Da Finsen så lyset og fik Nobelprisen for det
PORTRÆT. Den dansk-færøske læge Niels Finsen blev i 1903 beæret med Nobelprisen i medicin - den første til en dansker. Finsen blev hyldet og glorificeret for sine lysbehandlinger af især hudsygdomme. Men egentlig forsker blev han aldrig.
Finsens Medicinske Lysinstitut nobel

Niels Finsen oprettede i 1896 Finsens Medicinske Lysinstitut. På lysinstituttet benyttede man strålebehandling til at behandle hudtuberkulose. (Foto: Wikimedia Commons)

Niels Finsen oprettede i 1896 Finsens Medicinske Lysinstitut. På lysinstituttet benyttede man strålebehandling til at behandle hudtuberkulose. (Foto: Wikimedia Commons)

Utallige københavnere har passeret det store monument på hjørnet af Tagensvej og Blegdamsvej lige ved Rigshospitalet. Nogle synes om det, andre ikke, og andre igen haster blot forbi.

Statuen af tre nøgne mennesker, en mand og to kvinder, der svulstigt strækker sig mod det livgivende sollys, stammer fra 1909 og skyldes billedhuggeren Rudolph Tegner.

’Mod Lyset’, som monumentet hedder, var en hyldest til lægen Niels Finsen, Danmarks første nobelpristager og Færøernes eneste. 

Historien kort
  • Få danske videnskabsmænd har opnået samme heltestatus som Niels Finsen. Finsen var særlig populær i den praktiske lægevidenskab.

  • Hans lysterapi, der bl.a. bestod i at benytte ultraviolette stråler til at bekæmpe hudlidelsen lupus, tiltrak patienter fra ind- og udland og hjalp en god del af dem.

  • Nobelpriskommitéen så igennem fingre med, at Finsen manglede en videnskabelig forklaring på lysets helbredende virkning.

Da Finsen blev tildelt den eftertragtede pris i 1903, jublede nationen. Da han døde året efter, blot 44 år gammel, begræd den tabet af en genial forsker og velgører for menneskeheden.

Sjældent er en dansk videnskabsmand blevet hyldet og glorificeret, som tilfældet var med Finsen. Men måske hans videnskabelige indsats ikke helt stod mål med den nationale heltestatus, han blev tildelt af samtiden.

En innovativ håndværker fra Nordatlanten

Niels Rydberg Finsen blev født i Tórshavn på Færøerne i 1860 og fik sin tidlige undervisning dels i færøske skoler og dels på Herlufsholm Kostskole ved Næstved.

Den nordatlantiske yngling blev student i Island, hvor han i 1881 tog sin eksamen fra Reykjaviks Lærde Skole. Han satte derefter kursen mod København for at læse medicin på universitetet.

Allerede i sin ungdom var Finsen plaget af en dengang ukendt hjerte- og lungesygdom, der viste sig at være kronisk, og som gradvist nedsatte hans arbejdsevne. Det var denne sygdom, han bukkede under for i efteråret 1904. 

I 1890 tog Finsen den medicinske embedseksamen, hvorefter han blev ansat som assistent eller ’prosektor’ i anatomi. I denne funktion, der mere var af praktisk end videnskabelig art, viste han sig som en kompetent og innovativ anatomisk håndværker.

Hans tekniske snilde resulterede i flere medicinske opfindelser: Blandt andet af en særlig dissektionskniv og et holdbart blodpræparat til anæmiske patienter.

Men først i 1893 så Finsen lyset.

Det helbredende lys

I slutningen af 1800-tallet havde flere læger undersøgt de virkninger, lyset har på huden. Det var i fortsættelse af disse undersøgelser, at Finsen i 1893 startede de forsøg, der snart skulle føre til en egentlig lysterapi.

niels finsen nobel

Den færørske læge Niels Finsen blev allerede som 23-årig angrebet af en kronisk hjerte- og leversygdom, som tog livet af ham, da han var bare 44 år. (Foto: Wikimedia Commons)

Hans første undersøgelser vedrørte dog ikke lysets gavnlige virkninger men tværtimod de skadelige, idet de omhandlede de ultraviolette strålers fremkaldelse af rødmen og forbrændinger på huden.

De ultraviolette stråler fra solen var blevet påvist i starten af 1800-tallet. De blev ofte omtalt som ’kemiske stråler’ på grund af deres evne til at fremkalde kemiske virkninger, sådan som det foregår ved fotografering.

I 1890’erne var de ikke blot knyttet til solen, men også til de kulbuelamper, der var den første form for elektrisk belysning, og som netop da blev almindelige i København og flere købstæder. Finsen var fascineret af den nye teknologi og dens muligheder.

I en artikel fra 1893 argumenterede Finsen for, at visse alvorlige betændelser af huden, som følger af koppesygdommen, skyldtes lysets ultraviolette eller kemiske stråler.

Patienter burde derfor afskærmes fra disse stråler, hvilket kunne ske ved, at patientstuerne blev forsynet med rødt vinduesglas.

Finsen var klar over, at den ultraviolette del af lyset også har gavnlige virkninger, der kan benyttes i sygdomsbekæmpelse.

Ud fra målinger af blodets indhold af hæmoglobin ved forskellig påvirkning af lys sluttede han, at strålerne kunne stimulere nervesystemet og derigennem alle kroppens vitale funktioner. 

Portrætter af danske nobelpristagere

Videnskabshistoriker Helge Kragh skriver de kommende lørdage en række portrætter af kendte og knap så kendte danske forskere, som har udført uovertruffen grundforskning og er blevet belønnet med nobelprisen for det. 

Læs tidligere portrætter i serien om Henrik DamNiels BohrAage Bohr & Ben Mottelson samt Jens Christian Skou.

Læs med hver lørdag, hvor du de næste lørdage kan møde August Krogh, N. K. Jerne, Johannes Fibiger. 

Hvad der præcist skete, når huden blev udsat for lys, kunne Finsen ikke sige, og det interesserede ham heller ikke synderligt.

Det væsentlige var, at især det ultraviolette lys syntes at være en effektiv behandlingsform mod visse hudsygdomme.

Den vigtigste og mest frygtede af disse var den hudtuberkulose, som lægerne betegnede som ’lupus vulgaris’.

Finsen kurerer lupus

Lupus vulgaris eller blot lupus var dengang en alvorlig lidelse, idet den ofte vansirede ansigtet i en sådan grad, at den angrebne blev socialt udstødt.

Man havde gennem lang tid søgt at helbrede sygdommen - blandt andet ved drastiske kirurgiske indgreb - men det hjalp ikke. Det var her, at Finsen og hans lysbehandling gjorde en forskel.

Finsens metode var i og for sig simpel, idet den bestod i langvarig bestråling af den angrebne hud med ultraviolet lys stammende fra en kulbuelampe.

For at fokusere lyset og dermed forstærke dets virkning, byggede Finsen selv en stor samlelinse. Med et sådant apparat kunne han i 1896 meddele, at han havde helbredt sin første patient for lupus på kinden.

Kort tid senere fik Finsen oprettet et særligt institut til lysbehandling med sig selv som leder. Bemærkelsesværdigt nok var der tale om en privat institution, der altså ikke hørte under universitetets rammer og ikke blev finansieret af statslige midler.

Det økonomiske grundlag blev i det væsentlige sikret gennem rundhåndede donationer fra prominente københavnere. Ikke mindst den velhavende ingeniør og industrimand Gustav A. Hagemann gav store summer.

Finsens Medicinske Lysinstitut

Det fik navnet Finsens Medicinske Lysinstitut og havde som hovedopgave at »anstille og fremme Undersøgelser over Lysets Virkninger paa de levende Organismer, hovedsageligt med det Maal for Øje at anvende Lyset i den praktiske Medicins Tjeneste«. 

Finsenscentret nobel

Finsens Medicinske Lysinstitut, det senere Finsensinstitut, lå oprindeligt på Rosenvænget. I 1981 blev instituttet sammenlagt med Rigshospitalet, hvor det i dag hedder Finsenscentret og primært beskæftiger sig med kræftbehandling. (Foto: Frederik Riise)

Instituttet blev øjeblikkeligt en succes og tiltrak snart et stort antal patienter fra såvel ind- som udland.

Internationalt vakte Finsens resultater med lysbehandling af lupuspatienter stor opmærksomhed - ikke mindst efter de blev præsenteret på den store verdensudstilling, der fandt sted i Paris i 1900. 

Selv om Finsen og hans stab af medarbejdere gjorde sig store anstrengelser for at udvikle lysmetoden til en behandling af andre sygdomme, lykkedes det ikke rigtigt. I det store og hele forblev Finsens kur med ultraviolet lys en metode til at bekæmpe lupus.

I takt med succesen voksede Finsens omdømme og berømmelse som en helteskikkelse inden for lægevidenskaben. Ganske vist var han uden for det etablerede miljø på universitetet, men det betød mindre.

Hvad skal vi med grundforskning?


Videnskab.dk sætter fokus på grundforskning.

Vi tager dig med helt ind i maskinrummet af grundforskningen og finder ud af:

  • hvad skattekronerne går til,
  • hvilke projekter der bliver lavet,
  • hvem der står bag og
  • hvad vi historisk set har fået ud af grundforskning.

Se hele temaet om grundforskning

Finsen fik aldrig skrevet en doktordisputats og blev ikke medlem af Videnskabernes Selskab. Ej heller blev han medicinsk professor, selv om han ofte blev betegnet som sådan.

Han blev godt nok ’titulær professor’ i 1900, men det var en ren hæderstitel, der ikke henviste til hverken undervisning eller forskning. Også H. C. Andersen var titulær professor. 

Fra nationalhelt til tågernes glemsel

Finsens arbejde med at anvende kortbølget lys til lupuspatienter blev af mange i samtiden set som hørende til samme kategori som de medicinske anvendelser af røntgenstråler og radioaktivitet.

Röntgen var den første modtager af prisen i fysik og allerede samme år, i 1901, blev Finsen indstillet til prisen i medicin. 

I Stockholm undrede man sig lidt over, at Finsen manglede en videnskabelig forklaring på lysets helbredende virkning, men ikke mere end at nobelkomiteen pegede på Finsen som pristager for året 1903. 

På trods af et noget mangelfuldt videnskabeligt grundlag kunne det ikke nægtes, at Finsens lysbehandling var effektiv i det mindste mod lupus og således i smuk overensstemmelse med både ånd og ord i Nobels testamente om, at en opdagelse skulle være til »menneskehedens bedste.«

Mere specifikt fik han prisen for »sine bidrag til behandlingen af sygdomme og især af lupus vulgaris ved hjælp af koncentrerede lysstråler«.

Den 29. september 1904 gik flagene i København på halv stang. Den beundrede Niels Finsen, nationens store søn, blev begravet i Marmorkirken under deltagelse af kong Christian IX, hans familie og en lang række af samfundets notabiliteter.

Det var en statsbegravelse af en genial forsker, der havde revolutioneret lægevidenskaben.

Men tidens tand er ubarmhjertig. I en international sammenhæng blev lysterapien hurtigt sat i skyggen af behandling med røntgenstråler og radioaktive præparater.

I dag er Finsens status for længst falmet, og hans nobelprisbelønnede lysbehandling fremstår ikke længere som et betydningsfuldt gennembrud. 

ForskerZonen

Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde. Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.

ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.