Da verdens ældste person, spanske Maria Branyas Morera, døde i august 2024 i en alder af 117 år, overtog en japansk kvinde titlen.
Tomiko Itooka fejrede sin 116-års fødselsdag i maj.
Hver morgen drikker hun en japansk drik med yoghurtsmag. Og hun elsker bananer, rapporterede nyhedsbureauet AP.
Men det er en rigtig dårlig idé at spørge verdens ældste personer, hvordan de har båret sig an med at leve så længe, mener forskere.
Usund kost og røg
»Det, man oftest ser hos flertallet af 100-årige - og det er en generalisering - er, at de ikke er særligt fysisk aktive. Ofte er deres kost ret usund,« siger Richard Faragher til The Guardian.
Nogle hundredårige har endda været storrygere.
Men betyder det, at det er sundt at ryge? Bestemt ikke, ifølge Richard Faragher, der forsker i aldring ved Brighton University, Storbritannien.
»Tag aldrig imod sundheds- og livsstilsråd fra 100-årige,« advarer han i The Guardian.
Gode gener
Han bliver bakket op af Morten Valberg, der forsker i medicinsk statistik ved Universitetet i Oslo.
»Hvis man er interesseret i at sige noget mere generelt om, hvordan man lykkes med at blive 100 år, så er jeg enig i, at det ikke nødvendigvis er bedst at spørge 100-årige,« skriver Morten Valberg.
Hvorfor nogle mennesker lever så længe, er stadig et mysterium, som forskerne forsøger at løse.
Men én af hovedteorierne er, at de har gode gener.
Kan have overlevet på trods af livsstil
Hvis man fra naturens side er meget robust, kan man måske godt tåle at spise 2 pakker bacon eller ryge 40 cigaretter om dagen.
Så har man overlevet på trods af sin livsstil - ikke på grund af den.
»Spørger man udelukkende folk, der er blevet 100 år, så kan man i hvert fald i teorien konstatere, at faktorer, som vi ved er skadelige for de fleste, ser ud til at have en positiv effekt på overlevelsen,« forklarer Morten Valberg.
Heller ikke tilsyneladende gode vaner, som at spise bananer eller gå lange ture, hænger nødvendigvis sammen med de 100-åriges levealder.
Et statistisk fænomen
Problemet har sit eget navn: overlevelsesbias.
Når man kun ser de overlevende, får man et forvrænget billede af virkeligheden, forklarer Morten Valberg.
Han bruger et typisk indslag fra det norske underholdningsprogram 'Norge rundt' som eksempel: Vi ser en lyspære, der lyser lige så kraftigt efter 100 års brug. Så er det let at konkludere, at 'man før i tiden lavede bedre lyspærer'.
Problemet er, at vi kun ser denne ene pære, der har overlevet. Alle de gamle pærer, der ikke længere virker, er væk - ude af øje, ude af sind.
»Man sammenligner denne ene, robuste, unikke pære med alt det, der laves i dag. Det behøver ikke at betyde, at man generelt er dårligere til at lave lyspærer i dag,« forklarer Morten Valberg.
Vind en Oscar og lev længere?
Eller som da et studie for en del år siden afslørede, at skuespillere, der vandt en Oscar, levede længere end dem, der kun blev nominerede.
»Vind en Oscar og lev længere«, skrev det norske tv-netværk NRK, som langt var fra det eneste medie, der kastede sig over nyheden.
Studiet høstede kritik fra andre forskere - netop på grund af overlevelsesbias.
»De fleste skuespillere har været i gang et godt stykke tid, før de får chancen for at vinde en Oscar. Det var altså, fordi at man blev ældre, at chancen for at vinde en Oscar steg - og ikke omvendt,« skriver Morten Valberg.
Bedre at følge en gruppe mennesker frem i tiden
Samme problem opstår altså, når man spørger 100-årige om livsstilsråd, og derfor er der også andre metoder til at finde ud af, hvad der er sundt, og hvad der er skadeligt.
»En bedre måde at undersøge, hvad der fører til et længere liv, kan for eksempel være at følge en gruppe mennesker frem i tiden,« påpeger Morten Valberg.
Forestil dig, at vi havde fulgt hele Tomiko Itookas generation. Med andre ord alle, der er født i 1908.
Så ville vi nok opdage, at bananer ikke var en mirakelkur. Og at dem, der røg, i gennemsnit døde tidligere end dem, der ikke gjorde det.
Næppe den vigtigste forklaring
Heldigvis findes der smartere statistiske metoder.
Forskere behøver altså ikke følge en hel generation fra vugge til grav for at få svar.
Men alligevel er det svært at sige noget om, hvorfor et enkelt menneske bliver meget gammelt.
Sund kost og motion kan selvfølgelig have hjulpet, men det er næppe den vigtigste forklaring, mener aldersforskere.
Rent og skær held?
Ifølge Richard Faragher er der to hovedteorier om, hvorfor nogle mennesker lever usædvanligt længe.
Ud over teorien om de gode gener kan nogle simpelthen have været heldige. Men det er Morten Valberg ikke helt overbevist om.
»Hvis man med held mener, at det er 'helt tilfældigt', hvem der lever så længe, så tvivler jeg på, at det er en hovedårsag,« slutter Morten Valberg.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
