Regeringen har besluttet at bruge 102 millioner kroner på et dansk studie, der skal undersøge den langsigtede effekt og bivirkninger ved corona-vaccinerne.
Det skriver Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.
10.000 borgere vil blive fulgt i to år, efter de er blevet vaccineret mod coronavirus med en af de første fire vacciner, der er blevet godkendt i Danmark.
Sundhedsstyrelsen oplyser til Videnskab.dk, at professorerne Jens Lundgren og Lars Østergaard fra henholdsvis Københavns Universitet og Aarhus Universitet står i spidsen for studiet.
Styrelsen skriver desuden, at studiet ledes af styrekomitéer med deltagelse af professorer fra alle danske universiteter med medicinske fakulteter, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Danske Regioner.
js



































