Perikon er blevet brugt som naturlægemiddel i lang tid. Planten er blevet benyttet som universalmiddel mod alt fra betændte sår til nedstemthed, og i dag er urten fortsat meget brugt mod mild til moderat depression.
Indtil for to år siden var perikon klassificeret som kosttilskud i Norge og kunne købes i helsekostbutikker, hvilket stadig er tilfældet i mange lande.
Men hvad er produkterne, der er til salg på nettet og i mange europæiske helsekostbutikker, egentlig lavet af?
Ikke ét produkt indeholdt det på pakken
Ancuta Cristina Raclariu og Hugo de Boer fra Naturhistorisk museum i Oslo benyttede en ny slags DNA-analyse – DNA-stregkodning – for at tjekke indholdet i 78 forskellige produkter fra flere lande.

Forskerne konkluderede, at ikke ét eneste af produkterne indeholdt det, som stod på pakken.
1/3 af produkterne indeholdt overhovedet ikke perikon, og i resten manglede der enten ingredienser, eller også indeholdt produkterne planter, som ikke stod anført i varedeklarationen.
»Det kommer ikke bag på mig,« kommenterer Steinar Madsen fra den norske Lægemiddelstyrelse.
»Vi har før set, at der forekommer meget store fejl og mangler.«
Steinar Madsen mener, at det er et stort fremskridt, at det nu er muligt at bruge DNA-stregkodning til at kontrollere indeholdet i naturlægemidler.
Kan endelig afsløre, hvad pillerne indeholder
»Tidligere var det svært at afgøre nøjagtigt, hvad de forskellige pulvere og piller, som bliver solgt som naturmedicin, indeholdt,« fortæller Ancuta Cristina Raclariu, der er ph.d.-studerende ved Universitet i Oslo.
Kemiske tests var i stand til at afsløre, hvor meget af visse aktive stoffer midlerne indeholder, men ikke hvilke ingredienser midlerne er fremstillet af.
DNA-stregkodning gør det muligt at finde frem til, hvilke planter eksempelvis en pille indeholder.
»Der kan være tale om op til 30 forskellige plantearter,« forklarer Hugo de Boer, som er lektor ved Universitet i Oslo.
Forskerne matcher det DNA, som de finder i produktet, med databaser over DNA fra forskellige arter.
På denne måde identificerer de ikke blot, hvilke urter midlet indeholder, men også hvede, ris eller andre ingredienser, der er brugt som fyldstof.
Forskerne kan også se, om der mangler noget.
Både fusk og fejltagelser
Ancuta Cristina Raclariu og Hugo de Boer mener, at der er flere grunde til, at der står så meget vrøvl i varedeklarationen på de produkter, som forskerne testede. I enkelte tilfælde kan der være tale om fejltagelser.
Perikon, (også kaldet johannesurt eller Hypericum perforatum) er for eksempel i familie med mange lignende arter, som ikke indeholder de samme aktive ingredienser.
Producenterne har ganske enkelt plukket forkert.
»Men i mange tilfælde skyldes det nok bevidst svindel,« udtaler Hugo de Boer, som tilføjer:
»De har simpelthen puttet noget i, som er billigere.«

Har tidligere oplevet fejl
Steiner Madsen fra Norges Lægemiddelstyrelse fortæller, at man har foretaget lignende afsløringer i andre naturlægemiddelprodukter – eksempelvis ginkgo-produkter.
»Det anslås, at der sælges ti gange så meget ginkgo, som der produceres. Producenterne fremstiller produkterne af billigere planter, men udgiver dem for noget andet, så de kan sælge dem til en høj pris. Penge og profit er motivationen.«
Steiner Madsen understreger imidlertid, at man ikke behøver at bekymre sig, hvis man køber perikon lovligt i Norge.
\ Læs mere
Reguleres som lægemiddel
I Norge er perikon klassificeret som lægemiddel. Det betyder, at perikon-produkterne godkendes og testes af Lægemiddelstyrelsen, og at produkterne kun kan købes på apoteket.
\ Hvad er perikon?
Perikon, johannesurt eller St. Johns rod tilhører perikumfamilien og er en vildtvoksende plante i Europa og Vestasien.
Prikbladet perikon, som den også hedder, er nok mest kendt som kryddersnaps, men er også velkendt som naturlægemiddel ved nedstemthed eller depression.
Der er ikke enighed om effekten.
Der ses generelt få bivirkninger ved indtag af perikon, men der kan opstå farlige tilstande, hvis man kombinerer perikon med anden medicin.
I Tyskland er perikon det mest foreskrevne middel mod depression.
»Der er stor forskel på lægemidler og kosttilskud. Lægemidlerne undergår grundig kontrol af myndighederne, så man kan være helt tryg ved de produkter, der kan købes på apoteket.«
Kosttilskud er derimod langt mindre sikre.
»Fødevarestyrelsen foretager med jævne mellemrum stikprøver for at kontrollere, at produkterne ikke indeholder noget, som de ikke bør. Men der findes tusindvis af produkter, og det er umuligt at undersøge dem allesammen,« fortæller Ancuta Cristina Raclariu.
Hun tilføjer, at sådanne produkter heller ikke tjekkes grundigt af europæiske sundhedsmyndigheder.
Fandt ikke farlige planter
Ancuta Cristina Raclariu og Hugo de Boer understreger, at deres analyser ikke indikerede, at perikon-produkterne indeholdt farlige planter.
»Producenterne er påpasselige med ikke at tilsætte noget, som er giftigt,« udtaler Hugo de Boer.
Men mange af produkterne havde kun meget lille eller ingen effekt. 1/3 indeholdt ingen perikon overhovedet, og kemiske analyser viste, at de resterende produkter indeholdt mindre perikon, end varedeklarationen hævdede.
Bør stille sig skeptisk
Ancuta Cristina Raclariu og Hugo de Boer tror, at DNA-stregkodning kan blive et vigtigt redskab, selvom metoden ikke er helt ufejlbarlig.
Databaserne over plantearterne kan eksempelvis mangle visse arter, og det kan medføre, at forskerne konkluderer, at midlet indeholder en lignende art.
»Vi kan ikke være 100 procent sikre,« indrømmer Ancuta Cristina Raclariu.
Metoden kan heller ikke sige noget om alle stofferne i en pille, som for eksempel kan være tilsat kemiske stoffer, der ikke indeholder DNA.
Tilsat paracetamol eller kortison
I flere tidligere sager har det vist sig, at kosttilskud og urtepræparater var tilsat lægemidler som paracetamol eller kortison, og det kan kun afsløres i en kemisk analyse.
For forbrugeren gælder det om at være på vagt, tilråder Steinar Madsen fra Lægemiddelstyrelsen.
»De fleste naturlægemidler har ingen virkning – eller ihvertfald ikke en stærk virkning. Hvis et kosttilskud reklamerer med stor effekt, bør du være skeptisk,« slutter Steinar Madsen.
\ Læs mere
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark

































