5 fakta om rusmidlet GHB, der udløser vold og bruges til drugging

»Når vi ser på, hvilke patienter der ofte reagerer med vold og ødelægger møbler eller udstyr på hospitalerne, er det især patienter, der er påvirket af GHB.«

Lars Gaardhøj, der er regionsrådsformand i Hovedstaden, siger til Videnskab.dk, at han er stærkt bekymret over, at et bestemt stof udsætter hans medarbejdere for et stigende antal voldelige episoder på Region Hovedstadens hospitaler.

GHB - også kaldet 'fantasy' - er mest forbundet med klubmiljøer og euforiske oplevelser, men også med drug rapes.

I sommer anmeldte 145 franskmænd efter en landsdækkende musikfestival, at de var blevet stukket med sprøjter. Størstedelen var unge kvinder. Igen er det stoffet GHB, der har været i spil.

Men hvad er GBH eller 'fantasy', og hvorfor er det så farligt?

Her får du fem fakta:

1. Hvordan virker stoffet?

I hjernen er der forskellige signalstoffer, som hjælper cellerne med at sende beskeder til hinanden. De kaldes neurotransmittere. Nogle gør os mere vågne, glade eller aktive, mens andre virker beroligende. Det mest almindelige beroligende signalstof i hjernen hedder GABA, og det kemiske stof GHB ligner GABA og påvirker de samme områder i hjernen.

GHB har bruges ikke kun som euforiserende stof, men også som medicin, bedøvelsesmiddel og til behandling af narkolepsi. Men udenfor sundhedsvæsenet det et rusmiddel og ulovligt i mange lande, herunder Danmark.

2. Er det ligesom at drikke alkohol?

Tager man GHB træder bekymringer og usikkerheder i baggrunden. Mange oplever, at de bliver mere afslappede, åbne og sociale. Det kan føre til, at man bliver mere flirtende eller udadvendt, og for nogle kan sexlysten også stige, fortæller lektor Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

»Effekten kan føles forskellig fra person til person, men generelt kan man sige, at i små doser kan GHB nedsætte angst og andre følelsesmæssige hæmninger.«

På den måde minder effekten lidt om alkohol. Man kan føle sig mere fri og afslappet, som om de indre stopklodser bliver fjernet. Konsekvensen er, at det er sværere at tænke klart og vurdere situationer fornuftigt.

3. Bliver stoffet brugt til drugging?

»For meget af GHB kan gøre dig sløv eller bevidstløs,« siger Charlotte Uggerhøj Andersen, klinisk lektor på Institut for Retsmedicin og speciallæge i klinisk farmakologi, som sammen med sine kolleger har lavet et forsøg med 15 raske forsøgspersoner, der aldrig havde prøvet GHB før.

»Inden for 10-15 minutter blev de meget trætte, nogle blev svimle, og de fleste ville bare lægge sig og sove,« forklarer hun.

Foruden træthed kan stoffet give kortvarig muskelslaphed og hukommelsestab. Efter omkring fire timer var der ikke længere målbare spor af stoffet i deltagernes kroppe.

Netop denne kombination af kraftig virkning og hurtig nedbrydning gør GHB særligt problematisk, forklarer Charlotte Andersen.

»Det gør det desværre velegnet til overgreb.«

Et dansk studie fra 2023 viser, at stoffet var blandt de 25 hyppigst påviste stoffer i politianmeldte sager om seksuelle overgreb i Østdanmark fra 2015 til 2022.

Det, der gør GHB så farligt i disse sammenhænge, er, at stoffet både hæmmer kroppens evne til at reagere og sindets evne til at huske. På meget kort tid kan den, der har fået GHB i sin drink, blive søvnig, forvirret og ude af stand til at modstå eller sige fra.

Når stoffet samtidig giver hukommelsestab, betyder det, at ofret måske ikke kan huske, hvad der er sket – eller overhovedet opdage, at der har fundet et overgreb sted. Hvis offeret først anmelder hændelsen dagen efter, vil der sandsynligvis ikke være spor af stoffet i blodprøven.

Uden konkrete beviser og en klar erindring om, hvad der er foregået, bliver det både svært at anmelde og næsten umuligt for politiet at efterforske sagen.

4. Kan man blive voldelig af GHB?

I nattelivet er det umuligt at vide, præcis hvad man får, eller hvor stærkt det er. Særligt farligt bliver det, når GHB kombineres med alkohol eller andre stoffer. Kroppen reagerer ofte voldsomt og uforudsigeligt, når man blander rusmidler, og risikoen for en overdosis stiger markant.

Ifølge lektor Morten Hesse fra Center for Rusmiddelforskning er grænsen mellem en rus og en overdosis meget lille. Symptomer på forgiftning kan være træthed, kramper, angst, aggressiv adfærd og hallucinationer.

GHB ophobes i kroppen. Tager man det gentagne gange i løbet af en aften, kan virkningen bygge sig op, uden man mærker det – indtil det pludselig bliver for meget.

»Samtidig kan man aldrig være sikker på, hvad man får. Nogle blandinger af GHB er langt stærkere end andre, og det gør det næsten umuligt at dosere rigtigt,« siger lektor Morten Hesse.

5. Hvordan stopper man med GHB?

GHB er stærkt vanedannende, og nogle udvikler et så voldsomt misbrug, at de føler sig nødt til at tage det hver eller hver anden time døgnet rundt for at undgå voldsomme abstinenser.

Abstinenserne er så alvorlige, at afrusning i nogle tilfælde kræver fuld bedøvelse. Ifølge Morten Hesse fordi kroppen ellers går i en slags choktilstand.

Han sammenligner det med at køre bil.

»At tage GHB svarer til at slippe bremsen og lade kroppen synke helt ned i afslapning. Men hvis man så stopper fra den ene dag til den anden, er det som at træde alt for hårdt på bremsen. Kroppen kan ikke følge med, og det kan i værste fald være livsfarligt.«