Ét af de mest omstridte sundhedsmæssige spørgsmål i dag er, om man kan være overvægtig og sund.

Spørgsmålet - som nogle gange bliver formuleret  som 'fed, men fit', og som har optaget forskerne i flere årtier, har givet anledning til adskillige studier, der både understøtter og afkræfter begrebet.

Debatten kredser om, hvorvidt en fysisk aktiv overvægtig eller fed person stadig kan betragtes som metabolisk sund – det vil sige, at personen har et godt blodtryk, kolesterol- og insulin-niveau.

Jeg er sundhedsprofessionel og fedmeekspert, og mit svar på dette spørgsmål kommer ofte bag på folk: Jeg tror på, at man både kan være overvægtig og sund.

Her forklarer jeg hvorfor.

Vægt og sundhed hænger ikke altid sammen

Som jeg forklarer i min artikel om Body Mass Index (BMI), fortæller en persons vægt ikke altid den fulde historie om deres helbred.

Mens overvægt øger risikoen for en række sundhedsmæssige problemer, eksempelvis hjertesygdomme, slagtilfælde, diabetes og visse kræftformer, har mange studier vist, at risikoen for sygdom ikke er forbundet med vægt, men med kropsfedt og hvordan det er fordelt på kroppen.

Selvom BMI-beregnere er et udgangspunkt for at vurdere kropsfedt, er BMI ikke et præcist mål for sundhed, fordi det ikke medregner, hvordan fedtet er fordelt.

Meget fedt samlet om organerne øger risikoen for sygdom i forhold til kropsfedt lagret omkring hofterne.

Denne type kaldes nogle gange visceralt fedt og er en type fedt dybt inde i maven omkring de indre organer, der øger risikoen for slagtilfælde, type 2-diabetes og hjertesygdomme.

Det er også vigtigt at huske, at muskelmasse er langt mere kompakt end fedt - endnu en ting, BMI ikke kan måle.

Så selvom man ifølge BMI-beregningen er overvægtig eller ligefrem fed, men ellers er i fysisk god form, med sund kost og livsstil og med kropsfedtet lagret omkring hofterne, kan man være sundere end en person med et BMI i 'normalområdet', der ikke træner eller spiser en balanceret kost.

Vægt og kondition hænger heller ikke altid sammen

Vi er blevet vænnet til at tro, at overvægt er direkte forbundet med at være i dårlig form. 

Men det er inaktivitet, ikke vores vægt, der direkte påvirker vores fitnessniveau.

Faktisk har adskillige studier brugt træningstest til at vise, at en del overvægtige eller fede personer har et højt kardiovaskulært fitness- og styrkeniveau.

Forskellen? De var regelmæssigt fysisk aktive.

Regelmæssig motion forbedrer konditionen, uanset hvad vi vejer. 

Desværre dyrker mere end halvdelen af den australske befolkning ikke engang de 30 minutters motion, der skal til 5 dage om ugen for at forblive sunde og i live samt hjælpe med at styre vægten.

Livsstil er vigtigere end tallet på vægten

Det lyder måske indlysende, men det er en sund adfærd - ikke vægten - som gør os sunde.

Selvom det er vigtigt at forstå og håndtere forholdet mellem vores vægt og sundhed, er vi nødt til at huske på, at andre faktorer også har effekt på et godt helbred. 

Vigtigst er tilstrækkelig motion, en sund og afbalanceret kost, mindsket stress og forbedret søvnkvalitet.

Der er flere enkelte tiltag, der kan understøtte helbredet, uanset hvad man vejer. Her er nogle forslag:

1. Afvekslende motionsrutiner

Det kan ikke benægtes, at der er mange kæmpe sundhedsmæssige fordele forbundet med motion. 

Ud over øget hjertesundhed forbedrer regelmæssig aktivitet også muskelstyrken og mobiliteten, reducerer stressniveauet og fremmer søvn- og energiniveauet.

Find en motionsform, du nyder, uanset hvad det er, men sørg for at inkludere variation, da det at gøre det samme hver eneste dag er en sikker måde at gøre det kedeligt og fristende at blive liggende på sofaen, og så bliver det sværere at komme i mål.

Hvis man vælger en motionsform, man faktisk synes er sjov, er det langt mindre fristede til at blive på sofaen - men husk variation. (Foto: Shutterstock)

Det er også vigtigt at finde måder at inkorporere tilfældig aktivitet i din daglige rutine. Vores stillesiddende livsstil er bogstaveligt talt ved at slå os ihjel.

Eksperter mener, at en uges fysisk inaktivitet har de samme personlige sundhedsomkostninger som at ryge 20 cigaretter.

Mere aktivitet kan være noget så enkelt som at tage trappen i stedet for elevatoren, parkere bilen lidt længere væk fra destinationen eller slukke for robotstøvsugeren og selv gøre husarbejdet.

2. Bedre søvn

De anbefalede syv til ni timers søvn, vi har brug for hver nat, vil gavne helbredet markant. 

Den gode nyhed er, at det er nemt at forbedre søvnkvaliteten markant gennem enkle trin som understøtter god søvnhygiejne.

Start med reglen om 'intet blåt lys efter tusmørke', og sluk dine enheder tidligt for at øge kroppens udskillelse af søvnfremkaldende hormoner som melatonin.

3. Træn hjernen til at håndtere stress

Stress har en negativ effekt på vores helbred ved ofte at tilskynde til usunde kostvaner og bidrage til kroniske lidelser som forhøjet blodtryk.

Og modsat, hvad mange synes at tro, så er alkohol ikke en god måde at håndtere stress! 

Brug i stedet mere gavnlige aktiviteter for at lindre stress, som motion og meditation.

Sundere livsstilsvaner – uanset hvor meget vi vejer

Vores vægt betyder noget, når det kommer til det overordnede sundhedsniveau.

Men vægten er bare ikke det eneste, der betyder noget, og et vægttab er ikke altid nødvendigt for at ende i en defineret 'sund vægt'-kategori.

Vi bør alle stræbe efter sundere livsstilsvaner – uanset hvor meget vi vejer.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.