Mystisk urfugl havde sorte vinger
Dansk palæontolog har netop været med til at forske sig frem til banebrydende nyt om farven på vingerne hos Archaeopteryx – alle fugles moder.

Indtil for nylig blev Archaoeopteryx ofte afbilledet i alle regnbuens farver. I dag har Jakob Vinther været med til at fastslå, at den snarere var sort som fuglen på dette billede, der er en rekonstruktion med udgangspunkt i de nye oplysninger. (Foto: NobuTamura)

Indtil for nylig blev Archaoeopteryx ofte afbilledet i alle regnbuens farver. I dag har Jakob Vinther været med til at fastslå, at den snarere var sort som fuglen på dette billede, der er en rekonstruktion med udgangspunkt i de nye oplysninger. (Foto: NobuTamura)

For ca. 150 millioner år siden levede en ganske særlig skabning. Faktisk er den så særlig, at Canadas mest berømte tøjmærke er opkaldt efter den. Der er tale om Archaeopteryx: lige siden videnskaben fandt et aftryk af dens fjer i 1860ernes Sydtyskland har den været et palæontologisk super-brand.

Archaeopteryx er nemlig den første kendte fugl. Den var på størrelse med en ravn, den kunne flyve og den havde fjer. Men på samme tid fløj den rundt med dinosaurnes fortid i sig: den havde blandt andet tænder, klør og en lang hale med ryghvirvler.

Denne mystiske mellemting mellem en fugl og en dinosaur hedder Archaeopteryx. Jakob Vinther er ph.d. fra Yale University og postdoc ved University of Texas, Austin. Sammen med resten af sit amerikanske forskerteam har han gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der gør verden afgørende klogere på Archaopteryx.

Opdagelsen er netop blevet offentliggjort i Nature Communications, der er et af naturvidenskabens mest anerkendte tidsskrifter:

Fit for flight from Brown PAUR on Vimeo.

Se Ryan Carney forklare om det opsigtsvækkende resultat, som danske Jakob Vinther har været med til at opdage

»Hvis man søger efter Archaeopteryx på Google, er der en masse billeder, tegninger og malerier af dens fjer. Ifølge disse billeder er de mest grønne og blå, men det holder ikke,« siger Jakob Vinther.

Cellefabrikker giver farve til Archaeopteryx

Det tilbageværende kulstof på en stenflade i en litografisk kalksten af Archaoeopteryx indeholder nemlig melaninkorn.

Melaninkorn (også kaldet melanosomer) er såkaldte organeller, der kan sammenlignes med små fabrikker inde i cellen. Disse fabriker producerer farvestoffet melanin, og når fabrikken er fyldt til bristepunktet, bliver den gelejdet ud i fjerene, hvor den giver farve. 

Men hvilken farve? Det er spørgsmålet, som Jakob Vinther har set nærmere på gennem et elektronmikroskop:

Fakta

’On the Origin of Species’ blev skrevet af Charles Darwin i 1859. Den blev historiens mest afgørende argument for evolutionsbiologien, da Darwin udviklede sin idé om, at arterne har udviklet sig ved, at naturen udvælger de bedst egnede til at overleve.

I samtiden skabte bogen stor røre, fordi den udfordrede kirkens idé om, at verden som den er i dag blev skabt af Gud.

»Det, vi har fundet, er en metode til at skelne mellem de overordnede farver som grå, sort og brun,« siger Jakob Vinther.

Sort farve er pølseformet

Normalt forklarer vi farver ved at se på stoffets kemiske sammensætning, men Jakob Vinther har været med til at finde frem til farven på Archaoeopteryx ved at se på formen af melanosomerne.

Vi ved fra moderne fugle, at der er en sammenhæng mellem formen på melanosomerne og fjerpragtens farve. Rød-brune farver er eksempelvis frikadelleformede, mens sorte farver er pølseformede.

Og det viser sig, at melanosomerne fra kulstoffet i Archaeopteryx-fossilet er pølseformede. Altså var vingerne på alle fugles moder var sorte.

Archaoeopteryx er et af naturhistoriens mest berømte fossiler. Ny forskning er kommet tættere på at farvelægge den mystiske blanding mellem dinosaur og fugl (Foto:Museum für Naturkunde Berlin)

Og ikke nok med det, forklarer Jakob Vinther:

»Vi har kendt fossilet af denne her fjer i 150 år, men indtil nu er der ikke rigtig nogen, der har vidst, hvor på Archaoeopteryx fjeren sad. Så det har vi også set på.« 

Forskningen flytter rundt på fjerene

Indtil for nylig troede man, at det var en svingfjer, som fugle bruger til at bestemme fart og retning med. Men det viser sig nu, at fjeren sad oven på svingfjeren og dermed er der tale om en dækfjer.

Jakob Vinther forklarer, at vi med disse nye studier af dinosaurers farver er kommet et skridt nærmere på at danne sig et billede af overgangen – eller ’the missing link’ – mellem dinosaurere og vor tids arter. Og der er ikke tale om et hvilket som helst ’missing link’:

»Fjeren fra Archaoeopteryx blev fundet, to år efter Charles Darwin offentliggjorde sin berømte ’On the Origin of the Species [se faktaboks]. Så for mange kom Archaeopteryx til at stå som et bevis på, at Darwin havde ret i sine ideer om evolutionen. Det, fossilerne viser, er jo, at dyr har udviklet sig fra noget andet end det, de er i dag,« forklarer Jakob Vinther.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.