Der er håb forude for mennesker, der lider af langvarige, svære depressioner. En stor del af disse meget hårdt ramte patienter kan nemlig helbredes med elektroder, der opereres ind i hjernen på dem.
Danske forskere er med helt fremme på området for deep brain stimulation, som behandlingen hedder på engelsk. Og allerede til næste år vil de første danskere med svær depression måske kunne behandles med metoden.
»Vi håber at kunne få finansieret behandlingen og starte med den i 2010,« siger Jens Christian H. Sørensen, der er professor i neurokirurgi og ledende overlæge på Århus Universitetshospital, til videnskab.dk.
Halvdelen får det markant bedre
Målgruppen for den nye behandling mod meget svære depressioner er patienter, der ikke reagerer på andre behandlinger - mennesker, for hvem hverken psykoterapi, medicin eller elektrochok virker.
De første udenlandske forsøg har vist ganske gode resultater. Senest har læger fra universitetsklinikkerne i Bonn og Köln meddelt, at halvdelen af en gruppe på 10 alvorligt depressive patienter har fået det markant bedre, efter at de fik opereret elektroder ind i hjernen. Resultatet bliver offentliggjort i tidsskriftet Biological Psychiatry.
\ Fakta
EN PACEMAKER TIL HJERNEN
Når personer skal behandles med deep brain stimulation, bores der et lille hul i kraniet, og et par tynde kabler med fire elektroder for enden føres ind til det område i hjernen, der skal stimuleres. Patienten bærer en lille computer, der via elektroderne sender elektriske signaler til hjernen.
Lægerne kan kontrollere, hvilke af elektroderne, der skal aktiveres, og hvordan de elektriske signaler skal udformes. For eksempel kan signaler med forskellige frekvenser give forskellige virkninger.
Behandlingen har sjældent store bivirkninger, og hvis den ikke virker, kan kablerne med elektroderne blot fjernes igen.
I det tyske forsøg stimulerede elektroderne et område kaldet nucleus accumbens, der sidder et godt stykke inde i den forreste del af hjernen. Dette hjernecenter er en vigtig del af hjernens belønningssystem.
»Vores undersøgelse viser, at stimulering dybt i hjernen kan hjælpe nogle af de patienter, der lider af ekstremt svære depressioner,« fortæller professor Thomas E. Schläpfer fra universitetsklinikken i Bonn i en pressemeddelelse. »Og det gælder også for tilfælde, hvor ingen anden behandlingsmetode har virket.«
Forsøg med forskellige hjerneområder
Det lyder jo godt, men Jens Christian Sørensen er faktisk ikke voldsomt imponeret over de tyske resultater. Han beretter, at canadiske forsøg foretaget af universitetet i Toronto har vist endnu bedre resultater. Derfor vil den danske behandling være baseret på den canadiske metode.
Lægerne er nemlig ikke helt enige om, hvilket område i hjernen, det bedst kan betale sig at påvirke med elektriske signaler, når det gælder om at behandle svære depressioner.
Mens tyskerne satser på nucleus accumbens, tror canadierne og danskerne mere på et helt andet område, der kaldes Brodmann 25. Det ligger lige under hjernebjælken, mellem pandelapperne. »Det er det område, hvor man har set en overaktivitet ved svær depression,« siger Jens Christian Sørensen.
Hjernecenter for triste tanker lyser op
\ Fakta
LÆS OGSÅ
Tema: Hjernen
»Omkring to tredjedele af de patienter, der stimuleres i Brodmann 25, får det bedre. Og deraf bliver en tredjedel normale - deres depression forsvinder. Og de data kan de ikke hamle op med i Tyskland,« fortsætter han. »Efter min mening er nucleus accumbens lidt af en rodekasse at stimulere i. Og der er ikke særlig gode PET-data, der retfærdiggør, hvorfor man skal stimulere her,« siger han og refererer til hjerneskanninger, hvor man kan se, hvor der er mest aktivitet i hjernen.
Og Brodmann 25 aktiveres ikke kun hos depressive. »Man kan faktisk se det hos normale forsøgspersoner, hvis man beder dem om at læse en sørgelig tekst. Så lyser dette område op på hjerneskanninger. Så det er altså relateret til en depressiv eller melankolsk tilstand,« fortæller Jens Christian Sørensen.
Det var således via hjerneskanninger, de canadiske forskere først fik ideen til at bruge elektroder til at dæmpe aktiviteten i Brodmann 25 og dermed lette depressioner.
Og nu er forskerne nået så langt, at de ikke længere er i tvivl om, at behandlingen virker og vil kunne bruges til at forbedre livskvaliteten for mange dybt depressive patienter fremover.
\ Flere sygdomme kan behandles
Der er ingen tvivl om, at man kommer til at høre meget mere om deep brain stimulation i fremtiden. Metoden kan nemlig ikke kun bruges til behandling af depression.
Allerede nu får patienter med Parkinsons Sygdom indopereret elektroder i hjernen helt rutinemæssigt, for symptomerne på sygdommen dæmpes, hvis man dæmper aktiviteten i et særligt hjerneområde - nemlig nucleus subthalamicus, der er med til at styre bevægelser.
Der er også forsøg med deep brain stimulation som behandling af andre neurologiske sygdomme, for eksempel epilepsi og tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Og der er endda forskere, der prøver at behandle livstruende fedme med metoden.
