Nete Sloth Hansen-Nord sidder i en jeep med vinduerne rullet ned. Bandelederne i bydelen Villanueva, nær Honduras, skal kunne se hjælpearbejderne tydeligt i bilen. Ellers kan det gå galt, og de kan ende med en kugle i panden.
Nete Sloth Hansen-Nord er sundhedsprogramkoordinator i sundhed på Dansk Institut mod Tortur, også kaldet DIGNITY.
Hun og DIGNITY har i tre år fra 2011 til 2014 arbejdet tæt sammen med den lokale NGO CPTRT for at nedsætte volden i bydelene Villanueva og Nueva Suyapa i Honduras.
Arbejdet har givet pote, og volden er på de tre år nedsat markant, viser hun og kolleger i et nyt studie.
LÆS OGSÅ: Forskere: Kvinder kan også være voldelige
Det sociale arbejde nedsatte volden
»Formålet med vores sociale intervention har været at nedsætte volden, og den er faldet helt signifikant med 42 procent fra 2011 til 2014. Den store reducering har overrasket mig meget,« fortæller Nete Sloth Hansen-Nord.
Arbejdet har bestået i at lave aktiviteter med især de unge i bydelene og oplyse borgerne om vold, og hvordan de kan tackle den:
»Vi kunne se en øget tillid til politiet i løbet af de tre år. Det gør, at flere borgere anmelder voldsepisoder i 2014, fordi de tror på, at det kan hjælpe, og det gjorde de ikke i samme grad før,« forklarer Nete Sloth Hansen-Nord.
LÆS OGSÅ: Fattige i U-lande bliver ikke dovne af velfærdsydelser
Flere aktive borgere hjælper mod vold
Nete Sloth Hansen-Nord fortæller, at hun har studeret to aspekter af social kapital, nemlig strukturel social kapital og kognitiv social kapital:
- Den strukturelle sociale kapital handler om en styrkelse af lokalsamfundet og mere borgerdeltagelse gennem sociale aktiviteter og diskussioner. Det kan være med til at reducere volden.
- Kognitiv social kapital handler i stedet om mere bløde værdier, som at skabe fælles normer og tryghed.
Det sociale arbejde har ifølge Nete Sloth Hansen-Nord haft en stor effekt på den strukturelle sociale kapital:
»Vi ser en stærk sammenhæng mellem dem, der har deltaget i interventionen, og en øget strukturel social kapital. Flere deltager i lokale aktiviteter, kvindegrupper og fodboldklubber, og det samler lokalsamfundet,« uddyber hun.
LÆS OGSÅ: Fattigdom kan give børn små hjerner
Borgerne føler sig ikke mere trygge
Til gengæld er der ingen sammenhæng mellem deltagerne i interventionen og deres kognitive sociale kapital, hvad angår følelsen af tryghed.
Flere af de 162 honduranske borgere har nemlig ikke følt sig mere trygge, på trods af det store fald i voldsepisoder:
»Man føler sig ikke nødvendigvis mere sikker af at deltage, og det ser vi i den kognitive sociale kapital. Men derfor kan man godt gøre noget for at komme volden til livs og forstå, hvordan man på sigt kan få større sikkerhed, som er det, vi ser i undersøgelsen,« forklarer Nete Sloth Hansen-Nord.
LÆS OGSÅ: Katastrofen på Haiti skyldes fattigdom
»Fantastisk flotte resultater«
Det nye fokus på vold har dog haft en tydelig positiv effekt på antallet af voldsepisoder, hvilket vækker begejstring hos en forskerkollega:
»Man må sige, at det er fantastisk flotte resultater. Det væsentlige er, om det er muligt at fastholde dem på længere sigt. Vi ved, at projekter, som arbejder med en kort tidshorisont, kan opleve stor succes, men ikke nødvendigvis er bæredygtige, når støtten ophører,« siger Ninna Nyberg Sørensen, der er seniorforsker på Danmarks Institut for Internationale Studier og har læst det nye studie.
Ninna Nyberg Sørensen har arbejdet i Honduras og kender områdets voldelige kultur:
»Honduras er et land, hvor institutionerne er svage, og der er så meget vold, at civilsamfundet mange steder er slået i stykker. Så derfor er det meget vigtigt at bidrage til dannelsen af organisationer som den her, så befolkningen kan – og tør – presse staten til at lave vedvarende tiltag mod volden,« forklarer hun.
LÆS OGSÅ: Store forskelle i fattigdom blandt børn i EU
De lokale fortsætter arbejdet mod vold
Nete Sloth Hansen-Nord forklarer, at de lokale faktisk er fortsat med at arbejde på at forebygge volden:
»De fortsætter selv aktiviteter, som var en del af vores intervention. De dyrker stadig de uformelle gruppeaktiviteter som for eksempel fodbold og teater, og så har de selvhjælpsgrupper, hvor de taler mere alvorligt om problemerne med vold,« siger hun.
Hun fortæller også, at projektet har skabt en organisationsstruktur, så der kan forhandles med de sociale myndigheder:
»På den måde har de mulighed for at blive hørt, og det er første skridt på vejen mod ændringer,« siger Nete Sloth Hansen-Nord.
LÆS OGSÅ: Bander bliver bekæmpet med filosofi
Præster og sygeplejersker sikrede adgang
Det er ikke nemt at komme til at lave en undersøgelse og intervention imod vold, sådan som Nete Sloth Hansen-Nord og den honduranske NGO har gjort.
»De steder, vi har arbejdet, er meget fattige, og her er statens autoriteter fraværende. Der er steder, hvor ikke engang den lokale NGO kan komme ind uden livet som indsats. Vi skulle derfor have en uofficiel tilladelse fra de lokale bander. Man kører altid med vinduerne rullet ned for at være synlige« fortæller Nete Sloth Hansen-Nord.
Hun forklarer, at den lokale NGO stod for at udvælge lokale, der skulle interviewe de forskellige borgere, da det hele handler om tillid og kendte ansigter:
»Vi ville aldrig have kunnet udføre de her interviews, hvis vi bare var kommet som forskere udefra. Vi ville aldrig få åbnet en dør. Det, der er vigtigt for at få adgang, er, at vi samarbejder med lokale autoriteter som sygeplejersker og præster, som mødes og snakker om pointen med, at vi er her sammen med de lokale,« tilføjer hun.
LÆS OGSÅ: Yoga hjælper rockere ud af bandemiljøet
Narko og våben avler vold
Men hvorfor er der så farligt i Honduras?
»Det hænger blandt andet sammen med fattigdom, arbejdsløshed og den lette tilgængelighed til våben. De mange bander bringer også meget vold med sig,« svarer Nete Sloth Hansen-Nord.
»Der er en større grad af voldskultur generelt. Der er også en høj grad af vold i familien, og retssystemerne fungerer dårligt. Systemet er korrupt, og når man ikke bliver straffet for at slå nogen ihjel, er det nemmere at gøre,« tilføjer hun.
Metoden er banebrydende og kan bruges mange steder
Det nye studie viser, at man kan nedsætte volden i nogle af de farligste bydele i Honduras.
I fremtiden er det meningen, at man kan bruge interventionsarbejdet på et højere niveau i landet:
»Vi håber, at vores metode kan udøves på lovgivningsniveau. Det næste trin er, at vi skal prøve at bringe vores nye viden videre til de lokale myndigheder, som kan implementere den på langt større skala, så det kan gøre en forskel for flere« siger Nete Sloth Hansen-Nord.
LÆS OGSÅ: Vold under graviditeten skaber svære valg
Nete Sloth Hansen-Nord mener også, at metoden bag interventionen er banebrydende, og at vi i Danmark kan gøre brug af den:
»Vi har faktisk et samarbejde med andre voldsforebyggende projekter i Danmark. Her kan vi inspirere andre med vores metodiske tilgang fra studiet,« forklarer hun.
