Bander bliver bekæmpet med filosofi
En ph.d.-studerende skal sørge for, at politiet bedre kan gennemskue bandemiljøet. Forskningen kan gøre det lettere at forudsige forbrydelser og opklare indviklede sager om f.eks. mord eller narkotikahandel.

Kan en bande hurtigt skaffe sig våben, hvis et mord skal hævnes? Planlægger den kriminalitet og har den en større bagmand? En ph.d.-studerende skal hjælpe politiet med at finde frem til den slags svar. (Foto: phogel)

Kan en bande hurtigt skaffe sig våben, hvis et mord skal hævnes? Planlægger den kriminalitet og har den en større bagmand? En ph.d.-studerende skal hjælpe politiet med at finde frem til den slags svar. (Foto: phogel)

Det er meget sjældent, at politiet vender sig mod filosofiens verden for at få hjælp til at stoppe organiseret kriminalitet. Men ekstraordinær kriminalitet kræver ekstraordinær efterforskning.

Derfor er ph.d.-studerende, cand.mag. i filosofi Kira Vrist Rønn som den første forsker nogensinde hentet fra Københavns Universitet til Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC), hvor hun skal hjælpe med at sortere og kategorisere politiets oplysninger på nye måder.

Håbet er, at forskningen i løbet af de næste tre år kan gøre det lettere for politiet at få øje på forbindelser, røde tråde og faresignaler, som måtte ligge og gemme sig blandt de tusindvis af oplysninger, som løbende bliver indsamlet under bandekonflikten.

»Vi indsamler et væld af informationer, som ingen menneskelige hjerne kan overskue. Vi oplever fra tid til anden, at en kollega stædigt bliver ved at lede efter noget, fordi han kan huske én eller anden forbindelse. Det er fint nok, men vi kunne nå meget længere meget hurtigere, hvis vi ikke var afhængige af, hvad hver enkelt kunne huske, men kunne få hjælp fra et nyt system til at vurdere, hvad en given oplysning betyder,« forklarer vicepolitiinspektør Jørgen Isalin fra NEC.

Skal kunne se ind i fremtiden

Hverken Jørgen Isalin eller Kira Vrist Rønn vil fortælle konkret, hvilke oplysninger der skal håndteres og hvordan, men oplysningerne bliver registreret i Politiets Efterretningsdatabase.

Fakta

Inden for det seneste år har Rigspolitiet registreret flere end 100 skudepisoder, der relaterer sig til konflikten mellem især indvandrerbander og AK81, der er støttegruppe for Hells Angels.

Men det kunne dreje sig om kontakter mellem personer og personernes handlinger i dagligdagen, der kan dække over noget ulovligt. Hvis de for eksempel skifter telefonkort jævnligt, kan det være et tegn på, at de laver eller planlægger noget kriminelt, fortæller Jørgen Isalin.

Tanken er, at en bedre prioritering af politiets mange efterretninger vil gøre det lettere at finde bagmænd og sammenhænge, så politiet hurtigere kan opklare forbrydelser i forbindelse med alle slags organiseret kriminalitet - og endda kan skride så tidligt ind i et forløb, at de kan forhindre et tyveri, et sammenstød, en stor narkohandel eller et mord.

»Vi skal vægte alle vores oplysninger, så vi ved, hvad det betyder, når et medlem af gruppe A pludselig skyder mod et medlem af gruppe B. Betyder det, at gruppe B vil svare tilbage i morgen? Har de viljen og evnerne, og kan de skaffe våben? Sådan noget skal vi hele tiden kunne forudse, og der har vi altså brug for at optimere vores metoder,« forklarer Jørgen Isalin.

Konkret filosofi

Kira Vrist Rønn er hentet ind, fordi hun gennem sin uddannelse inden for filosofi og dansk er vant til at vægte input og argumenter over for hinanden og finde ud af, hvordan man mest effektivt kan gennemskue konsekvenser af ord og handlinger.

Forskeren har desuden taget kurser på Kriminologi på Københavns Universitet for at vide mere om, hvorfor kriminalitet opstår og hvordan det udvikler sig, så hun er med på, hvordan man analyserer og bekæmper kriminalitet.

Vi synes, det er helt naturligt, at man prøver at drage nytte af alle ressourcer i samfundet

Jørgen Isalin, vicepolitiinspektør

»Jeg kan se meget potentiale i samspillet med filosofi, som måske er utraditionelt, men helt sikkert givende. Normalt tænker man filosofi som teoretisk og virkelighedsfjernt, men her skal det bruges til noget virkelig samfundsrelevant, og det er en god måde at få blandet de to verdener sammen på,« lyder det fra Kira Vrist Rønn, der i sidste ende skal forsvare sin afhandling på universitetet ligesom alle andre ph.d.-studerende.

Sammenhæng mellem to verdener

Jørgen Isalin påpeger, at springet måske slet ikke er så stort, fordi arbejdsmetoder for politi og akademikere minder meget om hinanden.

»At skrive en opgave er meget lig at løse en sag. Hver gang har man en påstand eller en hypotese, som man forsøger at finde belæg for. Vi kan have en hypotese om, hvad Per og Poul laver. Det skal føre til en opklaring, og der gælder det om at overføre det, man har med fra studierne til den virkelige verden vi lever i, så man kan knytte sammenhænge.«

Ingen risiko for fiasko

Vicepolitiinspektøren regner med, at forskningen vil gavne politiets arbejde, ligegyldigt hvad Kira Vrist Rønn arbejder sig frem til i afhandlingen »Monitering og efterforskning af bandekriminalitet«.

»Er det noget, der gør en væsentlig forskel, vil vi mærke det meget hurtigt, og skulle vi mod forventning ende med at få bekræftet, at det vi gør i dag, er det rigtige, så er det også et godt resultat. Der er ikke den store risiko for fiasko her,« konstaterer han.

Det er første gang, politiet tilknytter en forsker over tre år. Stillingen er et samarbejde mellem Rigspolitiet og Københavns Universitet, og den er finansieret med støtte fra Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk