Hvis du vokser op på landet - omgivet af høns, grise og køer - udvikler du meget sjældent astma og allergi.
Men forskerne har haft svært ved at finde ud af, hvor på bondegården nøglen til gåden skulle findes.
Nu har tyske forskere måske fundet svaret i det støv, som findes på høloftet. Eller rettere et sukkermolekyle, der findes i støvet. Stoffet i støvet hedder arabinogalactan, og der er tale om et et sukkermolekyle, der findes i planter.
Hvis man i løbet af sine første leveår inhalerer arabinogalactan i store mængder, trænes immunsystemet.
Og det kan være forklaringen på, at man ikke senere bliver allergiker, mener tyskerne, der netop har udgivet en artikel om deres arbejde i Journal of Allergy & Clinical Immunology.
Medicinen i høstakken
Tyske Dr. Marcus Peter opdagede store mængder af sukkermolekylet i græstypen engrævehale, der i Danmark dyrkes som foder.
Han samlede støv fra stalde i Tyskland, Østrig og Schweiz. En analyse viste, at størstedelen af støvet bestod af planterester, heraf var omkring ti procent sukkermolekylet arabinogalactan.
Det vakte lægens nysgerrighed, og Peter begyndte at undersøge, hvordan sukkermolekylet påvirkede mus, når de samtidigt blev udsat for allergifremkaldende stoffer.
Forhindrer overreaktion
Effekten af sukkermolekylet var, at musenes immunsystem stadig virkede effektivt mod sygdom, men samtidigt blev det dæmpet, så det ikke overreagerede - altså udviklede en allergisk reaktion.
I små doser kan engrævehale give allergi, men omvendt kan det gøre en immun, hvis det optages i store mængder tidligt i ens liv.
Derfor vil de tyske forskere nu undersøge, om man kan bruge sukkermolekylet arabinogalactan til behandling og forebyggelse af allergier og astma.
Sukkermolekylets medicinske fremtid kan være som næsespray eller øjendråber, da det kan opløses i vand.
Dansk skepsis
Men en dansk ekspert er ikke klar til at lade flaget stryge til tops.
»Det er et interessant studie, men ikke noget gennembrud,« siger klinisk professor, overlæge dr. med Hans Bisgaard, Gentofte Hospital.
»For det første er der tale om et studie af mus. Der er desværre ingen gode dyremodeller for allergisygdom hos mennesker, så indtil der forligger humane data, spiser vi brød til, « siger Hans Bisgaard, der forsker i astma og allergi hos børn. Hans Bisgaard forklarer, at det er et meget stort spring fra de tusinder af molekyler, der ser "spændende" ud i dyremodeller, til noget, der finder anvendelse hos mennesker.
»For det andet beskrives et stof med immunmodulerende effekt. Mange er kendte. Men tåles arabinogalactan af mennesker, eller ledsages det af andre bivirkninger?« spørger Bisgaard.
»Der er temmelig mange spørgsmål, før dette er andet end et sjovt lille musestudie,« forklarer han.
