Pendling er et fænomen, som næsten alle kender til, for pendling er en nødvendighed, når bolig og arbejdsplads ikke ligger samme sted.

Mellem 2019 og 2020 er det sket et fald i pendlingen, som givetvis hænger sammen med, at samfundet måtte lukke ned i 2020 på grund af coronapandemien.

Faldet i det samlede antal kilometer, som der pendles i Danmark, har været på 11 procent mellem 2019 og 2020. Mens faldet på al trafik samtidig har været på ni procent - det svarer til et fald i trafikken på 3,5 km per person per dag i Danmark.  

Samhørigheden mellem bolig og arbejdssted er blevet stadig mindre de seneste år blandt andet på grund af udviklingen i transportformer.

Nu er det kun transportform og tid, der sætter grænser for afstanden mellem bolig og arbejdssted. Det er begyndt at få en vis betydning for trafikomfanget på veje og i den kollektive trafik.

Flest flytter ikke med sit arbejde – de finder hellere et nyt

Ud over distancearbejde er alternativet til lange rejser mellem bolig og arbejdssted enten at flytte arbejdsplads eller bolig.

Undersøgelser fra RUC har påvist, at det kun er et mindretal, der vælger at flytte, når der udflyttes statslige arbejdspladser fra København til andre dele af landet. Det ser ud til, at mange er mere villige til at skifte arbejdsplads end til at flytte bolig, når transporttiden bliver for stor.

Man kan spekulere over, om den øgede accept af hjemmearbejde i dag fremover vil gøre det nemmere at udflytte arbejdspladser.

Pendling har i hvert fald længe eksisteret, og her følger et par pointer om, hvor meget tid pendlere gennem tiden har brugt på at komme til og fra arbejde.

Pendlingstid er forbløffende konstant
– takket være bilen

Den gennemsnitlige pendlingstid har været opfattet som næsten konstant. Dette er for eksempel udtrykt i den såkaldte Zahavis lov. Amerikanske forskere fandt i 1970, at pendlingsrejsetiden var forbløffende konstant, når man sammenligner forskellige lande til forskellige tider.

I Danmark har den gennemsnitlige pendlingstid også været næsten konstant over lange perioder, idet det angives, at københavnerne i 1911 havde en gennemsnitlig pendlingstid hver vej på 19 minutter ligesom i 1945. På landsplan er den gennemsnitlige pendlingstid i 2002 på 21-22 minutter, viser et forskningsstudie fra DTU.

Selv med en nogenlunde konstant pendlingstid har der været en stærk vækst i den gennemsnitlige pendlingsafstand. Dette hænger naturligvis sammen med udviklingen i transportmidlerne.

Bilen er nu det dominerende transportmiddel for pendlere. 70 procent af bolig- arbejdspendlingen målt i kilometer pr. person foregår med bil og andre motorkøretøjer i 2020, mens gang udgør 4 procent, cykel 19 procent og kollektiv transport 7 procent.

Trafiktrængsel kan stjæle 83 millioner arbejdstimer per år

I en analyse fra Vejdirektoratet over trafik og trængsel i 2018, lægges der vægt på den tid, der tabes ved pendling på grund af trafiktrængsel i bilkøer. Tidstabet opgøres til 360.000 timer dagligt eller 83 millioner timer per år.

Ved at anvende en fiktiv timeløn på omkring 315,00 kroner betyder trafiktrængsel alene et samfundsmæssigt tab på 26 milliarder kroner. Hertil kommer rejsetiden uden trafiktrængsel, samt udgifter til benzin samt CO₂-udledning, der er vigtige faktorer i klimadebatten.

De samfundsmæssige tab ved trafiktrængsel bruges som argumenter for nødvendigheden af yderligere infrastrukturinvesteringer. Trafikmængden påvirkes af mange faktorer, beskæftigelse/arbejdsløshed, økonomiske kriser og nu også af pandemier.

I 2020 er den samlede trafik som nævnt faldet 9 procent i forhold til 2019 formentlig på grund af coronapandemien med nedlukningerne og hjemmearbejde. Dette fald i trafikken mindsker naturligvis forurening og klimapåvirkning.

Pendling kan være en tidsrøver og et frirum

Ud fra et familiemæssigt perspektiv begrænser pendlingstiden mulighederne for at være sammen med familien og for at deltage i sportslige, kulturelle og politiske aktiviteter.

En undersøgelse af pendlingen fra Odsherred Kommune viser, at pendlere, der bruger lang tid (½ - 1 time hver vej) deltager lidt mindre i lokale fritidsaktiviteter og i foreningslivet end de, der ikke pendler.

Traditionelt beskrives pendlingstiden som et problem - en tidsrøver, der stjæler tid fra den frie tids muligheder.

Andre opfatter pendlingstiden som et frirum - et rum, der giver mulighed for at holde pause eller et mellemrum, hvor man kan være sig selv i bilen eller toget, uden forstyrrelser, kommandoer og krav.  

Pendling kan blive en livsform – en tredje verden mellem bopælens aktiviteter og arbejdspladsens krav: Dette hvad enten pendlingstiden – mellemrummet - udnyttes til pause, hvor man er sig selv, til at løse private eller arbejdsrelaterede opgaver eller til at dyrke sociale pendlingsfællesskaber. En tredje verden, der er forskellig fra arbejdslivets og hjemmets verdener med disse verdeners krav og muligheder.

I avisdebatterne er pendlingen med biler i de hastigt voksende bilkøer eller med dårlige offentlige transportforhold ofte anset for stressende. Stress har givetvis betydning for en del pendlere, mens andre nyder mellemrummet mellem hjem og arbejde.

Mænd pendler mere end kvinder

Udviklingen i den gennemsnitlige pendlingsafstand i Danmark fremgår af Figur 1. Den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget fra 19,1 km i 2008 til 22,0 km i 2019.

Mænd pendler i gennemsnit 25,6 km og kvinder i gennemsnit 18,1 km (tal for 2019). Den procentvise forskel mellem kønnene er mindsket siden 2008, men er stadig stor. Dette hænger muligvis sammen med, at kvinder stadig er mere bundne til børneafhentning og opgaver i hjemmet end mænd.

Pendlingsafstand måles som afstanden mellem bopælens og ansættelsesstedets adresser. Uanset om en del af arbejdet udføres fra hjemmet. Pendlingsafstanden resulterer altså ikke altid i daglig trafik. (Figur: Danmarks statistik, Statistikbanken)

Det er de mandlige lønmodtagere på mellemniveau, der pendler længst med 35,3 km. De, der pendler kortest, er kvindelige selvstændige med 16,1 km og kvindelige medhjælpende ægtefæller med 15,3 km.

Region Sjællands beboere pendler længst

De beskæftigede, der bor i Region Sjælland, har den længste gennemsnitlige pendlingsafstand på 28,3 km, mens de, der bor i Region Hovedstaden, har den korteste på 15,2 km.

Den lange pendlingsafstand for de, der har bopæl i Region Sjælland, er et resultat af, at 26 procent af regionens arbejdskraft har job i Region Hovedstaden. Region Sjælland er en integreret del af det storkøbenhavnske arbejdsmarked.

I Hovedstadsregionen er det omkring 5 procent af den arbejdskraft, der bor dér, der arbejder i andre regioner. For de øvrige regioners vedkommende er det omkring 8 procent, der arbejder uden for regionen.

Kommuner, der må hente arbejdskraft til en række forskellige jobfunktioner uden for kommunen, har en masse såkaldt indpendling. Det gælder de store byområders kommuner med service, administration og uddannelser - også kaldet ’Servicedanmark’. Og det gælder kommuner med stor industribeskæftigelse, ’Produktionsdanmark’.

Kort over kommuner med nettoindpendling i 2018/2019. (Figur: Danmarks Statistik, Statistikbanken)

Vil savnet af kolleger ændre faldet i trafik og transporttid?

Samlet set må vi konstatere, at i de to seneste år er den gennemsnitlige pendlingsafstand (afstanden mellem bolig og arbejdsplads) steget, mens trafikken er faldet (en del af arbejdet udføres hjemmefra). Endelig er den gennemsnitlige daglige rejsetid også faldet, dels på grund af, at en del af arbejdet udføres hjemmefra, dels på grund af mindre trængselsproblemer og hurtigere transportmidler.

Meget kontorarbejde udføres fra bopælen. Det bliver spændende, at se om denne nye tendens til, at meget arbejde udføres fra hjemmet, vil fortsætte efter coronapandemien.

Imidlertid har en del store kontorarbejdspladser for eksempel Codan Forsikring indskrænket deres kontorarealer, da virksomhederne forudsætter, at en del af arbejdet udføres fra de ansattes bopæl.

Måske ønsket om at vende tilbage til kollegerne og det kollegiale samvær vil genskabe det tidligere mønster med at tage på arbejde næsten hver dag - hvis der ellers er en kontorplads.