I kølvandet på analyseselskabet Cambridge Analytica's misbrug af brugerdata er Facebook blevet hængt ud som en trussel imod demokratiet.
I Danmark, hvor mindre end 1 procent har fået 'høstet' personlige oplysninger på det sociale medie via en Facebook-app, vejleder medierne i, hvordan brugerne kan slette deres Facebook-profil, hvilket en række politikere overvejer at gøre.
Men ville demokratiet egentlig fungere bedre uden de sociale netværk, som vi er blevet afhængige af?
Plads til politisk debat og bevægelser
Facebook og andre sociale medieplatforme spiller en kæmperolle i vores politiske liv.
En stor del af befolkningen bruger de sociale medier som kanal til nyheder, mens avisernes oplag og nyhedsprogrammernes seertal er faldende.
Det gælder især blandt de unge.
De lever i en verden, hvor man ikke aktivt behøver at opsøge nyhederne. I stedet sætter de deres lid til, at nyhederne finder vej til dem gennem notifikationer på de forskellige sociale medieplatforme.
De sociale medieplatforme leverer også plads til politisk debat og bevægelser som for eksempel #MeToo og #March For Our Lives.
Hvad der er nok så vigtigt; politiske aktører bruger, ligesom resten af befolkningen, de sociale medier.
Barack Obama var blandt de første politikere, der tog de sociale medier til sig for at kontakte vælgerne direkte forud for præsidentvalget i 2008. Siden da har det været hjørnestenen i enhver seriøs kampagnestrategi.
\ Historien kort
- #Deletefacebook vil efterlade et vakuum, som vi ikke aner, hvordan vi skal fylde.
- Forskning viser nemlig, at de sociale medier spiller en betydningsfuld rolle i at informere og engagere vælgerne.
- Men nu skal Facebook gennem handlinger bevise, at de er villige til at forbedre sig.
Sociale medier spiller en betydningsfuld rolle
I et studie udført ved Center for Journalistik, Syddansk Universitet, i løbet af den seneste danske valgkamp i 2015, fandt mine kollegaer og jeg, at de sociale medier spillede en betydningsfuld rolle i at informere borgerne.
Ikke overraskende, vedligeholdt 97 procent af folketingsmedlemmerne deres Facebook-profil i løbet af valgkampen.
Vi fandt, at de førstegangsvælgere, som benyttede de sociale medier, oftere stødte på informationer delt direkte af de politiske aktører, end de gjorde på de mere traditionelle nyhedsmedier.
Sociale medier gør vælgerne mere engagerede
De personer, der brugte de sociale medier som nyhedskilde under valgkampen, var mere aktivt engageret i valgkampagnen.
Der var større sandsynlighed for, at de deltog i et valgmøde, benyttede en kandidattest eller diskuterede politik med venner og bekendte.
Vores studie indikerer, at førstegangsvælgernes brug af de sociale medier øgede deres deltagelse i valgkampen samt hjalp dem til at blive mere sikre i deres valg; en vigtig drivkraft bag valgdeltagelse på selve valgdagen.
Andre studier afslører, at brugen af platforme som Facebook, YouTube eller Twitter kan hjælpe borgerne til at blive mere politisk aktive.
Kan ikke skrue tiden tilbage
Det gælder især for 'Generation Z' (de digitalt indfødte, red.) og millenniumgenerationen, hvis politiske socialisering er tæt knyttet til eksistensen af de sociale medier.
Deres protester bliver organiseret på Facebook, billeder af deres 'zero waste-livsstil' med mindre ressourcespild og handlinger for en mere bæredygtig verden bliver flittigt delt på Instagram, og hvis de nogensinde skulle føle sig fristede til at kontakte en politiker, gør de det gennem Twitter.
Derfor skaber kampagner som #deletefacebook potentielt et politisk informations-vakuum, som vi endnu ikke ved, hvordan vi skal fylde.
Vi kan forsøge at vende udviklingen og skrue tiden tilbage til dengang, hvor enkelte nyhedsorganer i højere grad stod for at informere os.
Hvad er alternativet til Facebook?
Er det overhovedet realistisk at forestille sig, at de generationer, der voksede op med de sociale medier, vil gå tilbage til de mere besværlige måder at finde nyhederne på, hvis de skaffer sig af med Facebook?
Politisk mikromålretning (metode, hvor politikere eller firmaer målretter, hvad brugerne ser, helt ned på individniveau, red.) er et magtfuldt - og derfor farligt - redskab.
Det er ufatteligt foruroligende, at reklamer er blevet placeret i brugernes Facebook-nyhedsfeed på grundlag af psykometriske data (målinger af personlighed, red.), som virksomhederne ligger inde med, med det formål at påvirke det politiske stemmevalg.
Identifikation af misbrugets udbredelse er naturligvis et pressende anliggende.
Vil Facebook tage ved lære?
Men der er tegn på, at netværket vil tage ved lære af de fejltagelser, som er blevet begået.
Da han sad foran den amerikanske kongres, forekom Facebook-grundlæggeren, Mark Zuckerberg, en kende mere indadskuende, end da han i 2016 hævdede, at beskydningerne om, at Facebook havde påvirket valgresultatet, var 'en ret skør idé'.
Hans kommentarer om Facebook's åbenhed over for politiske bestemmelser og hans sympati for EU-lovgivningen om databeskyttelse viser en voksende forståelse af den rolle, Facebook spiller i stabiliseringen af et politisk system.
Den administrerende direktør hos Facebook, Sheryl Sandbergs, udtalelser om, at det vil kræve en betalt model, hvis brugeres oplysninger ikke skal deles med annoncører, adresserer også den nylige kritik af datakapitalismen som de sociale mediers indtægtskilde.
\ ForskerZonen
Denne artikel er en del af ForskerZonen, som er stedet, hvor forskerne selv kommer direkte til orde.
Her skriver de om deres forskning og forskningsfelt, bringer relevant viden ind i den offentlige debat og formidler til et bredt publikum.
ForskerZonen er støttet af Lundbeckfonden.
Viljen til forbedringer kan kun bevises gennem handling
Men de store virksomheders selvkurerende evne er begrænset.
Viljen til at forbedre sig kan kun bevises gennem handling.
Hvis en ny, bedre udgave af Facebook skal blive en realitet, skal det involvere samarbejde med lovgivende myndigheder og andre, blandt andet forskere, som talerør for brugernes rettigheder og behov.
De sociale medier er stadig forholdvis unge. Facebook og andre platforme har brug for en chance for at lære af deres fejl.
En udradering Facebook fra vores liv kan få større og mere alvorlige konsekvenser for demokratiet end målrettet politisk reklame.
Jakob Ohme hverken arbejder for, rådfører sig med, ejer aktier i eller modtager fondsmidler fra nogen virksomheder, der vil kunne drage nytte af denne artikel, og har ingen relevante tilknytninger. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.
