En af nyhederne d. 5.1.2013 var tidligere vismand og nu direktør i KORA, Pr. Jan Rose Skaksens, udtalelse i JyllandsPosten om, at studerende, der tog såkaldte 'brødløse uddannelser' skulle straffes på SUen.
»Samfundet er i krise,« udtalte han. »Vi mangler vækst både i det private og det offentlige, og i den situation bør vi i endnu højere grad få de unge til at tage uddannelser, der skaber værdi.«
Dansk Erhvervs forsknings- og uddannelsespolitiske chef, Jannik Schack Lindemann, fulgte op og fremførte at det med at læse italiensk ikke førte til villa, vovse og stor bil, men at samfundet havde brug for, at der blev satset på andre uddannelser. De unge skulle ikke ensidigt vælge uddannelse af lyst.
Det er værd at underkaste forestillingen et kritisk blik
Italiensk er, som de fleste vil vide det, et humanistisk fag, og de fleste vil sikkert have tænkt 'humaniora' som det sorte får i uddannelsesflokken, som der blev henvist til i debatten som mindre værdifuldt.
Forestillingen er dog værd at underkaste et kritisk blik, herunder i forhold til eksisterende, nyere viden på området. Overordnede emner, som det kan være værd at hæfte sig ved er på den ene side beskæftigelse, på den anden side spørgsmålet om værdiskabelse.
Et sted at starte er Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelsers egen statistik over nyuddannedes beskæftigelse. Her kan man se, hvordan det går både færdiguddannede bachelorer, kandidater og ph.d'er 4-19 måneder efter afsluttet uddannelse.
Overordnede kategorier er humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, tekniske videnskaber og teologi. Under hver overordnet kategori finder man så de enkelte fag – under humaniora fx arkæologi, religionsvidenskab, filosofi og tysk. For sundhedsvidenskab fx læger og tandlæger, og for naturvidenskab fx matematik, fysik, kemi og idræt.
Nyuddannede humanister er slet så arbejdsløse som troet
Det er svært og skal ikke bortforklares, at nyuddannede humanister har sværere ved at finde arbejde end personer uddannede indenfor sundhedsvidenskab. Men det er måske værd at bemærke, at der er langt færre arbejdsløse nyuddannede humanister end for mindre end 10 år siden altså selv i en krisetid.
I 2004 var 35 % af nyuddannede humanister ledige – i 2010 under 15 % (tallet steg så i 2011 til 25 %). Men det skal så med at for alle discipliner (med undtagelse af sundhedsvidenskabsuddannede) var der over 25 % af de nyuddannede, som var ledige i 2004, og mellem 15-23 %, som var ledige i 2011.
En ting er de nyuddannede, noget andet, hvordan humanisters jobsituation ser ud på længere sigt. Tænketanken DEA udgav i april 2012 en bemærkelsesværdig rapport som dokumenterede, at arbejdsløsheden blandt humanister ikke er så stor, som man tror.
Og selvom det ikke går så godt for de nyuddannede, så viser det sig at humanister hen ad vejen langsomt ansættes i jobs, der matcher deres uddannelse. De når ikke op på det 96-97 % match, som man ser blandt samf. og tek. uddannede, men de når op på 86,5 % over en 8-årig periode (baseret på de årgange, som blev færdiguddannet i 2001).
Interessant er det i øvrigt her at bemærke, at matchet er større iblandt privatansatte (84,3 %) end blandt offentligt ansatte humanister (78,3 %).
Har humanister innovativ værdi?
Men har humanister innovativ værdi? Kan de bidrage til det mantra om vækst, som ses som vejen ud af krisen? Også her er et par recente indspil interessante. En af disse er tre humanistiske dekaners policy-papier om humanistisk innovation til regeringens innovationsstrategi. Et element som fremhæves er bl.a. humanioras betydning i forhold til det globale arbejdsmarked.
Som nævnt i publikationen, så viser et forskningsprojekt fra Purdue University og Københavns Universitet, at humanister og personer med samfundsvidenskabelig uddannelse er vigtige for danske virksomheder som vil gøre sig på et internationalt marked.
Hvor outsourcing (noget, som Danmarks Statistik beskriver som en tendens, som hver femte danske virksomhed benytter sig af) utvivlsomt har negativ konsekvens for personer i fremstilingssektoren, så viser undersøgelsen at den har positiv betydning for personer i andre uddannelsesmæssige og faglige kategorier. Som forskerne bag undersøgelsen skriver i en analyse i Politiken i januar 2012:
»De største positive virkninger af outsourcing findes for personer, der i særlig grad har brug for sprog og kommunikation eller samfundsvidenskabelige kompetencer i jobbet. Det betyder, at disse ansatte bliver mere værdifulde for virksomheden, når outsourcingen stiger. Hvorfor? En mulig forklaring er, at outsourcing øger interaktionerne mellem ansatte i Danmark og udlændinge fra forskellige kulturelle baggrunde. Ansatte med evner indenfor sprog, kommunikation og viden om andre kulturer og samfund kan derfor være særlig nyttige for virksomheden.« (Hummels, Jørgensen, Munch, Xian 2012).
Humanister er vigtige for vækst
Så humanister er altså med til at skabe værdi på et globalt arbejdsmarked. En ting er outsourcing, som helt sikkert har sine negative konsekvenser for dele af befolkningen, noget andet er de virksomheder, som basalt set ønsker at sælge deres varer til markeder i vækst.
Det er nok ikke ringe for en sådan virksomhed at have en medarbejder, som forstår og taler kinesisk, kan gebærde sig efter gældende normer, og tilmed har viden om kinesisk historie, filosofi og litteratur, hvis man vil øge markedsandelen i Kina!
Og så er der lige alt det, som ikke har så meget med økonomisk vækst, men helt klart med værdi at gøre. Værdier og færdigheder, som er vigtige for at håndtere samfundsmæssige udfordringer og for i det hele taget at være et demokrati og en velfærdsstat. De tre humanistiske dekaner nævner et længere katalog, men her et par smagsprøver (resten kan læse i publikationen):
- Humaniora bidrager til at skabe bedre forankring og indlejring af anbefalinger til sundhed og miljø og bringer nye teknologer i brug til gavn for borgerne.(Hedetoft, Andersen, Dirckinck-Holmfeld 2012)
- Humaniora støtter et velfungerende demokrati med en velfunderet offentlighed ved at skabe innovation i nye deltagelsesformer.
- Humaniora udvikler nye former for social organisation og nye modeller for demokrati, velfærd, arbejde og medborgerskab.
- Humaniora er med til at fortolke og løse udfordringer som klimaforandring, fødevaresikkerhed, demokrati, etniske konflikter, og nye globale bevægelser
Vi har glemt hvordan man tænker
Humaniora er ikke upraktisk men i høj grad praktisk: Et redskab til at forstå, forstå andre og til at handle på. Et redskab til at være samfund på. Eller som en blogger på The Hufflington Post for nyligt skrev om den samfundmæssige nytteværdi af filosofi:
»To those who say philosophy is impractical (and thus that learning how to think is impractical) I say: nonsense. Our society is dysfunctional because we have forgotten how to think, if we ever truly knew how to think at all. Although we as a society believe we are in possession of all truth, we are not. To study philosophy is to learn how woefully ignorant we are, and this knowledge can perhaps teach us humility, can perhaps suggest to us that the other side may have some value after all.« (Shammas 2012)
Om humanister har samfundsmæssig værdi? I think so!
