Spørgsmålet har stået åbent, siden det første dinosaurusskelet nogensinde dukkede frem af jorden. Hvilken enorm kraft udslettede disse enorme, mægtige dyr?
Flere faktorer kan have spillet ind, men en populær teori fremsat af fysikeren Luis Alvarez skyder skylden på et mægtigt meteornedslag, hvis kollision med Jorden skulle have hvirvlet så meget støv og materiale op, at sollys blev lukket ude, så planter og sidenhen dyr døde.
Man ved, at den seneste masseudryddelse, som gjorde det af med de sidste dinosaurer, fandt sted ved den såkaldte kridt/palæogen-grænse for omkring 65 millioner år siden.
Et problem ved Alvarezs teori har været, at man ikke kunne datere de store meteornedslag på Jorden, så de passede tidsmæssigt med slutningen af kridttiden.
Men ny forskning udvider ifølge LiveScience.com vores viden om et centralt meteornedslag og styrker teorien om, at en asteroide var det, der gjorde det af med dinosaurerne.
Læs også: Dinosaurer var pressede, allerede før katastrofen ramte Jorden
Meteornedslag en milliard gange så kraftig som Hiroshima og Nagasaki
Tæt på den mexikanske by Chicxulub findes et gigantisk krater på 180 kilometer i diameter, som stammer fra en meteor, der har målt omkring 10 kilometer på tværs.
Det har udløst en eksplosion svarende til 100 billioner tons TNT, eller mere end en milliard gange kraftigere end atombomberne i Hiroshima og Nagasaki. Det kan man vist roligt kalde en udslettende kraft.
Det er netop Chicxulub-nedslaget, som Luis Alvarez formoder slog dinosaurerne ihjel.
Problemet er bare, at tidligere undersøgelser har vist, at Chicxulub-krateret er opstået enten 180.000 år før eller 300.000 år efter dinosaurernes masseuddøen ved kridttidens afslutning.
Læs også: NASA finder fodspor fra dinosaur i egen baghave
Mere præcis datering end hidtil muligt
Men forskere fra Berkeley Geochronology Center i Californien har lavet nye udgravninger, som sandsynliggør Luis Alvarezs forklaring.
Deres undersøgelser tyder på, at dinosaurernes udslettelse og Chicxulub-nedslaget ikke fandt sted mere end 33.000 år fra hinanden.
»Vi har vist, at nedslaget og masseudryddelsen faldt sammen med så stor præcision, som man kan bevise med eksisterende dateringsteknikker,« siger geokronolog Paul Renne, som står bag forskningen, til LiveScience.com.
Selvom det stadig lyder som lang tid, er 33.000 år et fingerknips i geologisk og palæontologisk tidsforståelse, og ifølge forskerne er 33.000 år tæt nok på hinanden til definitivt at sige, at udryddelsen og nedfaldet skete samtidig.
Asteroide ikke eneste årsag til dinoers død
Forskerne har målt på de radioaktive stoffer i de småstumper, der er drysset ned efter meteornedslaget. Ud fra radioaktiviteten kan de estimere alderen. Metoden kaldes højpræcisions radiometrisk dateringsanalyse.
Men selvom det nu er lykkedes - med stor sandsynlighed - at sammenkæde de to begivenheder, er de fleste forskere ifølge LiveScience.com enige om, at meteornedslaget i Chicxulub ikke var det eneste, der var skyld i dinosaurernes uddøen.
Klimaforandringer kunne for eksempel have gjort dinosaurerne mere følsomme og presset flere arter til deres bristepunkt.
Men meget tyder altså nu på, at kæmpeasteroiden uden for det nuværende Chicxulub var det sidste dødsstød for dinosaurerne.
