Allergi mindsker risikoen for kronisk blodkræft

Allergikere rundt om i landet kan ånde lettet op. Både fordi pollensæsonen er ved at være slut, men endnu vigtigere fordi forhøjet mængde allergi-antistoffer tilsyneladende er forbundet med mindre risiko for kronisk blodkræft - uden at der er øget risiko for andre kræftformer.

Allergi-antistoffer dannes, når immunforsvaret ved en fejl opfatter ufarlige stoffer som pollen eller kattespyt som farlige parasitter. Immunforsvaret danner antistoffer mod disse ikke-eksisterende fjender, som betyder, at immunforsvaret nemmere kan genkende dem, næste gang det møder stofferne – og starte en allergisk reaktion.

Nu viser et stort dansk befolkningsstudie, at personer, som har forhøjet indhold af allergi-antistoffer – såkaldt IgE – i blodet, har fem gange lavere risiko for at få kronisk blodkræft også kendt som kronisk lymfatisk leukæmi.

»Det er et godt budskab at kunne give folk med allergi. Vi finder både frem til, at forhøjet IgE er forbundet med mindre risiko for kronisk blodkræft. Og at det ikke øger risikoen for andre kræftformer,« siger overlæge og professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, Børge Nordestgaard.

Han har sammen med reservelæge Jens Helby Petersen, seniorforsker Sune F. Nielsen og professor Stig E. Bojesen været med til at lave det nye befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Annals of Oncology. Forskningen er støttet af Det Frie Forskningsråd.

Beskyttelse mod kræftsygdom i immunforsvaret

Kronisk lymfatisk leukæmi er en langsomt fremadskridende kræftsygdom i de stamceller, som laver b-cellerne (b-lymfocytterne) i immunforsvaret. Sygdommen gør b-cellerne syge, og de syge celler ophobes i knoglemarven, som får sværere ved at lave røde blodlegemer.

Samtidig kan immunforsvaret få sværere ved at bekæmpe infektioner. Her spiller b-cellerne nemlig en vigtig rolle i forhold til at huske og genkende tidligere fjender og bekæmpe dem hurtigt.

Forskergruppen har fået knapt to millioner kroner fra Det Frie Forskningsråd til at undersøge sammenhængen mellem allergi og kræft og sammenhængen mellem allergi og infektioner over de næste to år.

Forskerne havde på forhånd en hypotese om, at allergi muligvis kan beskytte mod kræft, fordi immunforsvaret hos allergikere er hyperaktivt og faktisk overreagerer på ufarlige stoffer.

Derfor kunne man også forestille sig, at immunforsvaret vil have nemmere ved at opdage og tilintetgøre kræftceller. Det modsatte kunne dog også have vist sig.

Kæmpe datasæt

Til studiet har forskerne brugt to befolkningsundersøgelser, Østerbro-undersøgelsen og Herlev-Østerbro-undersøgelsen. Næsten 40.000 danskere har til sammen deltaget i de to undersøgelser, hvor de har fået taget blodprøver og er blevet fulgt via de danske sygdomsregistre i op til 30 år.

Forskerne ved dermed, hvem der har fået hvilke former for kræft, og hvem der ved undersøgelsens start havde forhøjet allergi-antistoffer i blodet.

Forskerne har brugt de to undersøgelser til at undersøge sammenhængen mellem forhøjede allergi-antistoffer og alle former for kræft. Resultatet viser meget tydeligt, at forhøjede allergi-antistoffer ikke øger risikoen for kræft, og at det faktisk er forbundet med mindre risiko for den kroniske blodkræft.

Deltagere blev fulgt i 30 år

Fordi deltagerne er blevet fulgt over så mange år, kan forskerne se, at de deltagere, som havde forhøjet indhold af allergi-antistoffer, første gange de fik taget prøver i 1981-1983, havde fem gange lavere risiko for kronisk lymfatisk leukæmi helt op til 10-20 år senere.

»Det nye ved det her studie er, at vi har fulgt patienterne i så mange år, før de får sygdommen. Tidligere studier har hovedsageligt kigget på patienter, som allerede havde leukæmi og målt deres IgE. Men når man har fået sygdommen, så kan den måske være årsag til ændringer i IgE-niveauet. På den måde er der stor risiko for at fejlkonkludere. Vi finder, at selv 10-20 år, efter man fik målt højt IgE-niveau, er der lavere risiko,« siger reservelæge og ph.d. studerende på Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev og Gentofte hospital og det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, Jens Helby Petersen.

Det nye studie er et såkaldt deskriptivt studie, som beskriver virkeligheden, uden at kunne forklare, hvorfor virkeligheden ser sådan ud. I dette tilfælde, hvorfor forhøjede allergi-antistoffer er forbundet med mindre blodkræft.

Forskerne har dog tre mulige forklaringsmodeller, fortæller Jens Helby Petersen:

1. Højt IgE-niveau hæmmer kræftceller i kronisk lymfatisk leukæmi.
2. Måske er det ikke IgE, der sænker risikoen for kræft, men kræften som sænker IgE-niveauet. Hvilket så er årsagen til, at kronisk lymfatisk leukæmi ikke er associeret med højt IgE. Fordi forskerne har kigget på IgE-niveau, 10-20 år før kræftsygdommen opstod, er denne forklaring dog mindre sandsynlig.
3. Der er noget andet ved de mennesker, som har højt IgE-niveau, der gør, at de ikke får kronisk leukæmi.

Velgennemført studie

Klinisk professor på Rigshospitalet og Institut for Klinisk Medicin, Allan Linneberg, forsker selv i netop allergi og kræftrisiko. Han har ikke været med til at lave det nye studie, men kalder resultaterne meget interessante.

»Det er et interessant og velgennemført studie. Hypotesen er ikke ny, og generelt må man sige, at den samlede forskning ikke tyder på, at allergi er associeret med ændret risiko for kræft. Det stemmer godt overens med det nye studie. De finder dog en tilsyneladende beskyttende effekt af højt total IgE på risiko for visse sjældnere kræftsygdomme i de hvide blodlegemer. Det er interessant, fordi IgE netop produceres af en specialiseret type hvide blodlegemer,« siger han.

Han understreger, at der er behov for mere forskning for at kunne sige endegyldigt, at IgE-antistoffer beskytter med blodkræft.

Mindsket risiko for knoglemarvskræft

I studiet finder forskerne også frem til, at deltagere med forhøjet niveau af allergi-antistoffer i starten af befolkningsundersøgelsen faktisk også sjældnere udviklede knoglemarvskræft.

»Data ser overbevisende ud og tyder på, at patienter med det højeste indhold af IgE i blodet havde 61 procent lavere risiko for knoglemarvskræft,« siger professor på KU Børge Nordestgaard.

Men fordi forskerne har brugt det samme datasæt til at lave så mange forskellige tests, er der stor risiko for statistiske fejl. Og når de tager højde for det, er resultatet omkring knoglemarvskræft ikke stærkt nok til, at de tør drage faste konklusioner om denne kræftform.

Betryggende resultat

Alle tre forskere er enige om, at de nye resultater er meget betryggende. Allan Linneberg har faktisk lavet et lignende omend mindre studie, hvor resultatet også var, at allergi i hvert fald ikke øger risikoen for kræft.

»Vi har lavet et lignende studie, som netop er publiceret, hvor vi har set på, om specifik IgE er associeret med kræftudvikling. Vores resultater kunne heller ikke bekræfte en association med en generelt ændret risiko for kræft. Altså helt på linje med Helbys studie. Vores studie var ikke stort nok til at sige noget sikkert om blodkræft. Samlet set, synes jeg, det er betryggende, at i en tid hvor en tredjedel af befolkningen har tegn på allergi, kan vi ikke bekræfte at allergi ændrer din risiko for kræft,« siger han.