Dinosaurer var pressede, allerede før katastrofen ramte Jorden
Store grønalgegumlere vaklede mod udryddelse allerede før meteorkatastrofen, antyder et nyt studie af dinosaurusmangfoldighed.

Hadrosaurus var blandt planteæderne, som faldt i antal de sidste 12 millioner år før den globale katastrofe i slutningen af Kridttiden. Tegningen er måske ikke helt korrekt, da nogle mener, at halen ikke var så tyk som vist her. (Tegning: Ghedo)

Hadrosaurus var blandt planteæderne, som faldt i antal de sidste 12 millioner år før den globale katastrofe i slutningen af Kridttiden. Tegningen er måske ikke helt korrekt, da nogle mener, at halen ikke var så tyk som vist her. (Tegning: Ghedo)

Billedet af døende dinosaurer i kuldechok efter kæmpemeteoren eller vulkanudbruddet i slutningen af Kridttiden for 65 millioner år siden krakelerer nu endnu mere.

Nu viser en gruppe forskere fra American Museum of Natural History i tidsskriftet Nature Communications, hvordan flere store planteædere allerede kan have været på vej mod dødens dal før den store katastrofe.

Mangfoldighed frem for mængde

De har brugt en ny metode til at beregne bestanden af fortidsdyrene. I stedet for at tælle fossiler, har de kortlagt artsmangfoldigheden.

Ideen bag metoden er, at stor artsmangfoldighed fortæller om mange dyr. Hvis der kun er få dyr tilbage, vil der ikke være nok til at forskellige varianter kan udvikle sig.

Ifølge forskerne vil denne metode være mere pålidelig end at tælle antal forssiler. At fossiler mangler kan nemlig skyldes dårligt bevarede bjerglag, og ikke få dinosaurer.

Kurverne viser, hvordan antallet af fire grupper dinosaurer varierede fra 77 til 65 millioner år siden. De altædende næsehornslignende Ceratopsidene og Hadrosauridene faldt jævnt i antal, mens kødæderne Coelurosaurer og de små planteædere Pachycephalosaurer holdt sig på et stabilt noiveau. (Figur: AMNH/ S.Brusatte)

Forskerne har studeret, hvordan formen på skelettet varierer hos 150 forskellige arter inden for syv grupper af dinosaurer.

Nordamerikanske dinoer ramt hårdt

Denne metode afslører, at enkelte store altædende planteædere, som de næsehornslignende Caretopsider og Hadrosaurerne, var begyndt den lange march mod udryddelse, allerede 12 millioner år før katastrofen ramte Jorden.

Resultaterne viser også, at planteæderne klarede sig bedre i Asien end i Nordamerika. Det kan være på grund af bjergkædedannelse og søer, der steg og sank på det amerikanske kontinent, mener forskerne.

Dinosaurer kunne måske have klaret sig

Selv om nogle arter var i kraftig tilbagegang, behøver det ikke at betyde, at de nødvendigvis ville blive udryddet.

Tidsrummet, som forskerne har studeret, er kun 12 millioner år.

Kødæderen Troodon formosus, en coelurosaurus, beholdt en jævn artsmangfoldighed helt op til den globale katastrofe i slutningen af Kridttiden. (Illustration: AMNH/J.Brougham)

Bestanden gik op og ned over et langt større tidsrum. Det er vanskeligt at sige noget helt sikkert om, hvad der ville være sket, hvis meteoren havde misset Jorden, eller vulkanen havde holdt på magmaen.

Billedet er altså mere sammensat, end det som klichéen om en global katastrofe tegner.

Kødædernes endeligt

Alligevel var der arter, som sikkert fik dødsstødet fra den store meteor. Små planteædere og kødædere forsvandt brat for 65 millioner år siden.

Så vi behøver endnu ikke helt at forkaste de farverige billeder af en hjælpeløst brølende Tyrannosaurus Rex i det blodrøde skumringslys fra tårnende meteor- eller vulkanskyer for 65 millioner år siden...

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.