Tidligt i pandemien viste flere studier, at omkring halvdelen af de COVID-19-smittede mistede deres lugtesans (såkaldt anosmi) på et tidspunkt i løbet af infektionen.

Yderligere oplevede omtrent 20 til 35 procent en klinisk reduktion i deres evne til at lugte (hyposmi).

Selvom nylig evidens indikerer, at omikron-varianten muligvis ikke fører til tab eller svækkelse af lugtesansen i lige så høj grad som tidligere varianter, er det stadig mange millioner mennesker, der sandsynligvis har oplevet denne tilstand i en vis udstrækning.

Særligt når vi tager højde for, at mere end en halv milliard mennesker har haft mindst én af  varianterne til dato.

For de fleste er der kun tale om et midlertidigt funktionstab, men en signifikant andel af de smittede vil opleve længerevarende problemer.

47 procent af COVID-19-smittede risikerer at blive ramt

Nylige studier viser, at mellem 34 og 46 procent stadig oplever en klinisk reduktion af deres lugtesans 12 til 18 måneder efter den første COVID-diagnose. De fleste af de ramte er dog ikke klar over det.

Et relateret problem er parosmi, hvor en persons opfattelse af lugte og dufte ændrer sig. De ramte personer oplever ofte, at dufte og lugte bliver mere ubehagelige.

Forskning indikerer, at op mod 47 procent af COVID-19-smittede risikerer at blive ramt på lugtesansen.

Vil sandsynligvis komme sig over tid

Som med lugttab vil de fleste mennesker med parosmi sandsynligvis komme sig over tid. Alligevel kan en del have længerevarende problemer.

COVID-19 er ikke den eneste lidelse, der kan føre til tab af lugtesansen. For eksempel kan andre virusser eller infektioner, hovedtraumer samt en række neurodegenerative sygdomme også forstyrre lugtesansen.

Evidens på tab af lugtesansen efter COVID-19-smitte er stadig ved at blive undersøgt og afklaret, men lugt-data fra andre typer lugtmæssige funktionsforstyrrelser giver os en idé om nogle af de konsekvenser, som et langvarigt tab af lugtesansen kan have på hverdagen.

1. Fødevaresikkerhed

Personer med denne funktionsnedsættelse er mere tilbøjelige til at indtage fordærvet mad, fordi det først og fremmest er lugten, der advarer os, når fødevarer er blevet for gamle.

Det kan øge risikoen for fødevarebårne sygdomme.

2. Smag

Bortset de fem grundsmage, som mennesket er i stand til at skelne (sød, salt, bitter, sur og umami), produceres næsten alt det, vi oplever som smag, af lugte, der når lugtreceptorerne i næsen via den orale næsepassage bagerst i halsen.

Uden lugtesansen vil det meste af det, vi spiser, have lidt eller ingen smag. Fjernes evnen til at fornemme dufte, vil et æble smage ligesom en kartoffel, hvis vi lukker øjnene.

3. Appetit

Udover at give os nydelse, når vi spiser, er madlugte også en udløsende faktor for vores appetit.

Det betyder, at der er mindre sandsynlighed for, at vi bliver sultne, når vi ikke kan dufte aftensmaden i ovnen.

4. Vægtudsving

Det kombinerede tab af appetit og glæden ved at spise gør, at de fleste personer med en nyerhvervet lugtesansforstyrrelse i første omgang taber sig.

Vores kroppe er imidlertid designet til at holde os i live. Personer med lugtesansforstyrrelser begynder derfor hurtigt at søge glæde gennem andre sensoriske stimuli, når de spiser, som tekstur, for eksempel sprødheden ved stegt mad.

I stedet for at vente, til de er sultne, vil mange simpelthen spise oftere. Disse ubevidste ændringer i spisevaner resulterer ofte i vægtøgning, hvilket kan føre til langvarige hjerteproblemer og andre relaterede sundhedsproblemer.

5. Relationer

Der er en del konsekvenser forbundet med tabet af lugtesans, som man måske ikke umiddelbart tænker over; for eksempel kan en person uden lugtesans ikke lugte sin egen krop. Det kan være en kilde til selvbevidsthed og usikkerhed i sociale situationer.

Adskillige studier har vist, at en dårlig lugtesans er forbundet med en reduktion i rapporterede sociale interaktioner, antallet af venner og seksuel nydelse.

Sidstnævnte kan også være relateret til tabet af evnen til at fornemme duften af en partner.

6. Mental sundhed

En tredjedel af de personer, der søger behandling for deres lugtesansforstyrrelser, rapporterer, at de oplever en reduktion i livskvaliteten og generelle trivsel, sammenlignet med før de havde disse problemer.

Det skyldes sandsynligvis en kombination af de faktorer, der er skitseret ovenfor.

Personer med lugtesansforstyrrelser rapporterer ofte symptomer på depression, og det er ikke ualmindeligt, at disse personer forbinder symptomerne med deres problemer med lugtesansen.

Behandlingsmuligheder

Desværre findes der kun få behandlingsmetoder for personer, der oplever problemer med lugtesansen.

For virus-inducerede lugtesansforstyrrelser er den eneste behandling med påviselig effekt lugttræning.

Det er lidt ligesom fysioterapi for næsen og består af eksponeringsterapi, hvor patienten bliver bedt om at dufte til en række lugte i cirka 20 minutter hver morgen og aften, over en periode på to til tre måneder.

Selvom patienterne sjældent kommer sig fuldstændigt, har studier vist, at lugttræning med tiden forbedrer lugtfunktionerne.

Skub i den rigtige retning

Når det er sagt, har COVID-pandemien givet lugteforskningen et skub i den rigtige retning, og flere interessante nye behandlingsmetoder undergår i øjeblikket prækliniske forsøg.

Inden for et par år er det muligt, at vi vil se en række nye behandlingsmetoder for lugtesansforstyrrelser.

Hvad skal man så gøre i mellemtiden, hvis man tror, at lugtesansen ikke er, som den burde være? Du kan selv begynde at træne lugtesansen ved at bruge almindelige lugte i hjemmet.

Hvis du ikke ser en mærkbar forbedring efter seks ugers træning, skal du kontakte din praktiserende læge for at få en vurdering.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.