Kan man omvende en bøsse med elektroder i hjernen?
FORUNDERLIGE FORSØG: Psykiateren Robert Heath var overbevist om, at psykiske sygdomme kunne helbredes ved at påvirke hjernecentre med strøm. Han mente endda, at en bøsse kunne gøres heteroseksuel med metoden.

Elektroderne blev sat ind ved septum (lyseblå), der er en central del af hjernens belønningscenter. (Ill.: lecerveau.mcgill.ca.)

Elektroderne blev sat ind ved septum (lyseblå), der er en central del af hjernens belønningscenter. (Ill.: lecerveau.mcgill.ca.)

Homoseksualitet er en sygdom, der kan og bør behandles. Det har langt op i moderne tid været holdningen i dele af sundhedssystemet, hvilket et uhyre kontroversielt forsøg fra starten af 1970'erne vidner om.

Den amerikanske psykiater Robert Galbraith Heath fra Tulane University havde hørt om forsøg, hvor rotters nydelsescenter i hjernen blev stimuleret med strøm fra elektroder. Når rotterne selv fik lov til at aktivere hjernecenteret, var de så vilde med det, at de blev ved og ved uden ophør - alt andet blev ligegyldigt for dem, inklusive at få noget at spise og drikke.

Robert Heath tænkte, at så stærk en stimulering kunne bruges i den psykiatriske behandling - herunder behandlingen af homoseksuelle. Han fandt en passende forsøgsperson i form af en 24-årig mand, der fik implanteret elektroder i hjernen.

B-19 skulle omvendes

Manden var åbenlyst homoseksuel og fandt tanken om at have heteroseksuel sex frastødende. Han led i øvrigt også af epilepsi, var stærkt deprimeret, selvmordstruet og afhængig af narkotika.

Forskerne havde fundet ud af, at et område kaldet septum dybt inde i hjernen er en vigtig del af hjernens belønningscenter. Elektrisk stimulering af dette område fik forsøgspersonerne til at føle sig rigtig dejligt til mode.

Robert Heath ville finde ud af, om stimulering af septum kunne anvendes til at få en åbent homoseksuel mand som B-19, som den stakkels forsøgsperson blev kaldt, til at opføre sig heteroseksuelt.

Intens nydelse hvert 7. sekund

Fakta

I USA stod homoseksualitet på den officielle liste over psykiske sygdomme frem til 1973.

I Danmark blev homoseksualitet først fjernet fra Sundhedsstyrelsens liste over psykiske sygdomme i 1981.

Elektroderne i hjernen på B-19 blev forbundet til en boks med knapper, som manden selv kunne aktivere, når han havde lyst. Og det havde han tit.

Han fik lov til at styre apparatet i tre timer i gangen, og på den tid kunne han nå at give sig selv små stød i hjernen op til 1.500 gange, altså en gang hvert 7. sekund. Han protesterede voldsomt, hver gang forskerne ville tage boksen fra ham.

Manden kunne berette, at hjernestimuleringen gav ham en følelse af nydelse, varme, selvsikkerhed, eufori og ikke mindst liderlighed - han fik lyst til at onanere.

Onani til hetero-pornofilm

Så var spørgsmålet, om den seksuelle lyst, der blev fremprovokeret af hjernestimuleringen, også var til stede i heteroseksuelle sammenhænge.

Noget tydede på det. I hvert fald blev B-19 sat til at se en pornofilm, hvor en mand og en kvinde gik til den, og han havde ingen problemer med at få rejsning og tilfredsstille sig selv.

Elektroderne havde øjensynligt gjort manden mere interesseret i heteroseksuel sex.

Sex med en luder i videnskabens navn

Robert Heath eksperimenterede ivrigt på mentalt syge mennesker. En del af eksperimenterne kan kun karakteriseres som uetiske. (Foto: Tulane University.)

Men Robert Heath gik et skridt videre. Han hyrede en 21-årig kvindelig prostitueret til at have sex med B-19 i laboratoriet for 50 dollar.

Den stakkels mand var noget modvillig til at starte med, og der gik lang tid, før han - udstyret med sine elektroder i hjernen forbundet til boksen via en forlængerledning, der sikrede ham større bevægelsesfrihed under akten - fik gennemført et samleje, der førte til udløsning.

I Robert Heaths øjne var eksperimentet en succes. Den homoseksuelle mand var gjort heteroseksuel ved hjælp af elektrisk hjernestimulering.

Dyb hjernestimulering vinder frem

I dag vil de fleste vil nok mene, at eksperimentet var uetisk og ret uhyggeligt. Men i det mindste har Robert Heaths banebrydende forsøg også ført noget godt med sig. De åbnede trods alt for at behandle neurologiske sygdomme på en helt ny måde.

Deep brain stimulation - dyb hjernestimulering - hvor elektroder dybt inde i hjernen påvirker bestemte hjernecentre, er nu en anerkendt metode til behandling af Parkinsons sygdom og dystoni (ufrivillige spændinger i musklerne).

På forsøgsbasis vinder metoden også frem til behandling af andre neurologiske sygdomme som epilepsi, tvangstanker og depression

Man skal ikke tro, man skal vide! Og hvordan finder man så ud af det, man ikke ved? Man laver selvfølgelig et forsøg.

Eksperimentet er helt centralt i videnskaben. Det er ikke nok at have en teori, man skal kunne bakke teorien op eksperimentelt - man skal vise, at den stemmer overens med de ting, man observerer i den virkelige verden.

Ind imellem støder man på eksperimenter, som lyder ret langt ude - mærkelige forsøg, hvor man næsten tror, det er løgn.

Dette er den 15. artikel i serien om sådanne opsigtsvækkende eksperimenter. Vi vil både præsentere nye og historiske forsøg, som på en eller anden vis er forunderlige - og ind imellem bare for underlige.
 

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om astronautens foto af polarlys, som du kan se herunder.


Det sker