COVID-19: Seks måder, et længevarende tab af lugtesansen kan påvirke dig
Den gode nyhed er dog, at COVID-19-pandemien har givet forskningen i lugtesansen et skub i den rigtige retning.
COVID-19 corona sygdom smitte bakterier lugtesans Omikron antistoffer epidemi pandemi udbredelse udbrud global spredning vaccine behandling

Mellem 34 og 46 procent af COVID-19-smittede oplever en klinisk reduktion i deres lugtesans 12 til 18 måneder efter den første COVID-diagnose. (Foto: Shutterstock)

Mellem 34 og 46 procent af COVID-19-smittede oplever en klinisk reduktion i deres lugtesans 12 til 18 måneder efter den første COVID-diagnose. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Tidligt i pandemien viste flere studier, at omkring halvdelen af de COVID-19-smittede mistede deres lugtesans (såkaldt anosmi) på et tidspunkt i løbet af infektionen.

Yderligere oplevede omtrent 20 til 35 procent en klinisk reduktion i deres evne til at lugte (hyposmi).

Selvom nylig evidens indikerer, at omikron-varianten muligvis ikke fører til tab eller svækkelse af lugtesansen i lige så høj grad som tidligere varianter, er det stadig mange millioner mennesker, der sandsynligvis har oplevet denne tilstand i en vis udstrækning.

Særligt når vi tager højde for, at mere end en halv milliard mennesker har haft mindst én af  varianterne til dato.

For de fleste er der kun tale om et midlertidigt funktionstab, men en signifikant andel af de smittede vil opleve længerevarende problemer.

47 procent af COVID-19-smittede risikerer at blive ramt

Nylige studier viser, at mellem 34 og 46 procent stadig oplever en klinisk reduktion af deres lugtesans 12 til 18 måneder efter den første COVID-diagnose. De fleste af de ramte er dog ikke klar over det.

Et relateret problem er parosmi, hvor en persons opfattelse af lugte og dufte ændrer sig. De ramte personer oplever ofte, at dufte og lugte bliver mere ubehagelige.

Forskning indikerer, at op mod 47 procent af COVID-19-smittede risikerer at blive ramt på lugtesansen.

Vil sandsynligvis komme sig over tid

Som med lugttab vil de fleste mennesker med parosmi sandsynligvis komme sig over tid. Alligevel kan en del have længerevarende problemer.

COVID-19 er ikke den eneste lidelse, der kan føre til tab af lugtesansen. For eksempel kan andre virusser eller infektioner, hovedtraumer samt en række neurodegenerative sygdomme også forstyrre lugtesansen.

Evidens på tab af lugtesansen efter COVID-19-smitte er stadig ved at blive undersøgt og afklaret, men lugt-data fra andre typer lugtmæssige funktionsforstyrrelser giver os en idé om nogle af de konsekvenser, som et langvarigt tab af lugtesansen kan have på hverdagen.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

1. Fødevaresikkerhed

Personer med denne funktionsnedsættelse er mere tilbøjelige til at indtage fordærvet mad, fordi det først og fremmest er lugten, der advarer os, når fødevarer er blevet for gamle.

Det kan øge risikoen for fødevarebårne sygdomme.

2. Smag

Bortset de fem grundsmage, som mennesket er i stand til at skelne (sød, salt, bitter, sur og umami), produceres næsten alt det, vi oplever som smag, af lugte, der når lugtreceptorerne i næsen via den orale næsepassage bagerst i halsen.

Uden lugtesansen vil det meste af det, vi spiser, have lidt eller ingen smag. Fjernes evnen til at fornemme dufte, vil et æble smage ligesom en kartoffel, hvis vi lukker øjnene.

3. Appetit

Udover at give os nydelse, når vi spiser, er madlugte også en udløsende faktor for vores appetit.

Det betyder, at der er mindre sandsynlighed for, at vi bliver sultne, når vi ikke kan dufte aftensmaden i ovnen.

4. Vægtudsving

Det kombinerede tab af appetit og glæden ved at spise gør, at de fleste personer med en nyerhvervet lugtesansforstyrrelse i første omgang taber sig.

Vores kroppe er imidlertid designet til at holde os i live. Personer med lugtesansforstyrrelser begynder derfor hurtigt at søge glæde gennem andre sensoriske stimuli, når de spiser, som tekstur, for eksempel sprødheden ved stegt mad.

I stedet for at vente, til de er sultne, vil mange simpelthen spise oftere. Disse ubevidste ændringer i spisevaner resulterer ofte i vægtøgning, hvilket kan føre til langvarige hjerteproblemer og andre relaterede sundhedsproblemer.

5. Relationer

Der er en del konsekvenser forbundet med tabet af lugtesans, som man måske ikke umiddelbart tænker over; for eksempel kan en person uden lugtesans ikke lugte sin egen krop. Det kan være en kilde til selvbevidsthed og usikkerhed i sociale situationer.

Adskillige studier har vist, at en dårlig lugtesans er forbundet med en reduktion i rapporterede sociale interaktioner, antallet af venner og seksuel nydelse.

Sidstnævnte kan også være relateret til tabet af evnen til at fornemme duften af en partner.

6. Mental sundhed

En tredjedel af de personer, der søger behandling for deres lugtesansforstyrrelser, rapporterer, at de oplever en reduktion i livskvaliteten og generelle trivsel, sammenlignet med før de havde disse problemer.

Det skyldes sandsynligvis en kombination af de faktorer, der er skitseret ovenfor.

Personer med lugtesansforstyrrelser rapporterer ofte symptomer på depression, og det er ikke ualmindeligt, at disse personer forbinder symptomerne med deres problemer med lugtesansen.

Behandlingsmuligheder

Desværre findes der kun få behandlingsmetoder for personer, der oplever problemer med lugtesansen.

For virus-inducerede lugtesansforstyrrelser er den eneste behandling med påviselig effekt lugttræning.

Det er lidt ligesom fysioterapi for næsen og består af eksponeringsterapi, hvor patienten bliver bedt om at dufte til en række lugte i cirka 20 minutter hver morgen og aften, over en periode på to til tre måneder.

Selvom patienterne sjældent kommer sig fuldstændigt, har studier vist, at lugttræning med tiden forbedrer lugtfunktionerne.

Skub i den rigtige retning

Når det er sagt, har COVID-pandemien givet lugteforskningen et skub i den rigtige retning, og flere interessante nye behandlingsmetoder undergår i øjeblikket prækliniske forsøg.

Inden for et par år er det muligt, at vi vil se en række nye behandlingsmetoder for lugtesansforstyrrelser.

Hvad skal man så gøre i mellemtiden, hvis man tror, at lugtesansen ikke er, som den burde være? Du kan selv begynde at træne lugtesansen ved at bruge almindelige lugte i hjemmet.

Hvis du ikke ser en mærkbar forbedring efter seks ugers træning, skal du kontakte din praktiserende læge for at få en vurdering.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk