Er menneskets rygsøjle evolutionens dårlige joke?
80 procent af os lider af lændesmerter, så vi har egentlig ikke brug for yderligere evidens.
Men rygsøjlen er faktisk en meget robust struktur. Vi bruger den bare forkert.
Vi 'ved' jo alle, at vi får hold i ryggen, hvis vi løfter for tungt. Derfor har mange arbejdspladser introduceret løfteundervisning og ergonomisk udstyr – som eksempelvis hejseapparater – med det formål at reducere rygskader.
Almindeligvis hedder det sig, at vi om muligt skal undgå at løfte tunge ting.
Belastning styrker
Forskningen viser imidlertid, at denne tilgang ikke gør meget nytte, da den ikke reducerer rygsmerter eller rygskader.
Det ser ud til, at der er behov for en anden tilgang.
Menneskets muskelvæv skal udsættes for belastning for at blive stærkt – og rygsøjlen er et godt eksempel. Regelmæssig belastning forbereder led, muskler og ledbånd i forbindelse med almindelige opgaver.
Det er nok de færreste, der vil være i stand til at løbe et maraton uden at træne først, så det er kun logisk, at vi for at kunne løfte noget også træner ved at udsætte os selv for netop denne aktivitet.
Manglende belastning er skadeligt
Manglende belastning har vist sig at have en skadelig effekt på rygsøjlen.
Studier af astronauter har vist, at manglende belastning af rygsøjlen som følge af mikrogravitet (vægtløshed, red.) forårsager nedbrydning af muskelvævet, stivhed i rygsøjlen samt hævelser i diskus.
De førhen sunde og raske astronauter udviklede rygsmerter efter rumtogterne.
Den længerevarende mangel på belastning var skyld i en ustabil eller svag rygsøjle, hvilket førte til rygsmerter.

Hele forestillingen, om at vi bør undgå at løfte, indikerer, at det ikke bare er enkelte løft, som kan forårsage problemer.
Gentagen og regelmæssig bøjning af rygsøjlen samt løft bliver anført som en risikofaktor for rygskade.
Det er en forestilling, som forskning af elite-roere gransker. Elite-roerne bøjer, spænder og belaster lænden flere hundrede gange dagligt, når de træner.
Cirka en tredjedel af dem vil klage over rygsmerter i løbet af en periode på 12 måneder. Langt størstedelen af dem vil komme sig helt.
Det viser, at roerne ikke beskadiger lænden, og at rygsøjlen er meget tolerant over for denne aktivitet.
Det perfekte belastningspunkt
Det indikerer dog, at bøjning, spænding og belastning af ryggen er en aktivitet, der kan associeres med begyndende rygsmerter.
Der må ligge mere til grunds for denne forestilling.
Det lader til, at der er et 'perfekt punkt' i forhold til belastning, hvor lænden gradvist bliver trænet til at tackle belastningen.
En hastig forøgelse af træningen med ringe mulighed for restitution er associeret med rygsmerter blandt roerne.
Roere, der bevæger hofterne, knæene og andre led korrekt, er mindre tilbøjelige til at lide af rygsmerter.
Endnu et resultat af forskningen omhandlende roerne, der modsiger den traditionelle 'manuelle behandling', er, at roerne belaster ryggen, mens rygsøjlen er bøjet.

Mere stabil mens buet
Vi kan forklare, hvorfor lænden er tolerant over for belastning i denne position.
Rygsøjlen er nemlig en mere stabil struktur, når den er buet.
Rådet om at holde ryggen rank og lige samt bøje ned i hofterne, når vi løfter, opmuntrer brugen af de store muskler ved hofterne og i benene til at hjælpe til.
Det er muligvis et misforstået råd, hvis musklerne er svækkede som følge af forkert brug.
Vi skal i stedet forsøge at bruge disse muskler.
Menneskeheden bliver gradvist mere inaktiv og overvægtig. Det betyder også, at vi er i mindre god form samt mindre i stand til at tolerere aktiviteter og belastning, som vi egentlig er skabt til.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Motion er den bedste 'medicin'
Nylige ekspertråd understreger, at motion er den bedste måde at undgå rygsmerter.
Så i stedet for at råde os til at undgå løft burde rådet lyde, at vi skal løfte regelmæssigt og som en del af en daglig rutine.
Som ved al vægttræning skal belastningen være tung nok for at kunne opbygge musklerne i rygsøjlen.
Så i stedet for diverse hejseapparater bør vi fokusere på at skabe en sund og fit arbejdsstyrke. Rygsøjlen kan trods alt klare mosten.
Fiona Wilson hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.


































