Forskere kortlægger seks pejlemærker til det gode hjemmearbejde
Danske forskere har undersøgt, hvad vi kan lide og ikke lide ved hjemmearbejde – og de fund kan gavne både trivslen og produktiviteten.
Hjemmearbejde-fordele-ulemper-nedlukning-covid-19-corona

En af ulemperne ved at arbejde hjemme er, at man ikke har alle de værktøjer og dokumenter til rådighed, som man normalt har på arbejdspladsen. (Foto: Shutterstock)

En af ulemperne ved at arbejde hjemme er, at man ikke har alle de værktøjer og dokumenter til rådighed, som man normalt har på arbejdspladsen. (Foto: Shutterstock)

Hænger hjemmearbejde og digitale møder dig ud af halsen? Eller oplever du en bedre sammenhæng mellem arbejde og privatliv, som du nødig vil undvære?

Flere undersøgelser peger på, at vi efter genåbningen fortsætter med hjemmearbejde. Men hvad er hjemmearbejdspladsens fordele og ulemper – og ikke mindst, hvordan oplever vi dem hver især?

Netop det har vi, et team på DTU Management, undersøgt i et nyt studie, hvor vi kortlægger de gode og dårlige erfaringer med hjemmearbejdet på europæisk plan.

Vi undersøger samtidig, hvordan arbejdspladser bedst sikrer høj produktivitet og trivsel på hjemmearbejdspladsen.  

Vores studie peger på seks forhold, der kan vise vejen til bedre hjemmearbejde, og er for nylig udgivet i det anerkendte sundhedsvidenskabelige tidsskrift International Journal of Environmental Research and Public Health.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Hvordan ser den gode hjemmearbejdsplads ud?

For langt de fleste var det nyt at arbejde hjemmefra tilbage i marts 2020. Men efter et år med digitale værktøjer som Zoom og Teams er disse efterhånden blevet en uundværlig del af arbejdet.

De digitale værktøjer har vist deres potentiale, og derfor arbejder virksomheder med nye måder at organisere sig på efter genåbningen. Der er fokus på flere hjemmearbejdsdage og færre fysiske kontorpladser (se for eksempel her, her og her).

Forventningen er, at det er effektivt og bidrager positivt til trivslen. Mange vil spare daglig transporttid, og virksomhederne vil mindske driftsomkostninger på kontorfaciliteter.

Samtidig fylder beretninger om udmattede og coronatrætte medarbejdere stadig mere i medierne.   

Når vi skal tilbage til vores ’rigtige’ arbejdsplads i kombination med hjemmekontoret, vil nogle glæde sig, og andre ønske at fortsætte som nu.

Det rejser naturligt en masse spørgsmål: Hvordan organiserer vi det bedst? Hvordan skaber vi den gode hjemmearbejdsplads?

Vi oplever disse fordele og ulemper ved hjemmearbejde

Vi undersøgte erfaringer med at arbejde hjemmefra under den første nedlukning fra marts til maj 2020.

Ved hjælp af spørgeskemaer i 8 europæiske lande undersøgte vi 5.748 videnmedarbejderes (administrative, rådgivende, undervisende mv.) oplevelser af at arbejde hjemme.

Vores studie viser blandt andet, at på tværs af Europa har hjemmearbejdspladsen tre tydelige fordele og tre ulemper.

Fordelene er forbedret familie-arbejdslivsbalance, mere effektivt arbejde og selvledelsen.

Blandt ulemperne nævnes mindre motion og social interaktion, mindre mening samt utilstrækkelige værktøjer (se uddybning i tabellen herunder).

Hjemmearbejde-fordele-ulemper-nedlukning-covid-19-corona

Skemaet viser de fordele og ulemper, som europæiske vidensmedarbejdere har listet under forårets nedlukning. (Grafik: Thøger Junker og forfatterne baseret på Ipsen et al.)

De seks faktorer tjener som pejlemærker på vejen til det gode hjemmearbejde. Det er særlig vigtigt, når flere skal arbejde hjemmefra.

Stor forskel på vores oplevelse af hjemmearbejde

For langt de fleste var det nyt at arbejde hjemmefra. På tværs af Europa værdsatte flertallet de fordele, der fulgte med, og mange oplevede en øget produktivitet.

Der var dog også en stor andel, der ikke oplevede hjemmearbejdet helt så positivt. Oplevelserne afhænger nemlig af mange forhold, såsom eksempelvis arbejdsfunktion, alder, antallet af små børn hjemme, anciennitet og så videre.

For eksempel kan vi se, at unge i alderen 18 til 30 år scorede højest, når det gjaldt fordelen ved ’forbedret familie-arbejdslivsbalance’ sammenlignet med medarbejdere over 31 år.

På den anden side havde de unge flere problemer med ’usikkerhed i arbejdet’ sammenlignet med de ældre generationer, som opfattede ’utilstrækkelige værktøjer’ som et større problem.

Zoomer vi ind på de danske svar og sammenligner danske ledere og medarbejdere opleves hjemmearbejdspladsen meget forskelligt.

Medarbejderne oplever deres effektivitet og balancen mellem arbejde og privatliv mere positivt end ledere.

Omvendt rapporterer lederne om mindre usikkerhed i arbejdet og mindre mangel på vigtige arbejdsredskaber i forhold til medarbejderne.

290 ledere og 1.053 vidensmedarbejdere deltog i den danske del af undesøgelsen.

Et ledelsesværktøj til det gode hjemmearbejde

Det er her, de seks faktorer viser deres værdi. De giver ledere eller HR mulighed for systematisk at snakke om oplevelserne af fordele og ulemper ved hjemmearbejdet med den enkelte medarbejder.

Det giver indblik i, hvem der har gavn af at arbejde hjemmefra, og hvilke forhold i arbejdet der skal ændres på.

Forskning i hjemmearbejdspladser lister typisk en lang række fordele og ulemper i tilfældig orden og uden prioritering.

Her ser vi, at de kan koges ned til de seks centrale faktorer. Disse faktorer er en form for ’fællesnævner’ for, hvordan man oplever hjemmearbejdspladsen.

Når arbejdspladser planlægger at fortsætte med hjemmearbejdet, kan man bruge de seks faktorer til eksempelvis at fokusere indsatserne frem for at se på alle de potentielle fordele og ulemper hver for sig.

Arbejdspladserne vil også kunne følge løbende op på fordele og ulemper, både hvis de laver tiltag for at forbedre arbejdsvilkårene og ved årlige afdækninger af medarbejdernes trivsel.

Den nye viden kan også bruges som grundlag for, at arbejdspladserne kan udøve en endnu bedre distanceledelse af de hjemmearbejdende medarbejdere til gavn for både virksomhedere og ansatte.

Læs mere om vores resultater i vores videnskabelige artikler, her og her.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

DOI - Digital Object Identifier

Artikler, produceret til Forskerzonen, får tildelt et DOI-nummer, som er et 'online fingeraftryk', der sikrer, at artiklerne altid kan findes, tilgås og citeres. Generelt får forskningsdata og andre forskningsobjekter typisk DOI-numre.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs her om påfugleedderkoppen, der er opkaldt efter fisken Nemo.


Det sker