Påtvungen isolation og indespærring skaber en række potentielt stressende udfordringer. Vi kan muligvis lære noget af personer, der vælger at leve under disse forhold.
På trods af det forherligede billede af livet som astronaut er isolation og indespærring forsat en udfordring for rumpiloterne over os.
Udfordringerne forbundet med isolation og indespærring er såkaldte 'red risks' ved længerevarende rummissioner, hvilket betyder, at de har ‘størst sandsynlighed for at forekomme samt have konsekvenser for helbred, ydeevne i løbet af missionen og langsigtede livskvalitet’.
Astronauterne ved godt, at deres karrierevalg betyder, at de er nødt til at leve og arbejde under isolerede og begrænsede forhold.
Der er selvfølgelig stor forskel på at vælge en karriere som astronaut og at leve med COVID-19-nedlukningens begrænsninger, men i stedet for at bagatellisere de udfordringer, vi har, kan vi bruge astronauternes oplevelser til at forbedre vores egen situation.
Sådan klarer astronauterne mosten
I løbet af corona-pandemien har astronauterne delt deres oplevelse af, hvordan de takler livet i rummet.
Peggy Whitson, Scott Kelly og Chris Hadfield fortalte, at det er vigtigt at motionere og værdsætte tid ude i naturen, også selvom det sker virtuelt.
De understregede, at det er vigtigt at forsøge at skabe mening og formål med det, der sker, samt hvad vi foretager os.
Vi skal tage os tid til sjov, til at grine samt investere tid og kræfter i sociale forhold.
Den britiske astronaut, Tim Peake, talte om vigtigheden af struktur og rutine, mens andre European Space Agency-astronauter talte om at skride til handling, hvis det begynder at gå ned ad bakke med helbredet, velværet eller de sociale relationer.
Disse råd stemmer nøje overens med forskning, der gransker, hvordan vi takler livet i isolation, som mine kolleger og jeg har arbejdet med i de seneste fem år.
Selvforvaltning
Den internationale rumstation (ISS) har sin egen Human Behaviour and Performance Competency Model (ISS HBP-model).
Før de bliver sendt ud i rummet, modtager astronauterne træning, for at sikre at de kan arbejde effektivt som en del af en indbyrdes afhængig besætning.
Én af HBP-modellens hjørnesten er selvomsorg og selvforvaltning. For astronauterne er det afgørende at være i stand til at føre tilsyn med, regulere og forvalte deres egen adfærd, helbred og ydeevne, men det kræver opmærksomhed både på sig selv og andre.
Det er til dels grunden til, at færdigheder som mindfulness, meditation samt øvelser som yoga og Tai Chi er identificeret som mulige modforanstaltninger, der lindrer de helbredsmæssige effekter forbundet med livet i rummet.
Reflekter over stresskilder
Skriverier og dagbogsoptegnelser kan også være en måde at reflektere over kilderne til stress.
Data fra bærbare enheder eller endda smartphones, som leverer detaljeret indsigt i, hvordan vi klarer os, kan øge vores evne til at tage vare på os selv.
Denne viden leverer mulighed for en fleksibel og tilpasningsdygtig respons på stress, så vi kan afværge, at problemet vokser sig større.
Astronauterne har desuden talt om at bruge forskellige coping-metoder fra afslapning og åndedrætsøvelser til mentale færdigheder som positiv omfortolkning, billedsprog, self-talk og at sætte sig selv mål.
Bekæmp monotoni
Én af de største udfordringer under nedlukningen – som også er et stort problem i ekstreme miljøer som rummet – er monotoni.
Selvom det lyder indlysende, kan det være en god strategi at dele tiden op og fokusere på, hvad der sker på mellemlangt sigt.
Astronauter taler ofte om fejringer – især om at tilbringe tid sammen i forbindelse med måltider – som en måde at gøre tiden i rummet mere interessant.
Andre foreslår nye hobbyer eller at gøre de ting, vi altid har haft et ønske om at gøre, men aldrig har haft tid til.
Det kan måske være noget intellektuelt, kunstnerisk eller noget mere useriøst, som at spille forskellige spil, især hvis vi også har børn, vi skal underholde.
\ Om Forskerzonen
Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.
Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.
Konflikter skal ikke vokse sig større
I løbet af nedlukningen opholder vi os meget tæt på de mennesker, vi bor sammen med, men ser ikke vores øvrige familie eller venner. Det skaber en række udfordringer.
En del af vores nylige forskningsarbejde ser blandt andet på kommunikation og konflikter blandt grupper af astronauter ombord på Den Internationale Rumstation.
Astronauterne, som vi interviewede, talte om ikke at lade spændinger mellem dem nå et kogepunkt og om at undlade at 'puste til ilden'.
De understregede, hvor vigtigt det er at være i stand til stille og roligt at bringe emner på banen på det rette tidspunkt, mens man udviser sensitivitet.
Hvis spændinger fører til strid, giver besætningen det almindeligvis lidt tid. Når alle har haft tid til at tænke lidt over det, som fandt sted, kan de diskutere det stille og roligt for at finde en løsning.
Sådan kan teknologien hjælpe
Digitale redskaber kan give os et system til at opretholde en form for social forbindelse med de mennesker, vi er adskilt fra.
I rummet arrangerer astronauterne private familiekonferencer, så de regelmæssigt kan tale med familie og venner.
Det kan dog være forbundet med udfordringer, som eksempelvis at styre vores forventninger. Det kan være en god ide at lave nogle regler, hvor vi tager højde for hvornår, og hvor ofte, vi kontakter vores øvrige familie, samt hvad vi forventer.
Besætningen ombord på ISS modtager pakker, som er en stor moralsk opmuntring og noget, som de ser frem til.
En mere tålelig oplevelse
Hvis du kender nogen, som har det svært, bør du måske overveje at sende en lille overraskelse med posten. Det kan have en fantastisk psykologisk effekt.
For mange af os er det en stor udfordring at leve med nedlukningens begrænsninger og isolation.
Men vi kan lære meget af et miljø, hvor isolering og indespærring er normen, som muligvis kan gøre det til en lidt mere tålelig oplevelse.
Nathan Smith modtager støtte fra Economic and Social Research Council, UK Ministry of Defence og European Space Agency. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
