Bør jeg få min vaccine-booster? Ja, det øger beskyttelsen mod COVID-19, også Omikron, ifølge forskere
Vaccine-boosteren sørger for, at antallet af antistoffer igen kommer op på det fornødne niveau, efter de første stiks virkning er aftaget.

Vaccinernes virkning aftager over tid. Derfor skal boosteren sikre, at niveauet af antistoffer igen kommer over beskyttelsestærsklen. (Foto: Shutterstock)

Vaccinernes virkning aftager over tid. Derfor skal boosteren sikre, at niveauet af antistoffer igen kommer over beskyttelsestærsklen. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

Hvis der er gået seks måneder, siden du fik din anden vaccine imod COVID-19, er det tid til at booke dit booster-stik.

Det vil give en ekstra beskyttelse mod COVID-19, inklusive den ny Omikron-variant.

Selvom forskningen og evidensen stadig er foreløbige, peger den indledende data på, at en Pfizer-booster (altså 3. stik, red.) muligvis giver den samme beskyttelse mod Omikron, som en dobbelt-dosis vaccination gav for originalstammen af SARS-CoV-2-virussen (som er den, der er skyld i COVID-19, red.).

Hvorfor få en booster?

Når du får din første dosis af COVID-19-vaccinen, producerer din krop et immunrespons mod en del af virussen, som bliver kaldt spike-proteinet.

Hvis du så bliver udsat for virussen, kan dit immunsystem genkende og bekæmpe virussen hurtigt.

Immunresponsen for en enkelt dosis af COVID-19-vaccinen er generelt kortlivet. Derfor er en anden dosis nødvendig for at have en stærkere og længerevarende reaktion.

Over tid falder antallet af antistoffer i din krop – det, som også bliver kaldt aftagende immunitet.

Hvis immunresponsen falder under det niveau, der er nødvendigt for at beskytte mod COVID-19 – ’beskyttelsestærsklen’ – kan dit immunsystem måske ikke forhindre infektion, når du bliver udsat for virussen.

Vaccinedoserne, der bliver givet et stykke tid efter det indledende vaccineforløb, hjælper med at booste niveauet af antistoffer, så det kommer over beskyttelsestærsklen.

Boosterstik vaccine COVID-19 corona antistoffer

Jo længere tid, der går, jo mindre effektive er antistofferne efter de forskellige stik. (Figur: Forskerzonen/The Conversation, CC BY-ND)  

Hvor meget aftager immuniteten efter to doser?

Antistoffer falder over en periode på seks måneder eller mere efter den anden dosis af COVID-19-vaccinen.

Vaccineeffektiviteten imod COVID-19-infektioner falder gennemsnitligt med 18,5 procentpoint seks måneder efter afslutningen på vaccinationen.

På den positive side ser beskyttelsen mod alvorlig COVID-19 sygdom, heriblandt hospitalsindlæggelse eller død, ikke ud til at falde i samme grad, men kun med omkring 8 procentpoint.

Det er højst sandsynligt på grund af, at andre komponenter af immunresponsen (T-celler og hukommelsesceller) bliver i kroppen i længere tid end antistoffer og forbygger alvorlig sygdom.

Den aftagende beskyttelse er mere et problem for ældre og folk med svækkede immunforsvar, fordi de har tendens til at have en svagere immunrespons på vacciner sammenlignet med yngre, sunde mennesker.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Hvor effektive er booster-doserne?

Antistofniveauet efter en booster-dosis er højere, end det er efter det indledende vaccineforløb.

Selvom beskyttelse mod COVID-19-infektioner fra to doser var lidt lavere mod Delta-mutationen end originalstammen, så genopretter booster-dosen beskyttelsen til det samme niveau.

I Israel havde folk, der modtog booster-dosen (fem eller seks måneder efter afslutningen af den indledende vaccination), infektionsrater ti gange lavere end folk, som kun havde modtaget de to indledende doser.

Fra et sikkerhedsperspektiv ser typerne og hyppigheden af bivirkninger efter en booster-dosis ud til at være de samme som efter første og anden dosis.

 
Boosterstik vaccine COVID-19 corona antistoffer

Figuren viser princippet bag 1., 2. og 3. stik. Den er vejledende, hvilket vil sige, at antistofferne i praksis sagtens kan være faldet under beskyttelsestærsklen før booster-stikket. (Figur: Forskerzonen/The Conversation, CC BY-ND)

Hvilke vacciner burde jeg få som min booster-dosis?

De to typer mRNA-COVID-19-vacciner, som er tilgængelige i Australien (og i Danmark, red.) – Pfizer og Moderna – er ind til videre godkendt til brug som booster-dosis.

En ny klinisk undersøgelse viser, at endnu flere COVID-19-vacciner, inklusive de tre, der er tilgængelige i Australien (Pfizer, Moderne og AstraZeneca), og Novavax- og Janssen-vaccinerne, producerer stærke immunresponser efter et vaccinationsforløb med enten Pfizer eller AstraZeneca.

Baseret på, hvad vi indtil videre ved om immunresponser på COVID-19-vacciner, burde alle vaccinerne, som er blevet brugt som boostere, være effektive til at reducere din risiko for infektion – uanset hvilken vaccine du indledningsvis modtog.

Den højeste immunrespons var med mRNA-vaccinerne. Men det er for tidligt at sige om, de giver en bedre beskyttelse mod COVID-19-infektioner, når de bliver brugt som booster, eller hvor hurtigt immunresponserne vil falde sammenlignet med andre vacciner.

Om mRNA

COVID-19-vaccinen fra Pfizer/BioNTech og COVID-19-vaccinen fra Moderna er begge såkaldte mRNA-vacciner.

mRNA-vaccinerne mod COVID-19 er en ny type vacciner, som ikke indeholder svækket eller dødt coronavirus, som vacciner ellers ofte gør.

I stedet indeholder de en genetisk kode for det såkaldte corona spike-protein. Ud fra denne kode kan kroppens celler midlertidigt producere corona spike-proteinet. mRNA-molekylet nedbrydes efter kort tid.

Kilde: coronasmitte.dk

Hvornår er det bedste tidspunkt at få min booster-dosis?

Booster-doser er beregnede til at booste dit antistofniveau, før det når ned under beskyttelsestærsklen. Udfordringen med COVID-19 er, at vi endnu ikke ved, hvor den beskyttende immuntærskel ligger.

Så timingen involverer altså også andre faktorer som for eksempel, hvor meget sygdom der er i samfundet, og vaccinetilgængeligheden. I nogle lande, som for eksempel Storbritannien, har man anbefalet at få en booster-dosis så tidligt som tre måneder efter det indledende forløb.

Storbritannien har et meget højere antal af COVID-19-tilfælde og er stillet over for et potentiel forhøjet antal Omikron-tilfælde over vinteren – et tidspunkt, hvor hospitalerne ofte er fyldte i forvejen på grund af andre almindelige luftvejsinfektioner, inklusive influenza.

I den kontekst er tidlige boostere en form for forskningspolitik for at undgå en overvældende spidsbelastning over vinteren.   

Dog kan et kortere interval betyde, at boostet til immunresponsen ikke er så højt og langvarende. Et længere interval mellem den første og anden dosis af COVID-19-vaccinen er mere effektivt.

Givet at COVID-19-virus cirkulerer på et meget lavere niveau i Australien (og Danmark, red.) end i andre lande, og vaccineudbredelsen generelt er høj, virker en booster-dosis seks måneder efter det indledende forløb fornuftig.

Med denne vaccinationsplan er de fleste voksne i Australien berettigede til deres booster før vinteren 2022.

Vil boosteren beskytte mig mod Omikron?

Vi lærer stadig, hvordan den nye Omikron-variant med så mange mutationer måske kan sænke vores eksisterende immunitet (fra infektion eller vaccination) til at være mindre effektiv.

Tidlige laboratoriestudier viser, at to doser af Pfizer-vaccinen giver noget immunitet mod Omikron, men ikke så meget som mod tidligere virusstammer. Det betyder, at vi højst sandsynligt vil se flere infektioner i fuldt vaccinerede mennesker.

Dog lader booster-dosen til at forbedre immunresponsen til et lignende niveau, som er blevet observeret mod tidligere stammer i fuldt vaccinerede mennesker, og boostere forventes at forbedre beskyttelsen imod tidligere sygdom.

I takt med at flere data om effektiviteten af boosterne kommer frem, og hvis Omikron-tilfældene stiger voldsomt, kan det anbefalede tidspunkt for boosteren også ændre sig.

Imens vi venter på mere data, som kan bekræfte, hvorvidt vaccinerne sikrer god beskyttelse mod hospitalsindlæggelse og død, kan vi finde trøst i at vide, at de tidlige data indikerer, at Omikron-varianten kan være mindre alvorlig end de tidligere.

I fremtiden kan booster-doserne måske blive tilpasset nye varianter, ligesom influenzavacciner bliver modificeret hvert år, alt efter hvilken ny stammer der cirkulerer.

Fordelene ved ny vaccineteknologi som mRNA er, at det kun tager 100 dage at fabrikere nye variant-vacciner. Så hvis der opstår en vaccine-resistent variant, behøver vi måske ikke at vente så længe på en opdateret vaccine.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Mads Hjermind Justesen.

The Conversation

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk