Vi ryger lige så meget hash som i Christianias storhedstid

Det er ikke så mærkeligt, at rockere, indvandrergrupper og andet godtfolk har kæmpet en drabelig kamp om det danske hashmarked.

I tiden efter lukningen af Pusher Street på Christiania har det sorte marked for hashhandel bevaret en værdi på over en milliard kroner.

Det viser beregninger og vurderinger i en ny ph.d.-afhandling om hashmarkedets udvikling fra 2000-2009, hvor Danmark har forsøgt at øge kontrollen med hashmarkedet i forhold til de glade dage i 1990'erne, hvor handlen på Christiania stort set fik lov at være i fred.

»Vi har ingen præcise tal for, hvor meget hashhandlen er værd i dag, men på baggrund af alle politiets dokumenter fra videoovervågning af Pusher Street, oplysninger fra politiagenter, som har købt hash og vores viden om forbrugets omfang, så kan man forsigtigt gætte på, at omsætningen i København alene løber op i omkring en milliard kroner på et år. Nogen har tjent - og tjener - vanvittigt mange penge på det her,« siger Kim Møller, ph.d. fra Center for Rusmiddelforskning ved Aarhus Universitet.

Stort forbrug og høje priser

Hashmarkedet er stadig en sand guldgrube af især tre årsager:

1. Vores forbrug af hash ligger på samme høje niveau, som det gjorde for ti år siden, da det toppede efter en lang stigning op gennem 1990'erne. Derfor køber vi også lige så meget hash, som vi gjorde, da den centrale handelsgade Pusher Street blev ryddet i 2004; det vil sige op mod 20 tons om året i hele Danmark.
2. Sælgerne i København er siden rydningen af Pusher Street rykket ud i gaderne, hvor risikoen for at blive fanget eller få en hård straf er relativ lille i forhold til anden kriminalitet; Kim Møller vurderer risikoen til at være omkring en promille pr. handel.
3. Prisen på hash er forholdsvis høj.

»Selvom hash i princippet kun er et semi-forarbejdet landbrugsprodukt, der kan produceres for under 20 kroner grammet, så bliver det på gaden i gennemsnit solgt for 70-80 kroner. Det svarer til prisen på et gram guld af 9 karat, så man kan virkelig tale om, at markedet er sin vægt værd i guld,« konstaterer Kim Møller, som har lavet den første solide forskning i konsekvenserne af at rydde Pusher Street i 2004.

Sælgere skal kompenseres for risici

Prisen bliver ifølge Kim Møller holdt oppe, fordi sælgerne skal have kompensation for:

• Ikke at have et normalt arbejde
• At risikere at havne i spjældet
• At risikere at få tæsk eller blive skudt af konkurrenterne

Konklusionerne bygger på et væld af materiale fra politiet, der har givet Kim Møller adgang til arkiverne over aktionen mod Pusher Street i 2004.

Oplysningerne er knyttet sammen med offentligt tilgængelige narkotikastatistikker og med international forskning i blandt andet kontrol med sorte markeder.

Timeløn på Christiania: 2.500 kroner

Kim Møller vurderer ud fra politiets oplysninger, at en hashsælger på Christiania tjente helt op til 2.500 kroner i timen; »et uhørt højt indtjeningsniveau sammenlignet med cannabissalg andre steder i verden«.

Til sammenligning tjente en hashsælger i 2006 på Litauens Plads på Vesterbro - som overtog en del af hashhandlen fra Christiania - 250 kroner i timen.

Omsætningen for en sælger på gaden er formentlig den samme på Litauens Plads som på Christiania, hvilket gennemsnitligt vil sige lige over 30.000 kroner om dagen.

Overskuddet er alligevel mindre, dels fordi gadesælgerne ikke længere sælger for sig selv, men for en 'bagmand', og dels fordi de har ekstra udgifter til vagter og løbere.

Bandekrig sat i gang af mere kontrol

Alle de økonomiske beregninger og vurderinger er vigtige for at tegne et ordentligt billede af, hvordan og hvorfor markedet har udviklet sig gennem de seneste ti år.

Mange penge - i kombination med mere kontrol på gaderne - tiltrækker f.eks. kriminelle, som er villige til at tage større chancer og gerne bruger lidt hårdere magt for at få noget ud af markedet.

Det er med til at forklare, hvorfor der har været mere vold i gaderne de senere år.

Kim Møller fortæller, at hans arbejde endda gør det rimeligt at konkludere, at rydningen af Pusher Street endda var gnisten, der satte de voldelige bandekonflikter i gang.

»Bandekrigen var formentlig brudt ud alligevel, men lukningen af Pusher Street sparkede de underliggende konflikter om markedet hurtigere i gang og fik dem til at bryde ud i lys lue.«

»Det er klart, at når man fra den ene dag til den anden fjerner det største, bedste og billigste marked i København og sætter sig på den fysiske lokalitet, så skubber man køberne andre steder hen, hvor der skal være nogen til at sælge.«

»Det har givet en ekstra indkomst til indvandrerbanderne, der har været villige til at tage en risiko, og så er bandekrigen formentlig eskaleret derfra og har siden fået sit eget liv i form af gengældelser osv.,« forklarer Kim Møller.

Hvordan reagerede det sorte marked på mere kontrol?

Kim Møllers afhandling tager fem punktnedslag for at finde konsekvenser af, at politikerne allerede fra 2000 gav politiet ret til at slå meget hårdere ned på hashhandel, end de havde gjort i de foregående 30 år.

Politiet fik blandt andet udvidede beføjelser til bl.a. at lukke hashklubber og rydde Pusher Street.

Afhandlingen analyserer i fem videnskabelige artikler:

1. Hvor vidtrækkende syv konkrete lovændringer fra 2001-2007 - blandt andet at øge strafferammen for at sælge cannabis - egentlig var og hvad de betød for hashkampen og forholdet mellem stat og borger
   
2. Hvad har den hårde linje og mere kontrol gjort ved mængden og typen af hashkriminalitet; hvor meget er blevet købt og solgt og hvor meget hash bruger vi egentlig
   
3. Teoretiske overvejelser om udviklingen af det sorte marked efter lukningen af Pusher Street
   
4. Konkrete beløb og vurderinger af økonomien i hashhandler på Pusher Street og Litauens Plads
   
5. Tilsigtede og utilsigtede virkninger ved at underlægge markedet mere kontrol

Mange udlændinge bliver straffet

Forskningen viser blandt andet, at mens politiet har fokuseret på at lave mange beslag - altså få fat i så mange sælgere og brugere som muligt - så er mængden af beslaglagt hash blevet mindre.

En anden utilsigtet konsekvens af den nye kontrol er, at personer fra ikke-vestlige lande er overrepræsenterede blandt de straffede. Det samme er i øvrigt sket i andre lande, når de har slået hårdere ned på handel med stoffer.

Spørgsmålet er så, om folk med ikke-vestlig baggrund begår mere kriminalitet eller ryger mere hash - eller om politiet diskriminerer og slår hårdt ned på udlændinge på grund af fordomme.

Forklaringen kan dog også være en fjerde, som Kim Møller hælder mest til:

»Politiet patruljerer mere intensivt i fattigere områder af byer, fordi kriminalitetsraterne er højere. I de kvarterer bor typisk flere indvandrere, fordi de generelt er socialt dårligere stillet, og alene af den årsag vil der være flere kontakter. Derfor er overrepræsentationen formentlig en logisk konsekvens af politiets daglige arbejde,« vurderer Kim Møller.

Rydning af Pusher Street var både godt og dårligt

Efter tre års intensivt arbejde med hashmarkedet før og efter rydningen af Pusher Street er det stadig umuligt at konkludere, om den ekstra indsats mod hashhandel har været en succes.

»Jeg synes selv, at min vigtigste konklusion er påpegningen af kompleksiteten, når det kommer til kontrol med narkotikamarkeder. Der findes ikke egentlige løsninger, kun udfald af mere eller mindre heldig karakter,« bemærker Kim Møller.

På plussiden tæller, at:

• Hashhandlen er blevet mindre åbenlys, end den var på Christiania i 2004
• Fortjenesten ved handel er blevet mindre
• Det er blevet mere risikabelt at sælge hash

På minussiden tæller, at:

• Hashhandel var klart adskilt fra handel med hårde stoffer. I dag er det usikkert, hvordan markedet ser ud
• Forbruget er det samme, som det var før, selvom en del af formålet var at tvinge forbruget ned

»For mig at se handler det om, at politikerne bliver klar over, hvad de bruger pengene på,« siger Kim Møller.

»Det har været fremme, at man ville nedsætte folks forbrug ved at ramme hashsælgerne, men det er ikke en særligt omkostningseffektiv måde at gøre det på. Risikoen for at få en straf er kun en lille del af problemstillingen. For så udbredt et rusmiddel som hash er det nogle meget mere overordnede modetendenser, der påvirker forbrugets omfang og udvikling; det kunne f.eks. være hiphop-bølgen i 1990erne.«

Hvilke problemer foretrækker vi at leve med?

»Så kan man selvfølgelig diskutere, om man skal give politiet dobbelt så mange ressourcer til at kontrollere hashmarkedet for at hæve risikoen til to promille. På den måde kan man gøre handlen mere skjult, hvilket er fornuftigt af mange grunde, men ulempen ved et skjult og presset marked er, at det til gengæld tiltrækker mere voldelige sælgere.«

»Det er op til politikerne at prioritere, hvilke problemer vi foretrækker frem for andre. Det vigtigste for mig er, at vi som samfund får et mere realistisk billede af, hvilken kamp vi kæmper; hvordan kontrol og virkninger hænger sammen,« lyder det fra Kim Møller.