Nye stjerner dannes, når store skyer af gas og støv – kaldet stjernetåger – kollapser til en kugle af gas. Danske forskere har fundet en stjerne, der voksede så voldsom i sin spæde ungdom, at den engang var 100 gange mere lysstærk, end den er i dag.
Den voldsomme stjerne er dannet for mindre end 100.000 år siden og er derfor ikke en ‘rigtig’ stjerne endnu – det vil sige, at der ikke finder ikke fusionsprocesser sted inde i centrum af stjernen.
Denne type stjerne kaldes en protostjerne, og den er stadigvæk omgivet af resterne fra den støvsky, den er dannet ud fra.
Forskere vil undersøge fænomenet nærmere
Støvet omkring protostjernen blokerer for det lys, der udsendes, og vi kan derfor ikke se protostjernen med almindelige teleskoper.
De danske forskere fra Niels Bohr Institutet, Københavns Universitet, har derfor brugt det Europæiske Syd Observatoriums (ESO) nye store ALMA teleskop, der er en samling af 66 store antenner.
ALMA-teleskopet er i stand til at se de koldeste og mørkeste egne af vores univers og kan se gennem denne sky af gas og støv, hvilket har gjort det muligt at studere protostjernen.
Er den unge planet et enkeltstående tilfælde?
Stjernens størrelse og lysstyrke har stor indvirkning på, hvilke molekyler der kan eksistere omkring protostjernen.
Disse molekyler er senere det, som planetsystemer skabes af, og derfor har lysstyrken stor indvirkning på, hvilke planeter der kan skabes omkring stjernerne.
Forskerne ønsker nu at undersøge, om dette er et normalt fænomen eller et enkeltstående tilfælde.
