Midt på din date er der kommet lidt for meget peberbøf i næsen, og du mærker en krybende fornemmelse.
Der er et nys på vej, men du beslutter dig for at kvæle nyset og spare din modpart for snottet. Men var det egentlig en klog beslutning?
En af vores læsere, Rasmus Wobbe, er blevet fortalt, at det kan være farligt at holde vejret, når man nyser, og derfor har han skrevet til Spørg Videnskaben:
»En klassekammerat mener, at det er muligt at få en hjerneblødning (eller blodprop i hjernen) hvis man holder sit nys inde, eventuelt ved at holde sig for næsen, når man nyser. Hvad har i at sige om denne sag? Kan det passe?«
For at finde svaret er vi gået til speciallæge Claus Gregers Petersen, der er overlæge på øre-, næse-, halsafdelingen på Aarhus Universitetshospital og Michael Gaihede, der er forskningsansvarlig overlæge og lektor på øre-, næse-, halskirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital.
I teorien kan blodkar sprænge
Claus Gregers Petersen starter med at slå fast, at han aldrig har hørt om et tilfælde, hvor et nys er endt i en hjerneblødning.
Men et tilbageholdt nys kan i teorien godt få svage blodkar i hjernen til at sprænge.
»I teorien kan et tilbageholdt nys godt være dét, der får et svagt kar til at briste, fordi trykket stiger i hovedet, men det er altså kun, hvis man har et problem i forvejen,« siger han, og tilføjer:
»Men det er sjældent at have et svagt blodkar i hjernen, og det vil også kunne sprænge ved tunge løft eller anden fysisk aktivitet, og det er altså ikke noget problem at holde nyset inde, hvis man er rask.«
Michael Gaihede, der er overlæge og lektor på øre-, næse- og halskirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, ser heller ikke noget problem i at holde nyset tilbage.
»Det er et enormt tænkt eksempel, for det er meget sjældent at have sådan en aneurisme, som en udposning på blodåren kaldes, og hvis et nys kan udløse det, så kan alt muligt andet også, og derfor ser jeg det ikke som en reel risiko, når man undertrykker et nys,« siger han.
En lukket næse bliver ikke renset
Ingen af de to læger ser noget problem i, at man holder sig for næsen, når man nyser, men de tvivler dog på, at man kan gøre det hver gang.
»Man får jo ikke renset næsen, når man holder nyset inde, så derfor vil der komme et nyt nys før eller siden, og jeg tvivler på, at man kan blive ved med at holde nyset inde,« siger Claus Gregers Petersen.
\ En kop snot om dagen
En sund slimhinde producerer cirka en kop snot om dagen.
Hvis man er forkølet, producerer den op til flere gange den normale mængde.
Hvis man har tendens til næseblod, kan et nys gennem næsen fremprovokere det.
Derfor bør man i stedet forsøge at nyse gennem munden.
Konklusionen er altså, at der ikke er noget i vejen for at holde vejret, mens man sidder midt i noget vigtigt, hvis man altså kan.
Irriterende partikler får os til at nyse
Nu vi er ved sagen, kan vi lige så godt dykke lidt mere ned i nyset. For hvad er det egentlig i første omgang, der får os til at nyse?
»Inde i næsen sørger slimhinden for at varme, fugte og rense luften. En normalfungerende næseslimhinde producerer cirka en kop snot om dagen, som kan synkes. Men ind i mellem kommer der irriterende partikler ind i næsen, og når der er nok, så udløser det en refleks – et nys – hvor næsen renses ved at blæse partiklerne ud,« siger Claus Gregers Petersen.
Ifølge Michael Gaihede, der er overlæge og lektor på øre-, næse-, halskirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital, så er nyset en rigtig effektiv måde at komme af med de irriterende partikler på.
»Det tynde vandige snot, der vælter ud, kommer fra en masse små kirtler i slimhinden. Disse kirtler presser rigelige mængder væske ud, så slimhinden skylles, samtidig med et kraftig luftpres kommer ud igennem næsen, og på den måde renses de irriterende partikler væk fra næsen,« siger han.
Vi nyser afhængigt af vores omgivelser
Hvor ofte næsen skal skylles afhænger af, hvor irriterende partiklerne er i luften omkring os.
Derfor nyser vi også mere, hvis vi bliver eksponeret for disse partikler.
Det er dog forskelligt, hvilke partikler vi finder irriterende.
»Mennesker med høfeber nyser for eksempel meget, når der er pollen i luften, mens støv eller bestemte kemikalier kan få andre til at nyse. Det afhænger alt sammen af, hvor vi befinder os,« siger Michael Gaihede.
Claus Gregers Petersen tilføjer, at vi også nyser ekstra meget, når vi er forkølede.
»Når vi har en infektion, som for eksempel forkølelse, så producerer slimhinden mere snot end ellers, og så nyser vi mere,« siger han.
Vi håber, det var svar nok til Rasmus Wobbe (og hans klassekammerat).
Vi takker forskernes for deres svar, og nyser fluks en t-shirt afsted som tak for spørgsmålet. Du kan læse flere svar i Spørg Videnskaben eller selv stille et spørgsmål ved at sende en mail til sv@videnskab.dk