For ca. 150 millioner år siden levede en ganske særlig skabning. Faktisk er den så særlig, at Canadas mest berømte tøjmærke er opkaldt efter den. Der er tale om Archaeopteryx: lige siden videnskaben fandt et aftryk af dens fjer i 1860ernes Sydtyskland har den været et palæontologisk super-brand.
Archaeopteryx er nemlig den første kendte fugl. Den var på størrelse med en ravn, den kunne flyve og den havde fjer. Men på samme tid fløj den rundt med dinosaurnes fortid i sig: den havde blandt andet tænder, klør og en lang hale med ryghvirvler.
Denne mystiske mellemting mellem en fugl og en dinosaur hedder Archaeopteryx. Jakob Vinther er ph.d. fra Yale University og postdoc ved University of Texas, Austin. Sammen med resten af sit amerikanske forskerteam har han gjort en opsigtsvækkende opdagelse, der gør verden afgørende klogere på Archaopteryx.
Opdagelsen er netop blevet offentliggjort i Nature Communications, der er et af naturvidenskabens mest anerkendte tidsskrifter:
»Hvis man søger efter Archaeopteryx på Google, er der en masse billeder, tegninger og malerier af dens fjer. Ifølge disse billeder er de mest grønne og blå, men det holder ikke,« siger Jakob Vinther.
Cellefabrikker giver farve til Archaeopteryx
Det tilbageværende kulstof på en stenflade i en litografisk kalksten af Archaoeopteryx indeholder nemlig melaninkorn.
Melaninkorn (også kaldet melanosomer) er såkaldte organeller, der kan sammenlignes med små fabrikker inde i cellen. Disse fabriker producerer farvestoffet melanin, og når fabrikken er fyldt til bristepunktet, bliver den gelejdet ud i fjerene, hvor den giver farve.
Men hvilken farve? Det er spørgsmålet, som Jakob Vinther har set nærmere på gennem et elektronmikroskop:
\ Fakta
’On the Origin of Species’ blev skrevet af Charles Darwin i 1859. Den blev historiens mest afgørende argument for evolutionsbiologien, da Darwin udviklede sin idé om, at arterne har udviklet sig ved, at naturen udvælger de bedst egnede til at overleve. I samtiden skabte bogen stor røre, fordi den udfordrede kirkens idé om, at verden som den er i dag blev skabt af Gud.
»Det, vi har fundet, er en metode til at skelne mellem de overordnede farver som grå, sort og brun,« siger Jakob Vinther.
Sort farve er pølseformet
Normalt forklarer vi farver ved at se på stoffets kemiske sammensætning, men Jakob Vinther har været med til at finde frem til farven på Archaoeopteryx ved at se på formen af melanosomerne.
Vi ved fra moderne fugle, at der er en sammenhæng mellem formen på melanosomerne og fjerpragtens farve. Rød-brune farver er eksempelvis frikadelleformede, mens sorte farver er pølseformede.
Og det viser sig, at melanosomerne fra kulstoffet i Archaeopteryx-fossilet er pølseformede. Altså var vingerne på alle fugles moder var sorte.
Og ikke nok med det, forklarer Jakob Vinther:
»Vi har kendt fossilet af denne her fjer i 150 år, men indtil nu er der ikke rigtig nogen, der har vidst, hvor på Archaoeopteryx fjeren sad. Så det har vi også set på.«
Forskningen flytter rundt på fjerene
Indtil for nylig troede man, at det var en svingfjer, som fugle bruger til at bestemme fart og retning med. Men det viser sig nu, at fjeren sad oven på svingfjeren og dermed er der tale om en dækfjer.
Jakob Vinther forklarer, at vi med disse nye studier af dinosaurers farver er kommet et skridt nærmere på at danne sig et billede af overgangen – eller ’the missing link’ – mellem dinosaurere og vor tids arter. Og der er ikke tale om et hvilket som helst ’missing link’:
»Fjeren fra Archaoeopteryx blev fundet, to år efter Charles Darwin offentliggjorde sin berømte ’On the Origin of the Species [se faktaboks]. Så for mange kom Archaeopteryx til at stå som et bevis på, at Darwin havde ret i sine ideer om evolutionen. Det, fossilerne viser, er jo, at dyr har udviklet sig fra noget andet end det, de er i dag,« forklarer Jakob Vinther.
