Hænger hjemmearbejde og digitale møder dig ud af halsen? Eller oplever du en bedre sammenhæng mellem arbejde og privatliv, som du nødig vil undvære?

Flere undersøgelser peger på, at vi efter genåbningen fortsætter med hjemmearbejde. Men hvad er hjemmearbejdspladsens fordele og ulemper – og ikke mindst, hvordan oplever vi dem hver især?

Netop det har vi, et team på DTU Management, undersøgt i et nyt studie, hvor vi kortlægger de gode og dårlige erfaringer med hjemmearbejdet på europæisk plan.

Vi undersøger samtidig, hvordan arbejdspladser bedst sikrer høj produktivitet og trivsel på hjemmearbejdspladsen.  

Vores studie peger på seks forhold, der kan vise vejen til bedre hjemmearbejde, og er for nylig udgivet i det anerkendte sundhedsvidenskabelige tidsskrift International Journal of Environmental Research and Public Health.

Hvordan ser den gode hjemmearbejdsplads ud?

For langt de fleste var det nyt at arbejde hjemmefra tilbage i marts 2020. Men efter et år med digitale værktøjer som Zoom og Teams er disse efterhånden blevet en uundværlig del af arbejdet.

De digitale værktøjer har vist deres potentiale, og derfor arbejder virksomheder med nye måder at organisere sig på efter genåbningen. Der er fokus på flere hjemmearbejdsdage og færre fysiske kontorpladser (se for eksempel her, her og her).

Forventningen er, at det er effektivt og bidrager positivt til trivslen. Mange vil spare daglig transporttid, og virksomhederne vil mindske driftsomkostninger på kontorfaciliteter.

Samtidig fylder beretninger om udmattede og coronatrætte medarbejdere stadig mere i medierne.   

Når vi skal tilbage til vores ’rigtige’ arbejdsplads i kombination med hjemmekontoret, vil nogle glæde sig, og andre ønske at fortsætte som nu.

Det rejser naturligt en masse spørgsmål: Hvordan organiserer vi det bedst? Hvordan skaber vi den gode hjemmearbejdsplads?

Vi oplever disse fordele og ulemper ved hjemmearbejde

Vi undersøgte erfaringer med at arbejde hjemmefra under den første nedlukning fra marts til maj 2020.

Ved hjælp af spørgeskemaer i 8 europæiske lande undersøgte vi 5.748 videnmedarbejderes (administrative, rådgivende, undervisende mv.) oplevelser af at arbejde hjemme.

Vores studie viser blandt andet, at på tværs af Europa har hjemmearbejdspladsen tre tydelige fordele og tre ulemper.

Fordelene er forbedret familie-arbejdslivsbalance, mere effektivt arbejde og selvledelsen.

Blandt ulemperne nævnes mindre motion og social interaktion, mindre mening samt utilstrækkelige værktøjer (se uddybning i tabellen herunder).

Skemaet viser de fordele og ulemper, som europæiske vidensmedarbejdere har listet under forårets nedlukning. (Grafik: Thøger Junker og forfatterne baseret på Ipsen et al.)

De seks faktorer tjener som pejlemærker på vejen til det gode hjemmearbejde. Det er særlig vigtigt, når flere skal arbejde hjemmefra.

Stor forskel på vores oplevelse af hjemmearbejde

For langt de fleste var det nyt at arbejde hjemmefra. På tværs af Europa værdsatte flertallet de fordele, der fulgte med, og mange oplevede en øget produktivitet.

Der var dog også en stor andel, der ikke oplevede hjemmearbejdet helt så positivt. Oplevelserne afhænger nemlig af mange forhold, såsom eksempelvis arbejdsfunktion, alder, antallet af små børn hjemme, anciennitet og så videre.

For eksempel kan vi se, at unge i alderen 18 til 30 år scorede højest, når det gjaldt fordelen ved ’forbedret familie-arbejdslivsbalance’ sammenlignet med medarbejdere over 31 år.

På den anden side havde de unge flere problemer med ’usikkerhed i arbejdet’ sammenlignet med de ældre generationer, som opfattede ’utilstrækkelige værktøjer’ som et større problem.

Zoomer vi ind på de danske svar og sammenligner danske ledere og medarbejdere opleves hjemmearbejdspladsen meget forskelligt.

Medarbejderne oplever deres effektivitet og balancen mellem arbejde og privatliv mere positivt end ledere.

Omvendt rapporterer lederne om mindre usikkerhed i arbejdet og mindre mangel på vigtige arbejdsredskaber i forhold til medarbejderne.

290 ledere og 1.053 vidensmedarbejdere deltog i den danske del af undesøgelsen.

Et ledelsesværktøj til det gode hjemmearbejde

Det er her, de seks faktorer viser deres værdi. De giver ledere eller HR mulighed for systematisk at snakke om oplevelserne af fordele og ulemper ved hjemmearbejdet med den enkelte medarbejder.

Det giver indblik i, hvem der har gavn af at arbejde hjemmefra, og hvilke forhold i arbejdet der skal ændres på.

Forskning i hjemmearbejdspladser lister typisk en lang række fordele og ulemper i tilfældig orden og uden prioritering.

Her ser vi, at de kan koges ned til de seks centrale faktorer. Disse faktorer er en form for ’fællesnævner’ for, hvordan man oplever hjemmearbejdspladsen.

Når arbejdspladser planlægger at fortsætte med hjemmearbejdet, kan man bruge de seks faktorer til eksempelvis at fokusere indsatserne frem for at se på alle de potentielle fordele og ulemper hver for sig.

Arbejdspladserne vil også kunne følge løbende op på fordele og ulemper, både hvis de laver tiltag for at forbedre arbejdsvilkårene og ved årlige afdækninger af medarbejdernes trivsel.

Den nye viden kan også bruges som grundlag for, at arbejdspladserne kan udøve en endnu bedre distanceledelse af de hjemmearbejdende medarbejdere til gavn for både virksomhedere og ansatte.

Læs mere om vores resultater i vores videnskabelige artikler, her og her.