Dinosaurer var pressede, allerede før katastrofen ramte Jorden
Store grønalgegumlere vaklede mod udryddelse allerede før meteorkatastrofen, antyder et nyt studie af dinosaurusmangfoldighed.

Hadrosaurus var blandt planteæderne, som faldt i antal de sidste 12 millioner år før den globale katastrofe i slutningen af Kridttiden. Tegningen er måske ikke helt korrekt, da nogle mener, at halen ikke var så tyk som vist her. (Tegning: Ghedo)

Billedet af døende dinosaurer i kuldechok efter kæmpemeteoren eller vulkanudbruddet i slutningen af Kridttiden for 65 millioner år siden krakelerer nu endnu mere.

Nu viser en gruppe forskere fra American Museum of Natural History i tidsskriftet Nature Communications, hvordan flere store planteædere allerede kan have været på vej mod dødens dal før den store katastrofe.

Mangfoldighed frem for mængde

De har brugt en ny metode til at beregne bestanden af fortidsdyrene. I stedet for at tælle fossiler, har de kortlagt artsmangfoldigheden.

Ideen bag metoden er, at stor artsmangfoldighed fortæller om mange dyr. Hvis der kun er få dyr tilbage, vil der ikke være nok til at forskellige varianter kan udvikle sig.

Ifølge forskerne vil denne metode være mere pålidelig end at tælle antal forssiler. At fossiler mangler kan nemlig skyldes dårligt bevarede bjerglag, og ikke få dinosaurer.

Kurverne viser, hvordan antallet af fire grupper dinosaurer varierede fra 77 til 65 millioner år siden. De altædende næsehornslignende Ceratopsidene og Hadrosauridene faldt jævnt i antal, mens kødæderne Coelurosaurer og de små planteædere Pachycephalosaurer holdt sig på et stabilt noiveau. (Figur: AMNH/ S.Brusatte)

Forskerne har studeret, hvordan formen på skelettet varierer hos 150 forskellige arter inden for syv grupper af dinosaurer.

Nordamerikanske dinoer ramt hårdt

Denne metode afslører, at enkelte store altædende planteædere, som de næsehornslignende Caretopsider og Hadrosaurerne, var begyndt den lange march mod udryddelse, allerede 12 millioner år før katastrofen ramte Jorden.

Resultaterne viser også, at planteæderne klarede sig bedre i Asien end i Nordamerika. Det kan være på grund af bjergkædedannelse og søer, der steg og sank på det amerikanske kontinent, mener forskerne.

Dinosaurer kunne måske have klaret sig

Selv om nogle arter var i kraftig tilbagegang, behøver det ikke at betyde, at de nødvendigvis ville blive udryddet.

Tidsrummet, som forskerne har studeret, er kun 12 millioner år.

Kødæderen Troodon formosus, en coelurosaurus, beholdt en jævn artsmangfoldighed helt op til den globale katastrofe i slutningen af Kridttiden. (Illustration: AMNH/J.Brougham)

Bestanden gik op og ned over et langt større tidsrum. Det er vanskeligt at sige noget helt sikkert om, hvad der ville være sket, hvis meteoren havde misset Jorden, eller vulkanen havde holdt på magmaen.

Billedet er altså mere sammensat, end det som klichéen om en global katastrofe tegner.

Kødædernes endeligt

Alligevel var der arter, som sikkert fik dødsstødet fra den store meteor. Små planteædere og kødædere forsvandt brat for 65 millioner år siden.

Så vi behøver endnu ikke helt at forkaste de farverige billeder af en hjælpeløst brølende Tyrannosaurus Rex i det blodrøde skumringslys fra tårnende meteor- eller vulkanskyer for 65 millioner år siden...

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.