, hvor svært det er for mange med autisme og Aspergers syndrom at identificere følelser, finder man på web-communitiet www.wrongplanet.net, der er et forum for folk med autisme og Aspergers syndrom. Her handler flere debatter om det, de selv kalder smiley-blindhed (smiley dysleksi). De har simpelthen svært ved at afkode betydningen af de forskellige smileys, som mange unge bruger når de skriver både på mobiltelefoner og på nettet.

Hvad er f.eks. forskellen på en almindelig smiley og en smiley der smiler med åben mund eller en, der blinker, har røde kinder, viser tænder eller rækker tunge? Selv for os andre er det svært at beskrive præcist, hvad de betyder, men vi er sjældent i tvivl, fordi de har en intuitiv betydning for os.

For at smileys giver mening for personer med autisme og aleksithymi, må de tilskrive dem en fast betydning, der gælder i alle situationer, hvilket ofte er svært. Hvis de støder på en smiley, de aldrig før har set, så har de ingen intuitiv fornemmelse af hvilken følelse smileyen skal være et symbol på.

Smileys på nettet kan være kilde til forvirring for folk med autisme. (Illustration/foto: Colourbox)

På samme måde har de svært ved at navigere i sociale sammenhænge ude i det virkelige liv, hvor følelsesmæssige signaler ofte er langt mere komplekse end smileys.

 

Dit hjerte banker, du rødmer og har svedige hænder - er du bange eller forelsket?

 

Ud over vores egen oplevelse af at være for eksempel glad eller trist, består en følelse også af en række kropslige reaktioner. Hvis man eksempelvis er bange, vil ens hjerte begynde at hamre, og man får måske fugtige håndflader.

 

Disse kropslige signaler bemærker vi normalt ikke - de opleves som en integreret del af det at være bange. Folk med aleksithymi er derimod primært opmærksomme på de kropslige signaler og beskriver også deres kropslige reaktioner i stedet for at beskrive følelsen.

 

De vil sige, at de er fulde af energi i stedet for at sige, at de er glade, eller at de har en uro i maven eller en klump i halsen i stedet for at beskrive, at de er triste.

 

Folk med autisme har også følelser

Udfordringen ligger i, at folks manglende evne til at udtrykke følelser ikke må forveksles med en komplet mangel på følelser. Folk med autisme har også følelser, og det er opmuntrende.

Det giver mulighed for, at folk med autisme og Aspergers syndrom kan lære at forbinde deres kropslige signaler med specifikke følelser og ordene for de følelser.

Så bliver de bedre i stand til at genkende og beskrive både deres egne og andres følelser og derved måske også mere empatiske overfor andre, hvilket vil gøre det lettere for dem at indgå i sociale situationer.

... Eller følg os på Facebook, Twitter eller Instagram.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.


Se den nyeste video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.



Det sker