Husk lige tandbørsten!
Den besked erindrer de fleste nok fra barndommen, hvad end den kom fra tv’et eller et par strenge forældre, som ville sikre sig, at gebisset blev godt og grundigt skrubbet fri for madrester og fredagsslik inden sengetid.
Og havde vi bare lyttet, for danskerne er utroligt dårlige til at holde munden ren for de wienerbrødselskende Karius og Baktus, hvilket er ret skidt.
Men alt det er en af vores læsere slet ikke interesseret i at høre om.
Han vil derimod vide, hvorfor det kun er os mennesker, der skal tvinges gennem den trivielle tandbørstning hver morgen og aften, mens dyr kan ignorere ritualet fuldstændig.
»Hvorfor skal dyr ikke børste tænder? Man hører aldrig om en hund med tandpine eller en hest med huller i tænderne?«, skriver vores læser i en e-mail til redaktionen.
Og det er jo faktisk et godt spørgsmål.
Dyrenes madvaner holder tænderne rene
For at få svar har vi kontaktet Mads Frost Bertelsen, der er dyrlæge ved København Zoo.
Det viser sig, at det alt sammen afhænger af, hvad vi – eller dyrene – putter i munden.
\ Har du et spørgsmål til videnskaben?

Med vores brevkasse Spørg Videnskaben kan du stille spørgsmål til forskerne om alt fra prutter og sjove bynavne til kvantecomputere og livets oprindelse.
Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt.
Du kan spørge om alt – men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren.
Send dit spørgsmål via mail til sv@videnskab.dk eller via kontaktformularen på Spørg Videnskaben-siden.
»Dyr, der spiser, ligesom vi spiser, er også nødt til at børste tænder,« slår Mads Frost Bertelsen hurtigt fast.
Årsagen er sukker, »der er det helt store problem ved vores kost,« siger dyrlægen.
Inde i vores og dyrenes munde sidder der nemlig nogle bestemte bakterier, som begynder at formere sig helt vildt, når de får sukker – hvad enten det er fra wienerbrød eller søde frugter.
Alle bakterierne sætter sig som en plak omkring tænderne og udskiller nogle syreholdige affaldsstoffer. Og det kan nedbryde tænderne, hvis ikke plakken bliver skrubbet væk, forklarer Mads Frost Bertelsen.
Hvide tænder kommer af grøntsager og råt kød
Men det at skrubbe tænderne er dyrene faktisk ret gode til at gøre, viser det sig – de er nok bare ikke klar over det selv, for det sker helt naturligt på grund af deres kost.
Mange dyr lever nemlig af mad, som intet eller næsten ingen sukker indeholder. Til gengæld er det rigt på fibre, og det kan rense tænderne.
Spiste man hele tiden gulerødder, så renser det tænderne, siger Mads Frost Bertelsen.
Men lagde vi mennesker vores kost om, ville vi faktisk også kunne lægge tandbørsten på hylden.
»Hvis et menneske spiste grøntsager og ikke noget frugt eller raffineret sukker, så ville vi heller ikke behøve at børste tænder,« forklarer Mads Frost Bertelsen.
Artiklen fortsætter efter afstemningsboksen

Det samme gør sig gældende for dyrene – bare omvendt:
»En gorilla, som lever af blade, vil aldrig have brug for at børste tænder, men hvis man fodrede den med matadormiks og småkager, så ville den meget hurtigt skulle en tur til tandlægen.«
Dyr kan godt få tandpine
Og med det har vi jo for så vidt besvaret den første del af læserens spørgsmål:
- Dyr behøver ikke at børste tænder, men kun fordi de ikke spiser lige så store mængder sukker som os mennesker.
- Sukkeret skruer nemlig op for bakterieproduktionen i munden, og de små Karius og Baktus’er sætter sig som en hinde – plak – omkring tænderne, mens de udskiller syre, der nedbryder tænderne.
- En kost med masser af rå grøntsager eller råt kød med fibre hjælper med at skrubbe tænderne rene for plakken, og derfor behøver dyr ikke at børste tænderne med en tandbørste.
Men før vi slipper Mads Frost Bertelsen fri igen, spørger vi lige, om han nogensinde har hørt om en hund med tandpine eller en hest, der har huller i tænderne.
Det har han, fortæller han, og sker faktisk så tit, at der er dyreklinikker i Danmark, som næsten kun tager sig af kæledyrs tandproblemer.
»Ofte er det fordi en tand knækker, og der opstår der en infektion. Så er det en regulær tandpine,« siger han.
Heste kan også godt få deciderede huller i tænderne, men det sker ret sjældent. Typisk er det en kombination af forkert foder og sammensætningen af bakterierne i hestens mund, forklarer Mads Frost Bertelsen.
\ Fakta
Parodontose er en betændelsestilstand i den knogle, som tandroden sidder fast i. Betændelsen fører til, at knoglen langsomt ’ædes op’, og tanden begynder at føles løs. Parodontose giver sjældent symptomer og kan ikke ses med det blotte øje. For det meste tager det lang tid, men selv efter årelang behandling ender mange med at blive tandløse på grund af sygdommen.
Råt kød og grøntsager træner tænderne
Faktisk er forkert foder en af de mest almindelige årsager til en dårlig mundhygiejne hos kæledyr.
»Dyr som kun får hakket kød – og det er for eksempel et kæmpe problem i zoologiske haver i USA – får slet ikke brugt deres tænder nok,« siger Mads Frost Bertelsen.
Det giver dyrene løse tænder, og så kan de udvikle en form for paradentose (se faktaboks).
Både dyrene og vores tænder sidder nemlig en smule løs, så de kan rokke lidt frem og tilbage.
»Og det skal ligesom alt muligt andet trænes hele tiden. Så hver gang tænderne bliver brugt, styrker det dem,« siger Mads Frost Bertelsen.
»Det er lidt det samme princip som muskler,« tilføjer han.
Hvis de kødædende dyr kun får blød kost, holder de næsten op med at tygge, og så kan tænderne falde ud.
Men hvad med dyr, som godt kan lide sukker?
Som altid er der en undtagelse, der bekræfter reglen. For der findes også dyr, som har en forholdsvis sukkerholdig kost. Og hvordan holder de tænderne rene?
Det er et godt spørgsmål, siger Mads Frost Bertelsen og erkender, at han ikke har noget godt svar på det.
»Men hvis man nu tager en bjørn, som er meget glad for at spise honning og bær, så spiser de jo også en masse kød og grønt ved siden af, og det kan jo være, at det hjælper dem med at rense deres tænder,« gætter han.
Sukkeret udgør kun en lille del af bjørnenes kost
Det forklaring mener Thomas Secher Jensen, der er seniorforsker ved Naturhistorisk Museum, Aarhus, er ganske rigtig.
»Bjørne er jo altædende, og det er rigtigt, at de spiser en del sukker, men jeg tror ikke, at man skal overvurdere det,« forklarer han.
For når bjørnen går og labber bær i sig om efteråret, får den også skovlet en masse grønt materiale ind samtidig med. Hvilket de er helt ligeglade med, siger Thomas Secher Jensen.
»Men der er forsvindende lidt sukker i forhold til deres totale indtag, og derfor får de ikke den syrebelastning, som vi andre får. Og desuden drikker de jo ikke cola,« siger han.
Og lad det være det sidste ord i denne sag.
Vi takker vores læser for det gode spørgsmål og kvitterer med en T-shirt.
Tak til Mads Frost Bertelsen samt Thomas Secher Jensen for at hjælpe med besvarelsen.
Hvis du brænder inde med et spørgsmål af den ene eller den anden slags, så tøv ikke med at tippe os hos Spørg Videnskaben på sv@videnskab.dk eller via formularen videnskab.dk/sv.


































