T. Rex havde Jordens vildeste bid
Kilde: 
29 februar 2012

Tyrannosaurus rex kunne udrette det mest kraftfulde bid fra en skabning, der nogensinde har gået på Jorden, skriver bbc.co.uk.

Tidligere skøn over det forhistoriske rovdyrs bid foreslog, at det var langt mere beskedent – at det kunne sammenlignes med bidet hos moderne rovdyr som for eksempel en alligatorer.

Men det ændrer en ny måling på. Den er baseret på en laserscanning af e T. rex kranium, som viste, at kæmpeøglens bid svarede til tre tons - altså vægten på en elefant.

»Vi digitaliseret kraniet med en laser scanner, så vi havde en 3-D model af kraniet på vores computer. Så kunne vi kortlægge, hvordan musklerne sad fast på kraniet,« siger Dr. Karl Bates fra biomekanik laboratorium på University of Liverpool, som ledede forskningen.

Forskerne gengav så den fulde kraft af en bid ved at simulere, at musklerne trake sig fuldt ud – hvorefter de lod de digitale kæber snappe sammen.

»De simulerede muskler lukkede kæben, som det ville være sket i virkeligheden. Vi målte derefter kraften, når tænderne ramte hinanden, « forklarer Dr. Bates.

De maksimale kræftervar mellem 30.000 og 60.000 Newton. Tidligere undersøgelser havde anslået, at T. rex’s bid havde en kraft på 8,000-13,000 Newton.

Resultaterne er offentliggjort i tidsskriftet Biology Letters.

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.