Katastrofen på Haiti skyldes fattigdom
Fattigdom og dårlig infrastruktur er hovedårsagerne til at jordskælvet i Haiti fik så katastrofale følger, mener seismolog.

Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle, og omkring 80 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. (Foto: iStockphoto)

Haiti er det fattigste land på den vestlige halvkugle, og omkring 80 procent af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. (Foto: iStockphoto)

Jordskælvet i Haiti har medført enorme ødelæggelser og måske flere hundrede tusinde døde, til trods for at skælvet ikke var kraftigere end 7 på Richterskalaen.

»Styrke 7 er ikke værre, end at man kan beskytte sig ved at bygge rigtigt,« siger Hilmar Bungum, forsker og seismolog ved jordskælvsobservatoriet NORSAR.

Han fortæller, at folk i Californien stort set har lært at leve med jordskælv af denne styrke, selv om ødelæggelserne kan blive ganske store. Forskellen er, at jordskælvene dér først og fremmest går ud over motorveje og broer.

Han sammenligner katastrofen i Haiti med jordskælv i Californien, fordi forkastningen udfor Haitis hovedstad minder om San Andreas-forkastningen i den amerikanske delstat.

Begge ligger i den øvre halvdel af jordskorpen og pladerne bevæger sig på omtrent samme måde.

Sjældent store jordskælv i området

Jordskælvet i Haiti opstod på forkastningen mellem den caribiske og den nordamerikanske kontinentalplade. Spændingerne opstår fordi dele af pladerne hænger fast i hinanden for så pludselig at løsne sig.

Forkastningen som var skyld i tirsdagens jordskælv kaldes 'Enriquillo-Plaintain Garden'.

Kraftige jordskælv er relativt sjældne i denne del af verden, blandt andet fordi den caribiske plade er ret lille, og forkastningen mellem de to plader er heller ikke særlig lang, skriver LiveScience.

10 på intensitetsskalaen

Mens Richterskalaen bruges til at måle den energi, som udløses hvor jordskælvet opstår, bruger man en intensitetsskala til at måle virkningerne, sådan som de opleves på et bestemt sted.

Denne skala går fra 1 til 12, og i Port-au-Prince blev intensiteten målt til 10 fordi epicenteret, eller det sted hvor jordskælvet opstod, blot lå 15 kilometer fra byen og 10 kilometer under jordens overflade.

Bungum fortæller, at et jordskælv, som indtraf i området i 1770, havde samme intensitet.

»Det betyder, at hvis man havde undersøgt det ordentligt, kunne man have fundet frem til, at dette var noget Haiti måtte forvente ville kunne ske igen,« siger han.

Haitis dårlige infrastruktur

Han siger desuden, at hovedformålet med bygningsregulativerne i Californien er at redde menneskeliv i tilfælde af jordskælv, hvilket medfører, at man undgår at huse kollapser.

Jordskælvet i Haiti havde styrke 7 på Richterskalaen og 10 på intensitetsskalaen.

Desuden har den store amerikanske delstat et systematisk forstærkningsprogram, som udfører opgradering af den eksisterende infrastruktur.

I det ludfattige Haiti findes ingen tilsvarende programmer, og heller ingen opfølgning på bygningsregulativer som skal beskytte folk i tilfælde af jordskælv.

Det medførte at hospitaler, skoler og andre bygninger, som er livsvigtige i katastrofesituationer, også kollapsede.

»Der var kun én ting som manglede, for at dette skulle blive den totale katastrofe, og det var, at det kunne være sket om natten, mens folk lå og sov i deres huse. Så var mindst dobbelt så mange menneskeliv nok gået tabt,« siger Bungum.

Svært at observere

At store dele af jordskorpen i Caribien ligger under vandet, betyder også, at det er svært at observere bevægelserne i jordskorpen.

Det står i stærk kontrast til San Andreas-forkastningen i Californien, som hovedsageligt ligger på land. Her har geologer og jordskælvforskere placeret observationsudstyr på begge sider langs hele forkastningen, så man kan få en bedre idé om, hvor stor risikoen er for et jordskælv.

Alligevel kan man ikke sige med sikkerhed, hvornår det næste store jordskælv kommer i Californien. Den største fordel ved at foretage sådanne målinger er derfor, at man får gode tal for, hvor sandsynligt det er, at et jordskælv kommer i nær fremtid. Disse tal indgår i risikoanalyser, som blandt andet danner grundlaget for delstatens bygningsreglementer.

Mindre efterskælv vil komme

Geologien i området omkring Haiti taler for at tirsdagens jordskælv vil blive fulgt af en række mindre efterskælv som det, man så lørdag, blandt andet fordi jordskælvet opstod så tæt på overfladen.

Men Bungum er ganske sikker på, at det ikke vil komme nogen efterskælv, som i styrke minder om det store.

»Efterskælv har først og fremmest en psykologisk betydning, og vigtigheden af disse overdrives ofte.«

Alligevel fremhæver han, at bygninger som er tæt på et kollaps efter selve jordskælvet kan falde helt sammen, selv ved svage efterskælv, og at dette kan meget vel ske i Haiti, hvor infrastrukturen er så dårlig, som den er.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk