Sådan så flagermus ud for 50 millioner år siden

Forskere har bestemt farven på uddøde frøer, fugle, haletudser og flagermus ud fra fossile rester af pigmentet melanin.

Flagermusene, der ifølge den nye forskning var rødbrune, er de første uddøde pattedyr til at få bestemt deres farver på baggrund af fossileret melanin.

Ifølge en af forskerne bag studiet, den danske professor i makroevolution ved Bristol University, Jakob Vinther, er det interessante dog ikke, hvilke farver dyrene havde. Det interessante er, hvordan man kan bruge dyrenes farver til at finde ud af mere om, hvordan dyr, der har været uddøde i mange millioner år, levede.

»Når vi kender til dyrenes farver, kan vi sige noget om, hvordan deres livsstil var. Vi kan eksempelvis se, om de prøvede at kamuflere sig, eller om de viste sig frem med eksempelvis en kulørt fjerpragt. Blandt andet har vi tidligere vist, at en grå dinosaur havde en rødbrun kam på hovedet, hvilket var et klart tegn på, at den gerne ville blive set. Så kan man efterfølgende tolke på, hvad det betyder for eksempelvis dens adfærd. Det har vi dog ikke gjort i det her studie,« siger Jakob Vinther, der i 2008 var den første til at bruge fossileret melanin til at fortælle noget om fortidens farver.

Det nye studie er netop offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift PNAS.

Frøer kan have været grønne

Foruden flagermusene har Jakob Vinther identificeret farven på:

• Fortidens blæksprutteblæk. Det var ikke overraskende sort.
• Fossile fjer fra forskellige 25-50 millioner år gamle fugle viser, at disse undersøgte fugle var henholdsvis rødbrune, sorte og grå med varierende grad af metallisk skær.
• Frøer og haletudser kan forskerne ikke præcist bestemme farven på. Dette skyldes, at proteinplader, som gør eksempelvis frøer grønne, ikke bliver bevaret i det fossile materiale.

Forskerne fandt dog melanin i frøerne og haletudserne. Det viser, at dyrenes underliggende farve var brunsort.

»Frøer bruger melanin til at absorbere lys, så det ikke forstyrrer de proteinplader, der giver den grønne farve. Ved kun at kigge på melanin, kan man fristes til at tro, at frøerne var brunsorte, men de kan lige så vel være grønne,« siger Jakob Vinther.

Skudt pigmenter i stykker med molekyler

I studiet har Jakob Vinther studeret fossilerne med elektronmikroskop for at finde visuelle tegn på fossileret melanin, som han kunne bruge til at bestemme dyrenes farver.

Specifikt kiggede Jakob Vinther i sin forskning efter aflange melaninkorn og runde melaninkorn. De aflange melaninkorn er indikatorer for sortfarvning, mens de runde melaninkorn er indikatorer for rødfarvning.

Forholdet mellem de to viser, hvor mørkt eller rødt dyret har været, mens melaninkornenes placering viser, om dyret eventuelt var gråt. Indtil videre har forskere ikke fundet metoder til at finde andre farver.

Derudover har Jakob Vinther analyseret de fossilerede melaninkorn med en avanceret teknik, der gør ham i stand til at bestemme melaninkornenes kemiske sammensætning.

Ved at sammenligne resultaterne af den kemiske analyse med prøver fra moderne melaninkorn, som var blevet udsat for temperaturer og tryk, der efterligner millioner af år i jorden, kunne Jakob Vinther både fastslå forskelle i pigmenterne og farven for de individuelle dyr.

»Teknikken gør os i stand til at analysere på prøver, hvor pigmenterne er nedbrudt i en sådan grad, at de ikke længere ligner pigmenter, som vi kender dem i dag. Ved at benytte denne teknik kan vi nu alligevel fastslå, hvordan dyrene så ud,« siger Jakob Vinther.

Forskning har mødt kritik

Analysen af de forskellige dyr er opfølgningen på flere års forskning, hvori Jakob Vinther har identificeret farven på forskellige dyr.

Blandt andet har Jakob Vinther vist, at en grå dinosaur havde en brun hanekam og rødbrune prikker på kinderne, hvilket blev offentliggjort i det velansete videnskabelige tidsskrift Science.

Jakob Vinther har også vist, at en mystisk urfugl havde sorte vinger.

Jakob Vinthers forskning har dog også ledt til kritik fra forskellige sider. Blandt andre mener en gruppe amerikanske forskere, at Jakob Vinther slet ikke studerer pigment i fossilerne, men derimod bakterier, og at hans konklusioner derfor er forkerte.

Du kan læse mere om den kritik i artiklen ’Dinoers farver er igen et mysterium’. I artiklen ’Førende forskere: Vrøvl, selvfølgelig kender vi farven på dinoer’ kan du desuden læse, hvordan andre forskere går i brechen for Jakob Vinther.

Det nye studie skulle ifølge Jakob Vinther gerne én gang for alle slå fast, at hans teknik til at finde farven på fortidsdyr holder vand.

»Ved at vise, hvordan vi kan bestemme farven på en lang række dyr, må det stå klart, at det er geologisk nedbrudt melanin, vi har med at gøre, og ikke bakterier eller noget andet,« siger Jakob Vinther.

Kollega er begejstret, men vil have mere solide data

Johan Lindgren er lektor i geologi ved Lunds Universitet og forsker selv i analyser af pigment i fossile prøver. Han har dog ikke deltaget i det nye studie, men han er en af meget få forskere i verden som bruger den samme teknik til at studere melaninkorn, som Jakob Vinther har brugt i det nye studie.

Ifølge Johan Lindgren er det nye studie interessant, og han er specielt glad for at se, at Jakob Vinther benytter den samme teknik til at kigge på pigmenter, som han selv har pioneret brugen af.

Han mener også, at studiet på den måde lægger vægt bag et forskningssynspunkt, der har været debatteret i mange år.

»Det løfter bevisbyrden, at forskerne bruger både kemiske analyser og morfologiske analyser til at bestemme indholdet af pigmenter i fossilerne. Det er jeg rigtig glad for at se, og det er den eneste vej fremad. Der kan efterhånden ikke være tvivl om, at der findes disse pigmenter i fossiler,« siger Johan Lindgren.

Dog er Johan Lindgren bekymret over, at Jakob Vinther med kollegaer breder deres studie ud over så mange dyr, frem for at gå i dybden med et enkelt. Det tynder ifølge forskeren ud i kvaliteten af data.

»Data er ikke overbevisende nok for nogle af deres resultater. Nogle steder er det svært at se, om det virkelig er melanin, som de kigger på, eller om det er noget andet. Nogle af deres prøver er helt bestemt melanin, men for andre skal der mere skudsikre resultater til, før man drage de endelige konklusioner,« siger Johan Lindgren.

Jakob Vinther er naturligvis uenig i Johan Lindgrens kritik, men han er heller ikke overraket over kritikken, da de to forskere har forskellige tilgange til forskningsfeltet og drager deres individuelle konklusioner på baggrund af forskellige typer data.

Jakob Vinther fastholder, at det nye studie er banebrydende, da det indeholder så store mængder sammenligneligt materiale, at forskere for første gang kan laves statistik på fossilt melanin. Det er ifølge forskeren et tydeligt bevis på fremskridt inden for forskningsfeltet.