Har du nogensinde kæmpet med en bane i Candy Crush eller med at få en Sudoku til at gå op om aftenen, og så gik det legende let morgenen efter? Grunden til det må behage alle, der har fået at vide, at de sover for meget.
Vi har en tendens til at tænke på søvn som en tid til rekreation, som lader vores muskler og tankeprocesser fungere effektivt. Endvidere kan søvn også have en aktiv funktion.
Helt tilbage til Aristoteles har det faktum, at vi drømmer, indikeret for mennesker, at søvn kunne forbedre sindets selvkommunikation.
Søvn får os til at træffe bedre beslutninger, huske bedre og løse problemer
På det seneste har der været en bølge af forskning i konsekvenser ved søvn som en aktiv proces, frem for bare hvile.
Vi ved nu, at søvn har omfattende betydning for flere menneskelige opgaver. Søvn forbedrer vores hukommelse og lader os konsolidere ny information med den viden, vi allerede har.
Søvn ændrer også kvaliteten af vores lagrede information. Vi er mere tilbøjelige til at korrigere vores minder en smule, så de passer bedre til vores tidligere oplevelser efter søvn. Og vi er mere tilbøjelige til at undgå vildledende baggrundsinformation, når vi tager beslutninger og vurderinger.
Men søvn har også en positiv effekt på problemløsning. Det er almindeligt at føle, at man får inspiration til noget over natten. Du er måske endda vågnet midt om natten med løsningen til et problem, uanset om det var et trivielt eller livsforandrende problem. Disse intuitioner viser sig at være absolut rigtige.
Lette opgaver er til at løse uden søvn
Mine kolleger og jeg udførte et studie, hvor vi gav frivillige en række opgaver bestående af tre ord. Opgaven var at finde et andet ord, der relaterede sig til alle tre, eksempelvis: kage, schweizer og hytte (se svaret nederst i artiklen). Halvdelen af opgaverne var nemme og den anden halvdel var svære.
En (‘søvn’-) gruppe bestående af frivillige blev først stillet opgaven om aftenen og prøvede så at løse den igen morgenen efter. En anden (‘vågen’-) gruppe blev stillet problemet om morgenen og prøvede så igen om aftenen.
Vi introducerede også en ekstra gruppe, der bare løste problemerne om morgenen eller aftenen for at være sikre på, at eventuelle søvneffekter ikke hang sammen med tidspunktet på dagen.
I de nemme opgaver løste den vågne gruppe opgaverne en smule mere effektivt. For de svære opgaver var det søvngruppen, der forbedrede sig betydeligt i deres opdagelse af svaret.
Gode løsninger kræver, at man relaterer til andre opgaver
Sådanne ordopgaver er meget simple, men kan søvn også forbedre problemløsning ved mere komplicerede opgaver, og er dette kun på grund af den forbedrede hukommelse? En vigtig evne inden for god beslutningstagen og problemløsning er evnen til at tilpasse løsningen tilhørende et problem til et andet relateret problem.
Her er et simpelt eksempel: At løse problemet 8+4 = ? kræver en lignende strategi som for at løse problemerne 5+3 = ? og 2+7 = ? Når folk først ser forbindelsen, virker det generelt meget åbenlyst. (Forestil dig, hvor svært det er ikke at se ligheden mellem disse plusstykker, når vi har lært, hvordan de skal løses.)

(Foto: Shutterstock)
Alligevel er folk notorisk dårlige til at bruge disse tilsvarende løsninger.
Aristoteles’ syn på søvn holder stadig
I et nyere studie bad vi folk om at løse to sæt af relaterede opgaver. De, der sov natten over mellem løsningsforsøgene, klarede sig bedre end dem, der håndterede dem begge hen over dagen.
Det bemærkelsesværdige var, at det ikke hang sammen med, hvor godt deltagerne følte de kunne huske opgaverne, ej heller, hvor tæt de troede opgaverne relaterede sig til hinanden.
I stedet lå forbedringen i et stadie bestående af dyb og implicit rekonstruering af opgavebeskrivelsen, associeret med søvn.
Selvom de blev udviklet tusinde år senere, er moderne teorier af neurofysiologiske effekter af søvn i hjernen overraskende konsistente med Aristoteles’ syn på den aktive rolle, søvn har.
En nuværende prominent teori (som portrætteret i Disney-Pixar filmen ‘Inderst inde’) er, at søvn tillader overførslen af information mellem hippocampus – delen af hjernen, der koder nye oplevelser – og neokortex – hvor langtidsoplevelser er gemt.
Hvis vi effektivt kan inkorporere løsninger fra tidligere problemer i vores tankegang, er vi bedre udrustet til at tackle nye problemer.
En revurderet dagen efter kan gavne
Denne forskning giver os noget vejledning til, hvordan vi forbedrer vores dag-til-dag-tilgang til problemløsning. Hvis det er et besværgeligt problem, så sæt det til side over natten og vend tilbage til det dagen efter.
Selv hvis du allerede har taget en kompleks beslutning, er en kort revurdering dagen efter mere tilbøjelig til at resultere i det bedste valg, du kan tage.
»Sov på det« er nu et videnskabeligt understøttet råd.
(Og hvis du stadig undrer dig, er svaret ‘ost’.)
Padraic Monaghan modtager støtte ESRC, RES-000-22-4049. Denne artikel er oprindeligt publiceret på The Conversation. Oversat af Josephine Søgaard Andersen.
\ Kilder
- Aristoteles om drømme
- Artiklen ‘Does Pixar’s Inside Out show how memory actually works?’ (The Conversation)
- ‘Consolidation of vocabulary is associated with sleep in children’, Developmental Science 2012. DOI: 10.1111/j.1467-7687.2012.01172.x
- ‘Overlapping memory replay during sleep builds cognitive schemata’, Trends in Cognitive Science 2011. DOI: http://dx.doi.org/10.1016/j.tics.2011.06.004
- ‘Unlearning implicit social biases during sleep’, Science 2015. DOI:10.1126/science.aaa3841
- ‘Sleep-dependent modulation of affectively guided decision-making’, J Sleep Res., 2012. DOI: 10.1111/j.1365-2869.2011.00921.x.
- ‘Sleep on it, but only if it is difficult: effects of sleep on problem solving’, Mem Cognit, 2013. DOI: 10.3758/s13421-012-0256-7.
- ‘Sleep promotes analogical transfer in problem solving’, Cognition, 2015. DOI: 10.1016/j.cognition.2015.06.005.
- ‘The memory function of sleep’. Nature Reviews Neuroscience,2010. DOI:10.1038/nrn2762