Aids-vaccinen skal nok komme

Umiddelbart var der ikke meget at fejre, da kampen mod hiv og aids mandag blev markeret på 'World AIDS Vaccine Day'. Forskerne kunne konstatere, at verden stadig står uden nogen form for vaccine mod en af verdens store dræbere. 23 millioner menneskeliv har det frygtede hiv-virus foreløbig på samvittigheden.

Men den skal nok komme, vaccinen, mener nogle af frontkæmperne, Frans van den Boom og Emmanuel Cormier fra International AIDS Vaccine Initiative (IAVI). Det fortæller de til videnskab.dk i forbindelse med et seminar i København, tirsdag.

»Det tog 47 år at skabe en vaccine mod kopper. Forskerverdenen har stadig kun været i gang i 26 år med at finde en aids-vaccine, så den skal nok komme. Det er kun et spørgsmål om tid,« siger Frans van den Boom, der er vicepræsident i IAVI.

Frans van den Boom er i Danmark for at sætte fokus på vigtigheden af, at forsat at udvikle en forebyggende aids-vaccine, der både er sikker og effektiv, men også er tilgængelig for alle mennesker.

»Hver gang to mennesker sættes i behandling for aids, bliver fem nye smittet, så selv om vi i dag har en effektiv medicinsk behandling, så kører motoren bag epidemien stadig. Der skal der en vaccine til for at stoppe den. Før vi kan bremse AIDS-epidemien, er vi nødt til at stoppe spredningen af hiv« forklarer Frans van den Boom.

Den første bølge virkede ikke

Straks efter at hiv i 1983 blev identificeret, begyndte jagten efter effektiv vaccine. Fremtrædende forskere udtalte dengang, at det ville være uhyre enkelt, og at en vaccine ville være på plads inden for to år.

»Over de sidste par årtier, er der allerede investeret megen tid og energi i udvikling og afprøvning af en aids-vaccine. Resultaterne har dog været skuffende. Hiv og dens måde at inficere har vist sig at være en langt mere kompleks end oprindeligt antaget,« forklarer Emmanuel Cormier, som er Immunology Manager hos IAVI.

I 1983 solede virus-verdenen sig stadig i succesen med at fremstille af hepatitis B-vaccine og forskere fra bioteknologiske virksomheder planlagde til en lignende strategi for hiv.

»Strategien var simpel. Først identificerer og oprenser man et antigen, som kan skabe antistoffer mod virus. Derefter sprøjter man antigenet ind i et dyr, og kan så oprense antistoffer direkte fra dyret,« forklarer Emmanuel Cormier.

Desværre viste hepatitis B-modellen sig ikke at virke mod hiv. Det lod sig simpelthen ikke gøre at skabe antistoffer, der ramte hiv bredt nok, da virus konstant muterer og ændrer sig voldsomt.

Ny strategi og nye udfordringer

I 1993 indså forskerne derfor, at man måtte gå en helt anden vej. I stedet forsøgte man at skabe et cellemedieret immunrespons, der ikke indebærer antistoffer, men derimod immunsystemets andre spillere, som f.eks. naturlige dræberceller og T-lymfocytter.

»Landskabet var dog meget forskelligt dengang fra i dag. De ressourcer, der var afsat til at udvikle en aids-vaccine, var slet ikke store nok. Og så bar indsatsen præg af enkeltstående initiativer, hvilket betød, at der var ikke forskningsprogrammer dedikeret udelukkende til de videnskabelige udfordringer, der vanskeliggør vaccineudviklingen,« siger Frans van den Boom.

Det var på den baggrund, at IAVI blev dannet i 1996. Som en global non-profit organisation med det formål at sikre udviklingen af en effektiv AIDS-vaccine, som kan anvendes til brug i udviklingslandene.

»Vi bruger vores ressourcer på at løse videnskabelige spørgsmål samt til at udforme og afprøve nye aids-vaccine-koncepter. Vi er især koncentreret om indsatsen i Afrika, hvor vi også investerer i opbygning af forskning og på at skabe infrastrukturen til en eventuel vaccine,« fortæller Frans van den Boom.

Flere og mindre vaccine-forsøg i femtiden

IAVIs rolle kan blive endnu mere central efter at også den anden vaccinebølge bragte skuffelser. Vaccinerne kunne hverken forhindre hiv-smitte eller nedsætte virusindholdet i patienter, der blev smittet med hiv.

Det sidste af de storstilede programmer fra den anden bølge er Sanofi Pasteurs fase III-forsøg i Thailand, hvor resultater offentliggøres til efteråret. Det markerer samtidig et endeligt skridt væk fra storskala-test til den tredje bølge, hvor man snarere end at følge en udviklingsplan med dyre licenser og store kliniske forsøg, vil have en mere iterativ og fleksibel proces.

»Storstilede vaccinationsprogrammer, som det igangværende i Thailand, hvor 16.000 personer deltager, vil sandsynligvis blive erstattet af flere og mindre vaccine-forsøg,« mener Emmanuel Cormier.

Og i stedet for at satse på en industriel 'milestone-baseret' vaccineudvikling, vil man i de kommende år i højere grad kombinere grundforskning med anvendt og klinisk forskning. Hermed håber man at kombinere det at løse de basale spørgsmål i aids-vaccineforskningen med at designe og teste vaccinerne i lille skala.

Vaccine den eneste måde at afslutte epidemi

I dag er omkring 30 aids-vaccineprogrammer i gang med at blive klinisk testet rundt om i verden. Og selv om Frans van den Boom godt er klar over, at chancen for, at en effektiv vaccine er imellem dem, er meget lille, så er han alligevel overbevist om, at man er på rette vej.

»Det er sandt, at udviklingen af en aids-vaccinen har vist sig vanskeligere, end forskerne havde forestillet sig, men vi ved fra historien, at en vaccine er den eneste kendte måde at afslutte større virusbaseret epidemi,« forklarer Frans van den Boom.

Kopper blev udryddet i 1977 gennem vaccination og polio er udryddet i de fleste regioner i hele verden netop takket være en verdensomspændende indsats mod at finde og udbrede en vaccine.

»Med bare en moderat effektiv aids-vaccine kan vi undgå millioner af nye infektioner, og det vil øge vores chancer for at udrydde hiv. Vacciner er en af de mest effektive folkesundhedspolitiske indgreb nogensinde kendt,« fortæller Frans van den Boom.

Enorm effekt af vaccine

IAVIs egne udregninger viser, at en vaccine, der er 50 procent effektiv og benyttes på bare 30 procent af befolkningen ville resultere i 17 millioner færre nye infektioner i de første 15 år efter, at den tages i brug.

Tilsvarende har FNs organisation UNAIDS i september 2008 værdisat, hvad en verdensdækkende adgang til aids-forebyggelse, behandling og pleje ville være, og de havnede på beløbet 54 milliarder dollars om året i 2015.

Så det økonomiske incitament til at finde en vaccine bør være til stede. Tilbage står spørgsmålet om, hvilket håb forskerne kan klynge sig til i kampen for at finde en vaccine.

Vi skal investere i heldet

»Der er en del dokumenterede tilfælde af personer, der har været smittet i mere end 25 år, og endnu ikke er blevet syge. Hvis forskerne kan finde ud af, hvilken type immunrespons, der giver denne beskyttelse, så er der håb, at man kan kopiere den med en vaccine,« mener Emmanuel Cormier.

Der er også en del tilfælde af personer, der flere gange er blevet udsat for hiv, men ikke blevet inficeret. Og kan man svare på spørgsmålet om, hvordan disse personer er i stand til at være modstandsdygtige overfor smitten, kan det give et vigtigt fingerpeg om, hvordan man kan fremstille en vaccine.

Samtidig, fortæller Cormier, er der i forskerverdenen stor enighed om, at hiv skal angribes på mange fronter. Både forebyggelse, vaccination og behandling er vigtige faktorer. Derudover er vedholdenhed og langsigtede investeringer nødvendige for at udvikle en vaccine.

»Vi ved selvfølgelig ikke, hvor lang tid det vil tage at finde frem til vaccine, og at der skal held til for at finde den frem til vaccine. Men held er ikke bare noget der kommer. Det er noget man er nødt til at investere i,« slutter vaccine-forkæmperen.