3 nye teknologier, der kan revolutionere diabetesbehandling

Mere end 360 tusinde danskere og over 800 millioner verdensborgere lever med diabetes. To tal, der stiger år efter år.

For samfundet er det dyrt.

For den enkelte betyder det en stressende, konstant overvågning af blodsukkerniveauer for at undgå svimmelhed, besvimelse og i værste fald død.

Og så er der følgesygdommene: Mange diabetes-patienter får også hjerte-kar-sygdomme, nyresvigt, synstab og nerveproblemer. Kort sagt et dårligere liv og en tidligere død.

Men midt i denne sundhedskrise er der også håb i form af ny avanceret teknologi og kunstig intelligens.

Vi forsker i, hvordan diabetesteknologi og brugen af AI kan gøre behandlingen af diabetes mere personlig og effektiv.

Vi ser også på, hvordan det kan hjælpe den enkelte patient med at forstå sin sygdom bedre og få mere kontrol over sin hverdag med diabetes.

Her giver vi en introduktion til nogle af de mest lovende nye teknologier og hjælpemidler, der er under udvikling og om få år kan være på vej ud til diabetespatienter.

Katrines diabetes kræver konstant opmærksomhed

Traditionelt kræver diabetesbehandling meget af patienterne.

Et fiktivt eksempel: Katrine er 38 år og har type 1-diabetes. Hver dag skal hun måle sit blodsukker flere gange, tælle kulhydrater i måltider og tage stilling til, hvor meget insulin hun skal tage.

Hun skal samtidig forsøge at forudsige, hvordan hendes krop reagerer på motion, stress, sygdom eller en uregelmæssig døgnrytme.

Det kræver viden, tid og konstant opmærksomhed. Denne byrde kan og bør lettes med teknologi og AI-baserede løsninger.

Tre lovende teknologier på vej

På Institut for Medicin og Sundhedsteknologi ved Aalborg Universitet samarbejder vi forskere, læger og studerende fra uddannelsen Civilingeniør i Sundhedsteknologi på at udvikle og teste nye teknologier til diabetesbehandling.

Her er tre af dem, vi er i gang med at udvikle og afprøve:

1. Bedre indsigt i egne data

Ny teknologi, eksempelvis kontinuerlige blodsukkermålere (CGM), aktivitetsmålere og smarte insulinpenne, kan hjælpe personer med type 2-diabetes til at få mere stabile blodsukkerniveauer.

Det viser et stort forskningsprojekt, vi har lavet i samarbejde med Steno Diabetes Center Nordjylland.

Når en patient får indsigt i sine egne data og mulighed for at diskutere dem med en læge eller sygeplejerske, eksempelvis hvordan ens blodsukker reagerer på bestemte måltider eller motion, bliver det lettere at forstå sygdommen og tage bedre beslutninger i hverdagen.

Samtidig kan sundhedspersonalet tilbyde en mere skræddersyet behandling, i tæt samarbejde med patienten. Disse positive resultater fra forskningsprojektet kan bane vejen for, at denne teknologi bliver en del af den gængse behandling for personer med diabetes.

2. Mere individuel behandling

Vi forsker også i, hvordan AI kan bruges til at finde mønstre i patienters data. Det kan også gøre behandlingen endnu mere individuel.

For eksempel kunne Katrine med type 1-diabetes få analyseret sine blodsukkermålinger, aktivitetsniveau og medicinindtag. AI’en kan så opdage, at hendes blodsukker ofte svinger meget om eftermiddagen og foreslå, at hun ændrer tidspunktet for sin medicin for at undgå de store udsving.

3. Advarsler før problemet opstår

Vi arbejder også på at bruge AI til at forudsige, hvornår blodsukkeret er på vej til at blive for højt eller for lavt. Det giver mulighed for at sende advarsler, før kroppen reagerer, og det bliver et problem.

For diabetes-ramte betyder det færre ubehagelige episoder, som for eksempel lavt blodsukker, der kan give svimmelhed, træthed eller i værste fald besvimelse og endda være dødeligt.

Det overordnede mål med alle tre teknologier er bedre sygdomsprognoser, færre komplikationer og en markant forbedret livskvalitet for patienterne. Og en behandling, der ikke kun virker i teorien, men som passer til det faktisk levede liv.

Kunstig bugspytkirtel hjælper Katrine og andre patienter

En af de teknologier, der allerede er ankommet, er den kunstige ’bugspytskirtel’ (automated insulin delivery-teknologi (AID) i fagtermer), hvis potentiale Videnskab.dk beskrev i 2013.

Hos personer som Katrine med type 1-diabetes producerer kroppen slet ikke insulin. De celler i bugspytkirtlen, der normalt står for det, er nemlig ødelagte.

Derfor er det livsnødvendigt for hende at tage insulin flere gange om dagen for at overleve.

Den kunstige bugspytkirtel består af en kontinuerlig blodsukkermåler (CGM), en insulinpumpe og en AI-algoritme, der automatisk justerer insulinleveringen baseret på patientens blodsukkerniveau.

Teknologien efterligner den naturlige funktion af en bugspytkirtel. Dét muliggør, at Katrine og andre kan leve et mere ubesværet liv uden konstant at skulle overvåge og justere deres insulin.

Siden 2013-artiklen er teknologien blevet så god, at flere systemer findes på markedet. Internationale studier har vist, at denne behandlingsform er både effektiv og sikker for patienterne.

Kan sætte ind, før diabetes opstår

AI kan altså hjælpe med at realtidsstyre blodsukkerniveauet. Men det stopper ikke der. AI kan også revolutionere den måde, vi forstår og behandler diabetes på et mere fundamentalt niveau.

Hvem er i særlig risiko for at udvikle diabetes? Hvor tæt er Maja, Søren og Nadine på at blive diabetes-patient? Dé spørgsmål har vi svært ved at svare på i dag.

Genetiske analyser, adfærdsanalyser og analyse af sundhedsdata udført ved hjælp af AI kan identificere individuelle risikofaktorer og forudsige, hvem der udvikler diabetes.

For eksempel har forskere fra Hebrew University of Jerusalem vist, at man kan forudsige, hvilke individer der udvikler type 2-diabetes ved at analysere blodprøver fra 852.454 personer med forstadier til diabetes.

Dermed kan vi sætte ind med behandling og livsstilændringer, før sygdommen opstår.

AI har også potentiale til at hjælpe med at forudsige, hvilke behandlinger der vil være mest effektive for den enkelte patient.

I vores forskningsgruppe har vi undersøgt, hvordan et AI-baseret værktøj kan hjælpe lægerne med at finde den rigtige insulindosis til den enkelte patient.

Dét åbner døren for personlig medicin, hvor behandlingen skræddersys til patientens biologi og adfærd.

Flere barrierer og svære spørgsmål

Mange videnskabelige studier viser det store potentiale ved at bruge AI mod diabetes. Men vi mangler stadig at se det blive en fast del af den kliniske hverdag.

Implementeringen går langsomt – og her er der både praktiske, teknologiske og politiske barrierer, der skal overvindes, før det for alvor kan komme patienterne til gavn.

Én af barriererne handler om dataetik, sikkerhed, privatliv og lighed.

For hvem ejer patienternes sundhedsdata? Hvordan sikrer vi, at AI-modellerne er retfærdige frem for at forstærke eksisterende uligheder i sundhedssystemet? Hvordan deler vi data på en forsvarlig måde?

Og hvordan sikrer vi, at personalet ser AI som en hjælp frem for en trussel?

Svarene på de spørgsmål er vigtige og komplekse, men også for omfattende at komme ind på her.

En hverdag med mere frihed og færre bekymringer

Teknologi (smarte insulinpenne, blodsukkermålere m.v.) og AI har potentiale til at revolutionere diabetesbehandlingen, men vi er stadig kun i begyndelsen.

Med fortsat forskning og innovation ser vi måske om få år en verden, hvor mennesker som Katrine ikke længere behøver at bekymre sig om deres blodsukker – fordi teknologien gør det for dem.

Hvor diabetes ikke længere er en livslang byrde, men er til at håndtere. Hvor AI er en usynlig, livsændrende hjælper, der giver patienter mere frihed og færre bekymringer.

Med teknologiens hjælp kan diabetes og andre kroniske sygdomme indenfor få år være langt lettere at leve med.

Interesseerklæring

Simon har modtaget forskningsstøtte fra i-SENS inc. (Sydkorea) og konsulentbidrag fra Roche Diagnostics (Schweiz) – begge firmaer, som udvikler og sælger sundhedsteknologi, der benyttes i behandlingen af diabetes.

Morten er ansat i og har aktier i Novo Nordisk A/S. Ingen af de nævnte firmaer har haft indflydelse på indholdet af denne artikel, og artiklen er udtryk for egne holdninger og vurderinger.