Afføring, urin og sved: Hvor ulækre er udespaer og hot tubs?

I mange århundreder har vi fællesbadet i det samme vand. Til tider var det for at blive rene, men ofte var det for fornøjelsens skyld.

I det antikke Grækenland badede man i ferskvand og nogle gange i havet – et helligt sted dedikeret til lokale guder, hvilket også betød, at dét at bade i havvand blev betragtet som en religiøs handling.

Det var romerne, der skabte statsstøttede akvædukter for at give mulighed for offentlige badeanstalter i stor skala.

Termerne, som var større offentlige badebygninger i Romerriget, blev hovedsageligt brugt til afslapning, men også til mere private fornøjelser. Det var nemlig også her, romerne havde kønslig omgang – nogle gange sammen med slaver, der arbejdede i termen.

I dag – to årtusinder senere – kan vi stadig godt lige at bade sammen, og mange har deres helt eget udespa eller jacuzzi (salget af udespaer, jacuzzi og hot tubs nærmest eksploderede i løbet af pandemien).

For personer, der ikke har deres eget, er der altid det lokale fitnesscenter eller spa.

Mange hospitaler har endda også et, fordi spabade ofte bruges terapeutisk til at lindre og behandle ledbetændelse hos reumatoid- og slidgigtpatienter. Faktisk betragtes badning i spabad på mange måder som en luksusoplevelse, der både er afslappende og foryngende.

Varmen fra vandet udvider naturligt blodkarrene, hvilket hjælper vores muskler med at slappe af og afhjælper ømme led. Ud over at være en fysisk behagelig oplevelse, kan det boblende, varme vand og fællesskabet med dem, der deler badeoplevelsen, også skabe en følelse af psykologisk velvære.

Bakterier, virusser, svampe og giftige kemikalier

Men det er også værd at huske på, at alt det, der er på vores hud, også ender i vandet, når vi nedsænker os i det dejlige, varme vand, der hvirvler omkring os.

Det inkluderer de cirka 100 mg afføring, der normalt er at finde mellem vores baller.

Kort og godt betyder dét, at vi sandsynligvis indånder eller sluger vores spa-venners bakterier, virusser og svampe, mens vi slapper af i det varme vand.

Jo flere personer, der er i spabadet, desto højere stiger niveauet af afføring og sved i vandet (og urin, hvis nogen har sjat-tisset). Disse kropslige aflejringer kan bakterierne bruge som direkte næringsstoffer.

Fordi ejerne af spabade, jacuzzier og hot tubs kun rådes til at skifte vandet cirka hver tredje måned, vil bakterieforekomsten vokse.

Af mikrobiologiske årsager har de fleste hot tubs, der recirkulerer vandet, mikrobe-fjernende filtre, og vandet behandles med mikrobicider (som dræber bakterier) som eksempelvis klor, brom eller andre desinfektionsmidler for at styre forekomsten af bakterier.

Sådanne kemikalier er giftige og forårsager hud- og øjenirritation. Det er grunden til, at spabadebrugere rådes til at gå i bad efter badet (mens resten er årsagen til, at de også bør gå i bad før).

Især gravide og børn skal være forsigtige

Temperaturen på vandet i en hot tub (omkring 40 °C) kan også forårsage potentielt alvorlige helbredsproblemer som overophedning af vores kropskerne, hvilket kan føre til besvimelse eller endda tab af bevidsthed og potentielt drukneulykker.

Det er især tilfældet for gravide og børn, samt personer med underliggende helbredstilstande, som altid bør tjekke med deres praktiserende læge, før de bruger et spabad.

Derfor anbefaler man, at de fleste sessioner ikke varer længere end omkring 15 minutter, og at de overvåges.

Beskidt eller decideret ulækkert?

Selvom ens eget personlige spabad kan være relativt sikkert fra en mikrobiologisk synsvinkel, kan en offentlig hot tub (på hotel eller spa) potentielt have et meget højt indhold af infektionsfremkaldende bakterier, især hvis vandet genbruges.

Det grundlæggende problem er, at retningslinjer for personlig hygiejne ikke bliver overholdt samt utilstrækkelig vedligeholdelse af vandbehandlingen.

Forkert vedligeholdte offentlige spabade kan føre til udbrud af infektioner fra menneske-associerede bakterier, som overlever godt i vand.

Det er blandt andet E.coli, Staphylococcus aureus, Pseudomonas aeruginosa og Legionella pneumoniae.

Disse hottub-patogener kan forårsage tarminfektioner, diarré, blodforgiftning, hudinfektioner, urinvejsinfektioner og luftvejsinfektioner, blandt andet legionærsyge.

Tegn på et bakteriefyldt spabad

Legionella-bakterier findes især i vanddråberne i spabadets damp, og indånding af den forurenede damp kan føre til udvikling af livstruende lungebetændelse.

Faktisk er infektionsrisikoen fra hot tubs så stor, at den amerikanske sundhedsmyndighed Centers for Disease Control, har udgivet officielle råd om, hvordan man kan afværge dette.

Så er der en måde at afgøre, om det er sikkert eller ej, hvis vi nu stadig har lyst til at synke ned i et varmt spabad?

Der er visse tydelige tegn på et bakteriefyldt spabad. Når urin og andre kropsvæsker, som eksempelvis sved, blandes med klor, der bruges til at desinficere vand i spabadet, skaber det en irritationskilde, et skarpt kemikalie kaldet kloramin, som er dét, der forårsager ømme øjne, når du svømmer i offentlige svømmehaller.

Lugt kan afsløre bakterier

Jo flere badende, der efterlader deres kropsvæsker, desto stærkere er lugten af chloramin (som lugter lidt af klorin), og jo større er sandsynligheden for, at spaet eller hotellets spabad har et lavt niveau af desinfektionsmiddel og et højt niveau af bakterier.

Så hvis boblebadet lugter kraftigt, er det sandsynligt, at det kan være usikkert at bruge – også selvom vandet ser rent og klart ud, selvom det også er værd at bemærke, at vandet bliver mere grumset, desto længere man ikke tilsætter kemikalier.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.