Størstedelen af Jordens vand stammer fra kometer der ramte Jorden for 3,8 milliarder siden.

Man kunne godt komme tvivl, når regnen siler ned i dagevis og oversvømmer haver og kældre. Har vi egentlig altid haft så meget vand her på Jorden? Det har undret vores læser Daniel Bahn Petersen:

»Jeg har i mange år gået og funderet over, om vores jordklode altid har haft samme mængde vand? Her tænker jeg på vand i alle dets faser, altså fra is på Grønland til regn i Pakistan,« skriver han. Det kan Per Nørnberg hjælpe med at svare på. Han er geolog ved Aarhus Universitet og forsker blandt andet i vands kredsløb.

Han fortæller, at mængden af vand har ændret sig betydeligt, hvis man kigger på Jordens tidligste historie.

»Vi har ikke altid haft den samme mængde. Der er kommet meget mere vand til, end da Jorden blev dannet,« siger Per Nørnberg.

Vores vand kom fra rummet

Jorden blev dannet for 4,6 milliarder år siden af en sky bestående af støv, meteoritter og gas. Skyen indeholdt også vandmolekyler, der blev fanget i Jordens indre og langsomt blev frigivet til overfladen og atmosfæren. Men der er tale om forholdsvis små mængder, fortæller Per Nørnberg.

Hvordan Jorden fik resten af sit vand er ikke helt sikkert. Men en udbredt teori lyder, at hovedparten af Jordens vand stammer fra Det Store Bombardement, hvor millionvis af kometer ramte vores planet for mellem 3,9 og 3,8 milliarder år siden.

Kometerne bestod af cirka 80% is og kunne indeholde mange millioner liter vand. De enorme mængder af is fra meteorerne smeltede og dannede verdenshavene, fortæller Uffe Gråe Jørgensen, der forsker i solsystemets dannelse ved Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet.

»Det er først for 3,8 milliarder år siden, at vi er sikre på, at der var vand i store mængder på Jorden. Alle astronomiske evidenser peger på, at den primære mængde vand stammer fra kometerne,« siger Uffe Gråe Jørgensen.

Mængden af vand er stabil

Siden Det Store Bombardement har mængden af vand ikke ændret sig betydeligt på Jorden. Der kommer stadig nyt vand til, men i meget små mængder.

Det sker, når en iskomet rammer Jorden eller ved et vulkanudbrud. Vandmolekyler, der er bundet til mineraler i undergrunden, frigives af den store varmeudvikling under et vulkanudbruddet og blæses ud i luften.

Alle astronomiske evidenser peger på, at den primære mængde vand stammer fra kometerne

- Uffe Graae Jørgensen

Mængden af nyt vand er dog så forsvindende lille, at det ikke har nogen betydning for det store vandregnskab, fortæller Per Nørnberg.

Heldigt at Jorden kan holde på vandet

Vanddamp kan ikke forsvinde ud gennem vores atmosfære, men vores planet mister alligevel lidt af al sit vand. Solens stråling kan spalte vand i sine to bestanddele, brint og ilt, og brinten kan sive ud af vores atmosfære.

Men takket være Jordens masse og den beskyttelse, Jordens magnetfelt giver mod solvinde, sker det kun i meget begrænset omfang.

»Vores planet ligger meget heldigt i forhold til Solen. Havde vi været fem procent tættere på, havde strålingen fra solen været så kraftig, at vandet langsomt ville forsvinde fra Jorden. Hvis vi var 13 procent tættere på Solen, ville temperaturen have været over 100 grader, og der ville ikke have været flydende vand, og dermed liv på Jorden,« siger Per Nørnberg.

Vi takker for spørgsmålet og sender en Videnskab.dk-t-shirt til Daniel.

Husk, at du kan læse flere spørgsmål og svar i vores arkiver eller sende en mail med dit eget spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk.